Findes der noget mere motiverende end at mærke, at ens træning virker? Nej, vel?! Det vil du opleve, hvis du følger dette løbeprogram for begyndere, der på 12 uger giver dig fut under sålerne, så du kan løbe 30 minutter eller ca. 5 km i træk – uden pauser.
Vi starter blidt ud med at gå en del, og efterhånden som ugerne skrider frem, bygger vi stille og roligt på, så du undgår skader.
“Hele vejen igennem har jeg været forbløffet over, at det var så nemt."
— Lærke, har fulgt I FORMs løbeprogram til begyndere
Programmet strækker sig over 12 uger, og du skal afsted 3 dage om ugen.
Har du løbet tidligere, eller er du allerede aktiv på anden vis, kan du springe nogle uger over og starte et stykke inde i løbeprogrammet.
“Det har været en stor hjælp at blive guidet i øret – det har virkelig fungeret for mig. Det, at stemmen siger: ‘Du må ikke give op’ eller ‘Du er halvvejs nu’. Det var dét, der psykisk gav mig skubbet til at hænge i.”
— Karin, har fulgt 5 km-løbeprogrammet