14 favoritter til fællesbuffeten
Skal du til fællesspisning med en ret under armen, får du her 14 forrygende forslag til populære buffetretter. Har du travlt, får du tips til, hvad du kan forberede dagen før.
Skal du til fællesspisning med en ret under armen, får du her 14 forrygende forslag til populære buffetretter. Har du travlt, får du tips til, hvad du kan forberede dagen før.
FÆLLESSPISNING – Mangler du inspiration til nemme retter til fællesbuffeten, så hjælper vi dig her.
Det kan være sin sag at møde op med en spændende ret til en fællesbuffet – især på en hverdag direkte efter arbejde ...
Er du tidspresset, kan du selvfølgeig lade andre gøre arbejdet for dig. Fx kan du tage et par lune pizzaer med fra den lokale pizzabager eller bestille små frikadeller fra slagteren. Et lækkert brød og et par gode oste kan også være en nem og god løsning.
Har du tid, er det altid lækkert med hjemmelavede retter på buffetbordet. For at hjælpe dig lidt på vej, har vi fundet opskrifterne på nogle af vores bedste buffetretter frem. Ved flere af dem kan du forberede det meste dagen før.
DAGEN FØR: Lav frikadellerne, og opbevar dem på køl.
PÅ DAGEN: Varm frikadellerne i ovnen inden servering, og sæt dem på spyd.
DAGEN FØR: Bag pølsehornene, lad dem køle af, og stil på køl.
PÅ DAGEN: Inden servering fugter du pølsebrødene let med vand og luner dem i ovnen i 10 min. ved 170 gr.
DAGEN FØR: Kyllingelår kan sagtens spises kolde, så du kan godt stege dem dagen før og opbevare dem på køl. Opvarmer du dem dagen efter, risikerer de dog at blive lidt tørre.
PÅ DAGEN: Steg kyllingelårene, hvis de skal serveres lune. Lav salsaen imens.
DAGEN FØR: Lav dejen til tærtebunden, og stil på køl. Forbered evt. fyldet.
PÅ DAGEN: Bag tærtebunden (gør evt. fyldet klar), og bag tærten færdig.
DAGEN FØR: Steg kylling, og rør dressing sammen. Stil begge på køl.
PÅ DAGEN: Skær kylling og grøntsager, og bland i en stor skål. Varm pitabrødene på stedet, halvér dem evt., og anret dem i en brødkurv ved siden af salatskålen, så folk selv kan fylde i. Servér dressingen ved siden af.
Har du travlt? Så kan du købe færdigstegt kylling i supermarkedet.
DAGEN FØR: Lav dressingen klar, og stil på køl.
PÅ DAGEN: Lav salaten færdig, og anret.
DAGEN FØR: Skyl, og slyng ruccola, og opbevar på køl i en lufftæt frysepose. Høvl parmesan i flager, og stil på køl.
PÅ DAGEN: Skær jordbær og melon, anret salaten og dryp med balsamico.
Har du travlt? Så kan du købe skyllet ruccola i supermarkedet.
DAGEN FØR: Steg kyllingen, kog perlespelt og stil begge dele på køl. Lav brødcroutoner, køl helt af, og opbevar dem i en lufttæt beholder. Rør dressingen sammen, og stil på køl.
PÅ DAGEN: Skær kylling, salat og avocado. Bland salaten, og anret på et stort fad. Drys med croutoner, og kværn peber hen over. Servér dressingen ved siden af.
Har du travlt? Så kan du købe både brødcroutoner og færdigstegt kylling i supermarkedet.
DAGEN FØR: Kog pasta, vend med lidt olivenolie, køl af, og opbevar i fryseposer på køl. Rør dressingen sammen, og stil på køl.
PÅ DAGEN: Bland pasta med diverse grøntsager. Servér dressingen ved siden af i en skål.
DAGEN FØR: Kog bulgur, køl af, og stil på køl. Hak evt. persille og mynte, og opbevar på køl i en lufttæt beholder.
PÅ DAGEN: Skær vandmelon og grønt, og bland alle ingredienser. Anret med lidt ekstra krydderurter på toppen.
DAGEN FØR: Lav hummussen færdig, og opbevar på køl.
PÅ DAGEN: Anret med olie, urter og paprika.
DAGEN FØR: Lav tzatzikien færdig, og opbevar på køl.
PÅ DAGEN: Anret evt. med et par agurkeskiver og friskkværnet peber på toppen.
DAGEN FØR: Bag brødene, og lad dem køle af. Opbevar på køl.
PÅ DAGEN: Lun i en varm ovn, 200 gr. Skær ud i trekanter, og stil på buffetbordet.
DAGEN FØR: Bag kagen, og stil på køl.
PÅ DAGEN: Skær kagen ud i små stykker. Anret med lidt afstand på et stort fad eller en bakke, så man nemt kan tage et stykke uden at røre de andre.