Hurtigt grydebrød med ølandshvede
Med en brandvarm gryde og et låg kan du skabe de perfekte bageforhold for dit brød. Få vores bedste opskrift på et grydebrød, du kan have færdigt på lidt over 2 timer.
Med en brandvarm gryde og et låg kan du skabe de perfekte bageforhold for dit brød. Få vores bedste opskrift på et grydebrød, du kan have færdigt på lidt over 2 timer.
På jagt efter en opskrift på hurtigt grydebrød? Så er du havnet på det rigtige sted! Med vores opskrift kan du på lidt over 2 timer hive et varmt, sprødt og luftigt grydebrød ud af ovnen. Har du gær, mel, sukker og salt – samt en ovnfast gryde med låg OG et par virkelig solide grydelapper? Så har det perfekte grydebrød næsten allerede bagt sig selv.
TIP: Servér grydebrødet med ost eller pålæg eller som tilbehør til suppe, salat eller gryderet.
Hvorfor nu bage brød i en gryde? Det lyder måske underligt, men tanken bag er, at du dermed kan efterligne bagerens professionelle dampovne og simpelthen bage et bedre brød. Og hvem vil ikke gerne det?
Dejen kommes i en brandvarm gryde, et låg lægges på, og det hele sættes så tilbage i ovnen, hvor gryden fungerer som en slags ovn i ovnen. Grydelåget sørger for, at fugten fra dejen bliver inde i gryden, hvor det skaber masser af damp. Det udvikler en luftig struktur i dit brød, der får god tid til at hæve, inden skorpen bliver hård. Og hård, det bliver den! Grydebrød er kendt for den supersprøde skorpe, som de høje varmegrader bidrager til – især når grydelåget fjernes efter en halv times tid, og brødet bager færdigt uden.
Ja, det kan du sagtens. Vil du bage et grydebrød med surdej i stedet for gær, kan du blot erstatte 1/2 dl af væsken med 1 dl surdej.
Originalopskriften var et langtidshævet brød, hvor dejen hævede 12-18 timer på køkkenbordet og derefter efterhævede i 2 timer. Manden bag grydebrødet er den amerikanske bager Jim Lahey, der i 1994 åbnede bageriet Sullivan Street Bakery på Manhattan i New York.
Lahey havde en filosofi om, at godt brød skulle være tilgængeligt for alle uden at koste en formue. I 2006 bragte New York Times hans opskrift på grydebrød, og siden er der bagt grydebrød i massevis over hele kloden. Verdens bedste og nemmeste brød omtales det sågar ofte som.
Hvedemel er det foretrukne valg til brød, idet det har et højt indhold af gluten, som er vigtigt, hvis du vil have et luftigt brød, der hæver flot op. Desværre er hvedemel dog ikke det sundeste mel. De dele af kornet, hvor langt de fleste sunde stoffer som kostfibre, vitaminer og mineraler sidder, er nemlig sigtet fra.
Hvis du vil gøre dit grydebrød lidt sundere, kan du erstatte lidt af hvedemelet med fuldkornsmel, fx grahamsmel, fuldkornshvedemel eller havregryn. Det grove mel hæver ikke lige så godt, så du må ikke erstatte alt hvedemelet. Gå efter ca. 1⁄4 fuldkornsmel.
LÆS OGSÅ: Melguide: Bag med det rigtige mel
Har du ikke en ovnfast gryde med låg, kan du sagtens bage dit grydebrød i en stegeso eller en römertopf. Der er blot et par særlige ting, du skal være opmærksom på – ud over at tjekke, at de tåler meget høje varmegrader.
Det kan du sagtens, uanset om du bruger en gasgrill eller en kullgrill. Hvis du har en grill med låg, fungerer det på samme måde som en ovn.
Læs også: Luftige koldhævede boller med havregryn
Den typiske grund er, at gryden ikke har været ordentlig varm. Det er vigtigt, at du lader gryden stå i en 250 gr. varm ovn i ca. 30 min., før du kommer dejen i gryden. Derved bliver gryden nemlig så varm, at grydebrødet straks danner en skorpe i bunden og ikke brænder fast.
En anden årsag kan være, at du har penslet gryden med olie. Selvom det kan virke som en god idé, så virker det stik modsat. De høje temperaturer vil få olien til at brænde brødet fast til bunden og siderne.
Undgå, at brødet brænder fast:
Det korte svar er; alt det, som du ville spise andre gode brød til.
Det kan det sagtens. Grydebrød kan holde sig i fryseren i 2-8 måneder. Jo flere kerner og dermed jo mere fedt du kommer i dit brød, jo kortere er holdbarheden på frost.
LÆS OGSÅ: Hvor længe kan dine madvarer holde sig i fryseren?
Artiklen blev bragt i I FORM nr. 18/2023