Tørhed, slaphed, irritation og bumser. Din hud kan byde dig lidt af hvert i overgangsalderen. Forstå præcis, hvad der sker, og hvad du selv kan gøre for at hjælpe huden godt igennem hormonforandringerne.
ØSTROGEN er en vigtig aktør for vores hud, og når hormonet begynder at dale i overgangsalderen, kan det have store konsekvenser.
Overgangsalderen er en naturlig del af livet for kvinder, men det er også en tid med store forandringer.
Ikke mindst for kroppens største organ – din hud – som kan reagere kraftigt på de hormonelle udsving og faldet af det kvindelige kønshormon østrogen, som finder sted i denne livsfase.
Huden er nemlig super følsom over for østrogen, som spiller en kæmpe rolle for alle hudens lag.
Faktisk starter forandringerne allerede i det, der kaldes perimenopausen, som er årene op til den sidste menstruation og ca. 12 måneder efter.
Nogle af de mest almindelige hudforandringer i overgangsalderen er tørhed, mindre elasticitet og en slappere og tyndere hud.
Men generelt sker der også det, at huden bliver mere følsom og reagerer anderledes på produkter, end du måske har været vant til.
Læs også: Hudekspertens vigtigste råd til færre rynker
Noget, du før har kunnet tåle, kan pludselig blive en kilde til irritation, rødme eller eksem. Du slår måske ud af parfumestoffer, selvom du aldrig har været allergisk.
Mange kvinder oplever også en forværring af eksisterende hudsygdomme, eller at en helt ny sygdom pludselig blusser op i overgangsalderen.
HUDSYGDOMME som rosacea viser sig fx tit for første gang i overgangsalderen, selvom det måske har ligget i huden hele livet.
Du troede måske, at fedtet hud og bumser primært hørte teenageårene til, men for nogle kvinder kommer det igen i overgangsalderen. Og for nogle kommer det for første gang her.
Det sker, fordi faldet af kvindelige kønshormoner giver større spillerum til de mandlige kønshormoner – de såkaldte androgener som testosteron.
Androgener driver nemlig hudens talgproduktion i hårsækkene og er ansvarlige for bl.a. akne.
De bumser, du får i overgangsalderen, kan godt have en anderledes karakter, hvor de ligger meget dybt i huden uden rigtigt at komme op til overfladen.
En anden konsekvens af, at de mandlige kønshormoner fylder mere, kan være kraftigere hårvækst på steder, hvor det måske er knapt så velkomment.
Kvinder i overgangsalderen kan nemlig få et mere maskulint hårmønster med tyndere hår på hovedet og kraftigere og mørkere hår på hagen og kinderne.
Læs også: Hvad stiller du op med uønsket hårvækst i ansigtet?
HORMONER spiller også en afgørende rolle for hudens pigmentering, da de stimulerer melaninproduktionen.
Din hud har det med at huske fortiden, så jo ældre du bliver, jo større bliver risikoen for, at fortidens solbadning slår igennem i form af fx pigmentpletter i ansigtet.
Men østrogen spiller faktisk også en rolle for pigmentdannelsen, og nogle kvinder får flere mørke pigmentpletter i huden i overgangsalderen som følge af hormonforandringerne.
HUDEN består af tre lag, som hver især påvirkes af østrogenfaldet i overgangsalderen. 1: Overhuden (epidermis), 2: Læderhuden (dermis ) og 3: Underhuden (subcutis).
I hudens øverste lag er østrogen en vigtig spiller i forhold til at stimulere produktionen af ceramider.
Ceramider er en af hudens vigtigste fedtstoffer og fungerer som mørtel mellem hudcellerne. Så når ceramideproduktionen daler, vil du typisk opleve en mere tør hud og dermed også en mere sensitiv hud.
Når det sker, begynder hudbarrieren at blive brudt, og der kan opstå en lavineeffekt, hvor underliggende hudsygdomme blusser op og giver symptomer.
I det mellemste hudlag sker en nedsat produktion af hudens collagen og elastin.
Dvs. huden mister meget af sin elasticitet, og de fine linjer og folder træder tydeligere frem. Huden synes med andre ord mere rynket.
I underhuden forsvinder det fedtvæv, som ligger og støtter hele huden. Det gør, at huden begynder at hænge og blive slap.
Dette skyldes dog ikke kun østrogenfaldet, men er også aldersbetinget.
“Vi forventer at få rynker og slap hud med alderen, men de forandringer, der opstår i overhuden omkring overgangsalderen, er mange ikke forberedte på. Det kan være svært at navigere i, at ens hud pludselig ikke tåler de samme produkter, og at du skal gentænke din hudplejerutine.”— Cæcilie Bachdal Johansen, læge og ph.d. i dermatologi
Døjer du med nogle af ovenstående forandringer, er der heldigvis ting, du selv kan gøre for at hjælpe huden.
Opsøg dog altid egen læge først, hvis der er tale om en decideret hudsygdom eller en forværring af en hudsygdom.
Det samme gælder, hvis du har udslæt eller kraftige udbrud af bumser på steder, du aldrig før har haft det.
Brug solcreme i ansigtet dagligt, når du opholder dig i solen, da huden som sagt er mere modtagelig over for pigmentforandringer i overgangsalderen. Dagcreme med SPF i lever ikke op til de sammen krav, som regulære solcremer.
Ophold dig i skyggen i de særligt udsatte timer, hvor solen står højt på himlen, og gå med hat eller kasket, når du er ude i solen om sommeren.
Det gælder sådan set alle aldre, at det er vigtigt at fjerne makeup, solcreme og forurening fra huden, inden du går i seng. Nøjes med at bruge en mild sæbe eller renseskum om aftenen, og hold dig til vand om morgenen, så du ikke udtørrer huden unødigt
Styr udenom æteriske olier, som kan være lokalirriterende og allergifremkaldende for huden.
Du behøver ikke proppe dig med alle mulige kosttilskud for din huds skyld. Det er få tilskud, der findes evidens for, rent faktisk virker, og du risikerer, at de blander sig med medicin, du eventuelt tager. Og så er det dyrt.
Følg sundhedsstyrelsens anbefalinger om at tage ekstra D-vitamin og kalk, men derudover bør du udelukkende følge din læges anbefalinger.
Læs også: Guide – hvilke vitaminer og mineraler du har brug for?
De fleste får med alderen en ringere hudbarriere med mere tør og sensitiv hud, og det nytter ikke at prøve at fikse problemet med 1.000 forskellige produkter.
Du kan i virkeligheden klare dig med ganske få produkter i din daglige hudplejerutine i overgangsalderen.
Find en ansigtscreme, du godt kan lide, og som styrker hudbarrieren, og brug den dagligt.
Kig efter, at din ansigtscreme indeholder:
En fedtet hud kan sagtens være tør og dehydreret, så det er stadig vigtigt, at du fugter den. Men kan du ikke holde en fed creme ud, så gå efter en mere gel-baseret dagcreme, der ikke lægger sig som et ligeså tykt lag. Du kan dog ikke gøre huden mere fedtet, om du så smører vaseline på den.
Til hele kroppen bør du gå efter en fugtighedscreme til den federe side, hvis du kan holde den ud frem for en tyndtflydende lotion.
En serum er ikke et must, men det kan være et godt supplement til din dagcreme. Serummer indeholder ofte en højere koncentration af B3-vitaminet niacinamid (sammenlignet med cremer med niacinamid).
Niacinamid er en lille genistreg for en overgangsalder-ramt hud, som både går ind og virker beroligende, dæmper rødme og pigmentpletter.
Og så stimulerer det hudens egen produktion af ceramider, så du styrker hudbarrieren.
Læs også: 4 uundværlige hudplejeprodukter – og dem, du kan springe over
Er din hud blevet mere mat og tør, kan du med fordel påføre retinol som en del af din aftenrutine inden sengetid.
Retinol er en form for A-vitamin og en af de mest potente og populære ingredienser i rynkecreme. Bruger du retinol, behøver du ikke yderligere anti-age produkter.
Retinol går både ind og styrker hudbarrieren og mindsker det fugttab, du kan opleve i overgangsalderen. Derudover kan retinol til en vis grad reducere pigmentpletter og fine linjer i huden.
Det er dog ikke alle, der tåler retinol, så du skal holde øje med, at huden ikke slår ud eller begynder at kløe og blive rød.
I overgangsalderen kan du også opleve, at du pludselig ikke kan tåle retinol, selvom du har kunnet tåle det før.
Hvis retinol er for krads, kan du med fordel vælge at bruge en mildere exfolierende syre om aftenen. To, som gør meget af det samme som retinol, er fx polyhydroxysyre (PHA) og mandelsyre.
Begge øger cellefornyelsen, som er med til at give huden sin glød.