Det er ikke kun mænd, der kan få tydelige hår i ansigtet. Mange kvinder oplever det også, og få er vilde med det. Og hvad stiller man så op? Barbering er vel næppe en god idé – eller hvad? Her får du medgørlige råd mod stride hår.
UØNSKET HÅRVÆKST? Hår i ansigtet kan fjernes med en pincet, men er der mange af dem, kan du også forsøge dig med mere effektive metoder.
Det er ikke unormalt for kvinder at få øget hårvækst i ansigtet. Faktisk sker det for hver femte. Men det betyder ikke, at vi ligefrem jubler over synet af nye hår på hagen eller overlæben.
Hvis de ekstra hår går dig på, så har vi talt med to eksperter om, hvordan du mest effektivt fjerner uønsket hårvækst i ansigtet. Få også en forklaring på, hvad der får hårene til at dukke op til at begynde med.
Det er frem for alt ganske almindeligt. Og alligevel er det ofte omgærdet med tavshed, når kvinder får øget hårvækst i ansigtet. Mange opfatter det som ukvindeligt og taler derfor ikke om det, men jagter i stedet løsninger.
Kraftig uønsket hårvækst hos kvinder har en medicinsk betegnelse. Når der begynder at gro kropshår frem andre steder end ved kønsdelene og i armhulerne, og når hårene udvikler sig til kraftige, stride børster, så kalder man det hirsutisme. Når kvinder har hirsutisme i ansigtet, vokser hårene typisk frem på kinder, overlæbe og hage. Hårene på hovedet holdes i denne sammenhæng udenfor.
UØNSKET HÅRVÆKST – En pludselig vækst af hår hos kvinder kan typisk vise sig over læben og på hagen.
Der kan være flere årsager til, at kvinder udvikler hirsutisme. Men for cirka halvdelen af de kvinder, der har lidelsen, er det ikke muligt at spore årsagen. Denne tilstand kalder man idiopatisk hirsutisme. Idiopatisk betyder nemlig “uden påviselig årsag”. For den anden halvdel af tilfældene er det en af disse faktorer, der er på spil:
Mange vil kunne finde kilden til øget hårvækst i deres stamtræ. Graden af ansigtsbehåring arver du i høj grad fra dine forældre.
Også din etnicitet har stor indflydelse. Asiater har få hår på kroppen og i ansigtet, mens mennesker fra Mellemøsten ofte har kraftig og mørk behåring.
Er dine hår i ansigtet en hilsen fra dit forældrene ophav, så vil de ikke pludseligt vokse frem. De vil være en permanent del af dig.
For manges vedkommende skyldes ansigtsbehåringen et øget niveau af det mandlige kønshormon testosteron. Det er det hormon, som sætter skub i væksten af hår i armhulerne og ved kønsorganer.
Både mænd og kvinder producerer testosteron, men mænd producerer mest. Hvis en kvinde har et forhøjet niveau af testosteron, kan der komme øget behåring i ansigtet og andre steder på kroppen.
På forskellige tidspunkter i livet er der sandsynlighed for, at kvinders testosteronniveau øges. Det gælder bl.a., når vi er gravide og ved overgangsalderen. Overvægt kan ligeledes øge niveauet af testosteron med flere ansigtshår til følge.
LÆS OGSÅ: Sådan påvirker hormoner og overgangsalder din vægt
En hyppig årsag til hirsutisme er sygdommen PCOS (polycystisk ovariesyndrom). Det er også en hormonelt betinget tilstand med forhøjede mængder af mandligt kønshormon. Men her er der tale om en sygdom, hvor det er forandringer i æggestokkene, som påvirker hormonbalancen.
Tilstanden starter ofte i 15-25-årsalderen, og den rammer 2-6 procent af kvinder i den menstruerende alder.
Af meget sjældne årsager til øget og uønsket hårvækst i ansigtet er sygdom i binyrerne, svulster i æggestokkene og det, der kaldes hypofysesygdomme, som er en overproduktion af hormonet prolaktin.
Her vil der ske en ganske hurtig ændring af hårvæksten, og der vil også være en række andre håndgribelige symptomer på sygdommene. Spørg din læge, hvis du er i tvivl.
Selvom få kvinder råber op om deres overskæg, så er hirsutisme langtfra en sjældenhed. Det skønnes, at op mod 20 procent af danske kvinder har hirsutisme. Altså hver femte.
Man kan ikke svare entydigt på, hvor meget hår der skal til, før der er tale om øget hårvækst – altså hirsutisme. Vi er jo forskellige. Og behåring bestemmes i høj grad af arv og etnicitet. Men de fleste mennesker har en klar opfattelse af, hvad der er normal behåring for dem selv.
Dog har moden dikteret mindst mulig behåring, hvilket har forvirret billedet. Derfor vil nogle måske mene, at de har øget hårvækst uden egentlig at have det. Der er altså ikke en skarp grænse mellem, hvad der er normal og unormal behåring hos kvinder.
Men inden for lægevidenskaben har man et værktøj, der kan hjælpe med at afgøre, om der er tale om hirsutisme. Det kaldes Ferriman-Gallwey hirsutisme-scoren. Den går ud på, at lægen vurderer personen ud fra, hvor hårvæksten befinder sig, og hvor meget der er af den. Det er altså lægens skøn, der afgør sagen.
Er du i tvivl om, hvorvidt du lider af hirsutisme, kan du bede en læge vurdere din hårvækst. Lægen vil sammenligne udbredelsen af hår med tegninger a la disse, der er inddelt i 4 grader, og derudfra diagnosticere, om du har sygdommen eller ej.
Er dit ansigt blevet udsmykket med flere hår, end du bryder dig om – og flere, end en pincet kan klare – så findes der flere effektive metoder til at fjerne dem selv:
Læs mere om de enkelte metoder til at fjerne hår i ansigtet herunder. Længere nede i artiklen kan du også læse, om effektive behandlinger af uønsket hårvækst (altså ikke noget, du kan gøre selv).
FJERN UØNSKET HÅRVÆKST MED TRÅD – Helt let er det ikke, så opsøg en skønhedsklinik, der tilbyder threading, hvis du vil prøve det af.
For mænd er det ingen videnskab at slippe af med ansigtshårene. Bare frem med skraberen eller barbermaskinen, og så er den klaret. Men er det en god idé for kvinder at barbere sig i ansigtet?
Ja og nej.
Du behøver i hvert tilfælde ikke at afholde dig fra det af nervøsitet for at få kraftigere behåring. Det er nemlig en skrøne, at barbering giver mere hår. Hårets vækst og struktur styres nede fra hårsækken. Så hvad der foregår oppe over hudoverfladen, kan ikke påvirke hårsækkens arbejde. Hårene bliver hverken kraftigere eller flere af at blive barberet – og det gælder, uanset hvor på kroppen hårene sidder. Årsagen til, at mange tror, at barbering øger hårvæksten, er nok, at de hårstubbe, der kommer frem efter barbering, føles mere stive, og man ser de mørke prikker ret tydeligt.
Der er en anden årsag til, at barbering måske ikke er den bedste metode til at fjerne hår i ansigtet. Barberblade kan let beskadige huden. Så sandsynligheden for sår og infektion er ret stor. Derfor er det vigtigt, at du bruger en skånsom barberskraber, der er egnet specielt til ansigtshud, og et antibakterielt middel både før og efter barberingen.
Har du kun få hår, er det lettere at fjerne dem med en pincet.
Der er perioder i livet, hvor det er naturligt at få mere hår i ansigtet, fordi hormonbalancen tipper. Men du bør altid gå til egen læge, hvis du i løbet af mindre end et år udvikler øget hårvækst på steder, hvor du ellers ikke har hår. Hårvæksten kan nemlig skyldes sygdommen PCOS eller andre lidelser. Lægen kan henvise dig til en gynækologisk undersøgelse og en ultralydsundersøgelse.
Nogle lever i fred og fordragelighed med deres ansigtshår. For andre er hirsutisme noget, der forringer selvtilliden gevaldigt. Til den gruppe findes der heldigvis forskellige behandlinger, som kan give glatte, hårfri kinder.
Vil du fjerne hårene i ansigtet for altid, så er IPL-behandlinger (Intense Pulsed Light) – også kaldet laserbehandling – en effektiv løsning. Men det er en bekostelig affære. Du skal regne med 6-12 behandlinger for at få en god og permanent effekt.
Har du PCOS, er der risiko for, at du vil fortsætte med at danne hår, og det vil derfor være nødvendigt med opfølgende behandlinger. Behandlingen udføres på klinikker og på offentlige og private hospitaler. IPL-lyset varmer hårsækken op, så den ødelægges og ikke længere kan producere nye hår.
IPL er en behandling, du skal springe på, inden du bliver gråhåret. Metoden virker nemlig kun på mørkt hår, da det er pigmentet i håret, som suger IPL-lyset til sig. Lyse og grålige hår reagerer ikke på lyset. Og jo tykkere hårstråene er, desto bedre virker behandlingen. Man behandler derfor ikke tynde hår og dun.
Skyldes hårene i dit ansigt lidelsen PCOS, så kan behandling med p-piller have en god effekt. P-piller nedsætter nemlig mængden af mandligt kønshormon, som er det, der sætter hårvæksten i gang.
P-piller har ingen effekt på de hår, der allerede er dannet, men de kan bremse den fremtidige udvikling af behåringen. Derfor vil du ikke umiddelbart få færre hår. Den synlige effekt kommer efter 9-12 måneder.
Er dine hår ikke egnede til en IPL-behandling, fordi de er for lyse eller tynde, så kan lokalbehandling med receptpligtig salve være en løsning. Den kan også bruges som supplement til IPL.
Salven påvirker enzymerne i hårsækken, så væksten hæmmes lokalt. Håret fjernes ikke, men på den lange bane vil salven sætte en bremse for behåringen der, hvor du smører.
Virkningen ses typisk efter 8 ugers behandling, men den ophører, når behandlingen stoppes.
Nogle steder i landet gives der tilskud til hårfjernelse i ansigtet, men der er forskellige aftaler i de enkelte regioner. Behandlingen betales kun over sygesikringen til kvinder, som har moderat til svær hirsutisme i ansigtet og på halsen.
Det er den Ferriman-Gallwey score, som lægen giver din hårvækst, der afgør, hvorvidt der kan ydes tilskud til hårfjernelsen.
HÅRFJERNING – Det er lægen som afgør, om din hårvækst er moderat eller svær hirsutisme, og du dermed kan få tilskud af sygesikringen.
KILDER: Martin Willy Meyer, overlæge og speciallæge i dermatologi, Aleris Privathospital og Mie Hjarbæk, kosmetisk sygeplejerske og klinikchef, AK Nygart
Artiklen blev bragt i I FORM nr. 07/2023