Farlige er de heldigvis ikke. Men derfor er de nu sjældent særligt populære, de små forgreninger af blodårer, du kan se på hudens overflade. Karsprængninger kan titte frem både i ansigtet og andre steder på kroppen.
Arvelighed spiller en stor rolle i forhold til, om du får dem eller ej, men der er også ting, du selv kan gøre for at forebygge.
Endelig kan de behandles og helt fjernes, hvis du er interesseret i det. Her kan du blive klogere på fænomenet og få hudlægens råd.
En karsprængning er en tilstand, hvor kapillærerne – altså de mindste, tynde blodkar i huden – udvider sig og kommer længere op mod hudoverfladen. Der opstår røde, lilla eller blå spindelvævslignende mønstre på huden. Det medicinske navn er telangiektasi. Karsprængninger varierer meget i størrelse. De optræder oftest i ansigtet eller på benene. De udvidede blodkar gør ikke ondt, men mange er trætte af dem rent kosmetisk.
Der er flere grunde til, at vi bliver udsmykket med spindelvævslignende tråde på huden. Her er de mest almindelige årsager til karsprængninger:
1. ARV
Den langt mest dominerende årsag til karsprængninger er arv. Hvis den ene eller begge dine forældre har karsprængninger, er der stor sandsynlighed for, at du også får dem.
2. ALDER
Med alderen producerer vi mindre collagen, og dermed mister vores blodkar elasticitet, så de får sværere ved at modstå tryk. Derfor får de fleste ældre mennesker små karsprængninger.
3. HORMONER
Under graviditet øges hormonet progesteron. Det gør blodkarrenes vægge skrøbelige, så de lettere udvider sig. Hormonelle ændringer i pubertet og overgangsalder kan også spille ind.
4. VIND OG VEJR
Sol, vind og kulde er hårdt for ansigtshuden. Og det udsatte liv nedbryder collagen, hvilket gør blodkarrene mere porøse, og så er det, at karsprængningerne indfinder sig.
5. SYGDOMME
Rosacea er en betændelsestilstand i ansigtshuden, som kan udvide de små blodkar. Forhøjet blodtryk, overvægt, sukkersyge og bindevævssygdomme som leddegigt, der påvirker immunforsvaret i huden, kan også føre til karsprængninger.
6. SLID OG SKADER
Skrappe scrubs og koncentreret kemisk eksfoliering irriterer huden og belaster kapillærerne, så karsprængninger fremprovokeres. Samme effekt har et dagligt tryk fra briller på næsen.
7. ALKOHOL OG CIGARETTER
Overforbrug af alkohol forhøjer blodtrykket, hvilket kan udvide blodkarrenes vægge. Rygning har samme effekt, da det forringer blodcirkulationen og svækker collagendannelsen.
Føler du dig hæmmet af tydelige blodkar? Så er det måske en idé at få karsprængningerne fjernet eller camoufleret. Behandlingsmetoderne mod karsprængninger er laser, sklerosering og camouflage.
Det er selvsagt svært helt at undgå karsprængninger, hvis du i vuggegave har fået en arvelig disposition. Men der er dog en håndfuld råd, som du kan følge for at mindske karsprængninger og udsætte det tidspunkt, hvor de kommer. Her er, hvad du kan gøre:
Pas på solen
Du kan mindske risikoen for karsprængninger – især dem, der kommer i ansigtet – ved at undgå solskader. Brug solcreme med høj faktor, tag hat på, og søg skygge, når solen står højt på himlen om sommeren.
Pak huden ind
Når kulden bider, vælg da en mere fedtholdig creme end ellers, så huden er beskyttet mod frost og blæst.
Vær nænsom
Hårdhændet behandling af huden kan fremprovokere karsprængninger. Vælg derfor en mild kemisk eksfoliering i stedet for grove scrubs, og lad i det hele taget være med at gnubbe på den sarte ansigtshud.
Skru ned for varmen
Det kan belaste huden og de små kapillærer, hvis man vasker sig i for varmt vand. Brug i stedet lunt eller køligt vand.
Skod, og lad vinen stå
Alkohol øger risikoen for karsprængninger, da den forhøjer blodtrykket, så blodkarrene udvider sig. Lad derfor vinen stå, og kvit også smøgerne, der gør dine blodkar skrøbelige.
Læs også: Hammertå – øvelser og behandling af krogede tæer
Det kan sagtens være, at du er træt af at være udsmykket med de fint forgrenede kar. Og sidder de i ansigtet, er du måske klar til at gå langt for at camouflere dem. Men du kan trøste dig med, at der intet farligt er ved karsprængninger. Så du behøver ikke gå til lægen med dem.
Nej, rosacea og karsprængninger er ikke det samme. Men man kan sige, at karsprængninger er en følgevirkning af rosacea. Hudsygdommen rosacea er en kronisk og inflammatorisk tilstand, der giver små betændte knopper i ansigtet. Rosacea medfører desuden, at blodkarrene udvider sig, hvilket fremkalder rødmen og karsprængninger.
Læs også: Keratosis pilaris – kom af med knopper på armene
Både åreknuder og karsprængninger kommer på grund af udvidelser i blodkarrene. Men der stopper ligheden også. Karsprængninger sker i de små millimeterfine kapillærer tæt på overhuden. De udvider sig, og det giver tynde streger på huden, der ellers forbliver glat.
En åreknude derimod er en udvidelse af en af de større og dybereliggende blodårer på benene. Udvidelsen medfører, at der kommer en udposning på blodåren, og hudoverfladen buler derfor ud. Åreknuder giver øget risiko for blodpropper, mens karsprængninger er en ufarlig kosmetisk udfordring.
Kilde: Jørgen Esmann, speciallæge i hudsygdomme
Artiklen blev bragt i I FORM nr. 01/2023