Koncentrationsbesvær og udfordringer ved at planlægge og færdiggøre opgaver. Bliv klog på ADHD’ens ‘lillebror’, der er sværere at få øje på.
ADD kan vise sig som dagdrømmeri og generelle problemer med at fastholde opmærksomheden.
Mens mange er blevet mere opmærksomme på ADHD i de seneste år, er diagnosen ADD stadig mere ukendt.
“Det vigtigste er at kende til udviklingsforstyrrelsen, og hvordan den viser sig hos den enkelte – måske dig selv – for først da kan du opsøge hjælp. Hvis ikke, vil du lave strategier, som kan gøre dig endnu mere udmattet,” siger psykiater Lotta Borg Skoglund.
Læs også: Guide: Sådan mærker du mindre efter – og får det bedre
Hun forsker i ADD og ADHD på Uppsala Universitet og er særligt fokuseret på, hvordan sygdommene kommer til udtryk hos kvinder, som i mange år har været forbigået i videnskaben.
Her får du en grundig forklaring på, hvad den psykiske lidelse dækker over, hvordan den viser sig, og hvordan den kan tackles og behandles.
ADD er en udviklingsforstyrrelse, som primært giver problemer med at fastholde koncentration og opmærksomhed over tid. Selve forkortelsen ADD står for Attention Deficit Disorder, hvilket direkte oversat betyder forstyrrelse af opmærksomheden.
Kernesymptomet ved ADD er manglende opmærksomhed. Alle mennesker oplever indimellem, at tankerne flyver, og de ikke er mentalt nærværende i en opmærksomhedskrævende situation, fx at skulle lytte til et langt oplæg.
Men hvis tendensen til at være uopmærksom er så udtalt et mønster, at det forhindrer eller besværliggør at klare almindelige hverdagsopgaver, kan det være ADD, der er på spil.
Herunder kan du se forskellige måder, uopmærksomhed kan komme til udtryk:
Problemer med at samle tankerne om en opgave eller aktivitet, særligt hvis den opleves som kedelig eller rutinepræget. Det er især svært at afslutte opgaver, fordi opmærksomheden vandrer.
Udfordringer med at organisere opgaver. Har særligt tendens til at udsætte opgaver, der kræver grundig planlægning. Det kaldes procrastination (overspringshandling).
Er meget sensitiv over for støj eller ting omkring en, fx i et åbent kontorlandskab.
Oplever hyppige perioder af dagdrømmeri, hvor tankerne flyver fra den situation, man sidder i.
Har svært ved at vurdere, hvor lang tid opgaver eller aktiviteter tager. Tilbøjelig til at komme for sent til aftaler eller overskride frist for at betale regninger. Det fører til konstant tidspres.
Kan fx enten glemme eller overse vigtige punkter i en arbejdsopgave.
Er glemsom og har svært ved at holde styr på sine ting. Mister ofte nøgler, telefon eller pung. Ofte rodet arbejdsplads eller hjem.
Kan opleve stor hyperaktivitet i humøret og uden varsel blive vred eller ked af det. Man kan også være sensitiv overfor kritik.
Kan overse eller misforstå sociale signaler, så det kan være svært at holde en samtale i gang eller at opbygge dybe relationer.
Kan have en følelse af konstant træthed eller mangel på energi, der kan forveksles med tegn på depression.
ADD (Attention Deficit Disorder) er en variant af ADHD (Attention Deficit Hyperactivity Disorder). Når du screenes for opmærksomhedsforstyrrelser, undersøges du for graden af uopmærksomhed, impulsivitet og hyperaktivitet i din adfærd.
Der findes nemlig tre typer af ADHD, som alle har de samme typer af udfordringer. Det er vægtningen af dem – altså hvordan lidelsen primært kommer til udtryk, der afgør, hvilken diagnose man evt. ender med at stille.
“I dag skelner man ikke længere mellem ADHD og ADD. Det er ikke to forskellige diagnoser, men forskellige måder, symptomerne kan vise sig på. Nogle har mest hyperaktive eller impulsive træk, andre mere uopmærksomme – og det kan også variere gennem livet. Den samme person kan altså have en mere ‘ADD-lignende’ profil i én periode og en mere ‘klassisk ADHD-profil’ i en anden,” forklarer Lotta Borg Skoglund.
Mennesker med ADD og ADHD har altså det tilfælles, at de har udfordringer med at fastholde opmærksomheden.
Personer med ADHD er derudover hyperaktive og impulsive. Det kommer til udtryk ved, at de har stor trang til fysisk at bevæge sig, fx vippe med foden eller rejse sig fra stolen. Impulsiviteten viser sig fx ved, at de følger en pludselig indskydelse, så de fx har svært ved at vente, til det bliver deres tur eller afbryder midt i en samtale.
Betyder det så, at ADD ikke indeholder hyperaktivitet og impulsivitet? Nej.
“Jo mere vi lærer om ADD, jo tydeligere bliver det, at impulsivitet og hyperaktivitet kan være til stede, men ikke nødvendigvis i et omfang, der opfylder kriterierne for en ADHD-diagnose. Hos piger og kvinder føles det mere som en indre uro eller tankemylder snarere end fysisk uro, som vi typisk kender fra drenge med ADHD,” forklarer psykiater Lotta Borg Skoglund.
Når voksne med ADD beskriver deres barndom og ungdom, er det ofte de samme problemstillinger, der går igen, har psykiater Lotta Borg Skoglund fra Uppsala Universitet erfaret.
“En kvinde med ADD vil typisk forklare, at hun formåede at passe sin skole, men hun forstod meget tidligt, at hun var anderledes end de andre. Derfor fandt hun på strategier for at håndtere de krav, der blev stillet hende,” siger hun.
Typisk vil hun have brugt meget mere tid på at lave sine opgaver end andre i klassen, på studiet eller senere på arbejdspladsen.
“Når hun fik fri, ville hun være fuldstændigt udmattet og derfor have brug for at slappe af i stedet for at lave ting i sin fritid som andre,” forklarer Lotta Borg Skoglund.
Når man bliver voksen, er der ofte ikke den samme mulighed for at restituere i fritiden, så da kan udfordringerne fra ADD tårne sig op og strategierne blive utilstrækkelige til at holde udfordringerne nede.
Vil du læse en beretning om, hvordan det er at leve med en opmærksomhedsforstyrrelse, kan du møde Stine her.
ADD HOS KVINDER er typisk forbundet med indre uro frem for en ydre uro, fx ved at vippe på foden eller rejse sig fra stolen.
Ja, på gruppeniveau har det vist sig, at piger oftere bliver diagnosticeret med ADD end ADHD. Det skyldes, at piger og kvinder oftere har indre uro end en trang til at bevæge sig fysisk.
“Både piger og kvinder bliver oftere diagnosticeret senere i livet end drenge og mænd. Det skyldes, at deres symptomer på ADD ikke er så forstyrrende for andre, så det bliver ganske enkelt ikke opdaget lige så hurtigt.”— Lotta Borg Skoglund, psykiater
Den dokumenterede forskel i mænd og kvinders arbejdsfordeling i hjemmet – som madlavning, rengøring, indkøb, tøjvask og stillingtagen til alt fra familiefester og fritidsinteresser – kan ifølge hende være en særlig høj pris for kvinder med ADD at betale.
“Det lader til, at vi forventer, at kvinder i højere grad skal tage sig af hus, børn, ældre forældre osv. Dermed kan hun ikke restituere, når hun får fri. Så måske er det mere stigmatiserende for kvinder end mænd, når de ikke er i stand til at fungere som mødre, venner eller partnere. Der er kort sagt højere kulturelle forventninger til dem,” siger Lotta Borg Skoglund.
Ja, der er flere grunde til, at du har sværere ved at begå dig socialt, hvis du har ADD. Udfordringerne kan sætte sig som et lavere selvværd, hvis du ikke ved, at det er opmærksomhedsforstyrrelsen, “der taler” og ikke din personlighed. Det er vigtig viden for dig selv og din nærmeste omgangskreds.
Læs også: Hvorfor er jeg ensom, når jeg har familie og venner?
Her er listen med typiske sociale udfordringer for mennesker med ADD.
DIALOG med andre er ofte forbundet med misforståelser og konflikter for mennesker med ADD.
Læs også: Lær kunsten at smalltalke med disse tre simple tricks
“Ja, det lader til, at man kæmper mere med at håndtere alle former for fysiske symptomer, når man har ADD. Du er fx mere følsom over for træthed og har en lavere smertetærskel end andre,” siger Lotta Borg Skoglund.
Det kan dog være svært at vide, hvordan man skal reagere på trætheden.
“Du kan føle dig træt, fordi du trænger til hvile, men det kan også være et tegn på, at du er understimuleret. Derfor kan det være svært at vide, om du skal slappe af eller aktivere dig selv,” forklarer psykiateren.
Mange af symptomerne ved ADD – koncentrations- og opmærksomhedsforstyrrelser – er påvirket af vores genetik, som går i arv fra vores forældre. Hele 80 procent af risikoen for at udvikle ADD eller ADHD skyldes genetik.
De sidste 20 procent skyldes miljømæssige faktorer, som udfordrer evnen til at fastholde fokus. Det kan være at sidde i åbne kontorlandskaber, let adgang til skærme, sociale medier, streamingtjenester osv. Derfor er der også flere, der har udfordringer med at strukturere deres arbejde og begynder at prokrastinere, som du kan læse om her.
“I dag lever vi i meget komplekse omgivelser, hvor det er let af få afledt opmærksomheden. Det gør, at flere både børn og voksne udvikler ADD og ADHD,” siger psykiater Lotta Borg Skoglund.
“Ja, vi (forskere, red.) mener, at du er født med en større sårbarhed end normalt. Du kan så vokse op i et miljø, der enten kan være støttende eller belastende, og det har stor betydning for din risiko for at udvikle ADD,” siger psykiater Lotta Borg Skoglund.
ADD skyldes problemer med dopamin og noradrenalin i hjernen, men det er ikke helt korrekt at sige, at man mangler de to signalstoffer.
Lidelsen kan også skyldes, at der går noget galt, når dopamin og noradrenalin forsøger at tale sammen med de hjerneceller, der skal opfange dem og sætte en respons i gang, fx at koncentrere sig om at lytte til en vigtig besked.
Derfor har du sværere ved at koncentrere dig og fastholde opmærksomhed, hvis du har ADD.
Man kender ikke det nøjagtige tal for forekomsten af ADD, men forskere har estimeret udbredelsen af opmærksomhedsforstyrrelsen af ADD og ADHD tilsammen.
3-5 % af voksne lider af AD(H)D— Lotta Borg Skoglund, psykiater
5 pct. af børn lider af AD(H)D.
Det estimeres desuden, at 1 ud af 10 med lidelsen får diagnosen, og langt færre er i behandling.
Der findes ikke specifikke tal for ADD alene, men der er visse tendenser, når man ser på ADD og ADHD tilsammen:
Den bedst dokumenterede behandling af ADD er en kombinationsbehandling af medicin, psykoedukation (undervisning i sygdommen), coaching og kognitiv støtte.
Når du har fået diagnosen ADD, er det næste skridt at overveje, hvilken type behandling der kan hjælpe dig. Planen skal lægges sammen med en sundhedsfaglig, fx psykiater, psykolog eller ADHD-coach.
Her er de mest almindelige behandlingsmetoder.
Stimulerende medicin som fx Methylphenidat kan være effektivt for mange. Ikke-stimulerende præparater er også en mulighed, hvis du oplever bivirkninger el. lign.
Læs også: Sådan virker ADHD-medicin
Undervisning i at forstå, hvad ADD er, og hvordan sygdommen viser sig i det enkelte tilfælde.
En ADD-coach kan hjælpe med at organisere hverdagen, sætte mål og udvikle praktiske strategier til at håndtere udfordringer.
Planlægningsværktøjer som apps, kalendere og to do-lister kan hjælpe mange til bedre at styre opgaver og tid.
Sunde vaner såsom regelmæssig motion, gode søvnvaner og en sund og varieret kost kan også hjælpe med at reducere symptomerne på ADD.
Læs også: Hvor meget søvn skal man have?
Her kan du se gode råd til at leve med ADD.
De faser af kvindelivet, hvor der er store udsving i hormonerne, kan være ekstra sårbare, hvis du har ADD eller ADHD.
Her er råd til dig, der lige er blevet mor eller er i overgangsalderen:
Vil du læse mere om, hvordan ADD og ADHD viser sig hos kvinder, kan du læse psykiater Lotta Borg Skoglunds bog. Den hedder ADHD hos piger og kvinder. Fra dygtig pige til udbrændt kvinde og er udgivet på Forlaget Pressto. Prisen er 299 kr.
KILDE: Lotta Borg Skoglund, psykiater og forsker på Karolinska Institutet, adjunkt ved Uppsala Universitet, ekspert i ADHD og forfatter.