ADHD-test: Har du symptomer?

Koncentrationsbesvær, dårlig planlægning, impulsivitet og rastløshed kan være tegn på ADHD. Tag vores ADHD-test her og se med det samme, om du har symptomer, der kan tyde på en opmærksomhedsforstyrrelse.

ADHD test – grafik af en hjerne med teksten ADHD

ADHD-TEST | Vores selvtest her på siden kan fortælle dig, om du har symptomer, der kan tyde på ADHD eller ADD.

© iStock

Det kan være svært selv at vurdere, om du har en opmærksomhedsforstyrrelse som ADHD.

En ADHD-test kan være et godt sted at starte, hvis du er i tvivl.

ADHD-testen her på siden er udviklet i et samarbejde mellem WHO og forskere fra Harvard Medical School. ADHD-testen kan give dig en god indikation af, om du skal undersøges nærmere.

Husk, at en selvtest er vejledende og ikke kan bruges diagnostisk eller som erstatning for at gå til læge og få en nuanceret vurdering.

1 ADHD-test: Har du symptomer?


Svar på 6 vigtige spørgsmål og få svar med det samme.

2 Sådan tager du ADHD-testen


I testen skal du besvare 6 spørgsmål om, hvordan du har følt og opført dig i situationer, der kan trigge ADHD-symptomer. Tænk tilbage på de seneste 6 måneder. Du skal klikke på det svar, der bedst beskriver, hvor typisk udsagnet er for dig. Du kan vælge mellem “aldrig”, “sjældent”, “nogle gange”, “ofte” og “meget ofte”.

Det tager 1-2 minutter at tage testen.

Testen giver dig herefter en god indikation på, om du viser tegn på en opmærksomhedsforstyrrelse, og hvordan du skal forholde dig til det.

ADHD-test kan ikke stå alene

Det tager kun et par minutter at tage screeningstesten for ADHD-symptomer. At blive udredt for ADHD kan derimod strække sig over flere måneder.

Pelle Lau Ishøy, der er overlæge og ph.d. i psykiatri med speciale i ADHD og Autisme ved Psykiatrisk Center Glostrup, forklarer hvorfor:

“En screeningstest kan ingenlunde stå alene. Et screeningsværktøj har den funktion at være et bredmasket net. Formålet er at indfange alle dem, der har symptomer på opmærksomhedsforstyrrelser,” siger han og fortsætter:

“I takt med at man eventuelt fortsætter i et udredningsforløb, vil nettet blive mere og mere fintmasket, så man adskiller dem med ADHD fra dem, som ligner ADHD, men hvor udfordringerne skyldes andre forhold.”

Boner du ud i vores ADHD-test, kan du gå til egen læge og blive nærmere vurderet for, om der er faglig begrundelse for at få en henvisning til psykiater med henblik på at blive udredt for ADHD. I sidste ende er det helt centrale at finde ud af, om du har brug for psykiatrisk udredning og evt. behandling.

Herunder klæder vi dig, sammen med overlæge Pelle Lau Ishøy, på til at tage ADHD-testen og tolke resultatet efterfølgende.

Kvinde svarer på spørgsmål i en ADHD-test

EN ADHD-SCREENING kan være en øjenåbner både til eventuelt at blive udredt og som kickstarter til at indrette tilværelsen, så den er så stabil som muligt.

© iStock

3 ting, du skal vide, når du tager ADHD-test

Svar ud fra de seneste 6 måneder

Symptomerne på en opmærksomhedsforstyrrelse skal du have haft i en periode på minimum 6 måneder. Når du tager testen, skal du derfor tænke på, hvordan du generelt føler og opfører dig.

Jo længere en periode, du svarer ud fra, jo større sandsynlighed er der for, at de tegn, du oplever, ikke skyldes andre forbigående grunde som fx influenza, eftervirkninger af covid eller overgangsalder.

“Opgave” skal forstås bredt

Flere spørgsmål i ADHD-testen går på, hvordan du vil planlægge, udsætte og færdiggøre en opgave. Ordet “opgave” eller “projekt” skal forstås i bred forstand.

“Det kan også være projekter derhjemme, fx at gå ned og handle ind. Hvis du fx skal have gæster til middag, skal du vælge en menu, købe ind, lave mad og rydde op efterfølgende. Det er en relativ svær planlægningsopgave, som mange vil være udfordret af,” siger Pelle Lau Ishøy, overlæge og ph.d. i psykiatri.

Læs også: Stor guide til at droppe overspringshandlinger og få tingene gjort

En person med ADHD kan derfor nogle gange være mere tilbøjelig til at købe en færdigret eller spise rugbrødsmadder til aftensmad, fordi det er mere overkommeligt.

Systematisk rengøring, handyprojekter og oprydning i kælderen er andre eksempler på opgaver, som kan føles uoverskuelige at tage hul på og især at afslutte.

Pelle Lau Ishøy forklarer måden, som en ADHD-hjerne opererer på:

Need to bliver udsat, og nice to bliver favoriseret,” siger han.

Svar så ærligt som muligt

Du har ingen glæde af at få et testresultat, som bygger på pyntede svar, dvs. hvor du gør dig selv bedre til at fastholde opmærksomhed, end hvad der egentlig er tilfældet. Forsøg derfor at svare så realistisk som muligt.

Nogle kan dog have svært ved at vurdere sig selv.

3 Sådan tolker du dit resultat


Der er to mulige udfald af screeningen i vores ADHD-test: At dine svar ikke giver mistanke om, at du lider af en opmærksomhedsforstyrrelse, eller at de gør. Det afhænger af, hvor mange symptomer, du oplever.

“Det er vigtigt, at man ikke skal tro, at man har ADHD ud fra screeningen alene. Der skal efterfølgende en udredning til for at afgøre, om der er en anden primær årsag til symptomerne, eller om de skyldes ADHD,” siger overlæge i psykiatri, Pelle Lau Ishøy.

Læs overlægens 8 gode råd ovenover – så er du klædt bedst muligt på til at tage ADHD-testen og forstå resultatet.

5 ting, du skal vide om dit testresultat

Overvej forandringer i dit liv

Når du får resultatet af ADHD-testen, er det en god idé at overveje, på hvilken baggrund du har svaret på spørgsmålene.

Hvis der er tale om en bagvedliggende opmærksomhedsforstyrrelse, skal udfordringerne være til stede stort set konstant, dvs. uanset hvad der ellers er hændt dig på det seneste. Men det kan også være, at du har haft en særlig svær periode, der får dine svar til at bone ud.

Oplever du mange symptomer, kan du overveje, om der er en aktuel grund til dem.

Faktorer, der kan spille ind på dine symptomer

Det kan være, at du...

  • har haft søvnproblemer, siden et familiemedlem blev syg eller døde.
  • er begyndt at drikke for meget alkohol.
  • tager medicin, som kan udløse psykiske og kognitive bivirkninger.
  • tager et kosttilskud, som giver bivirkninger.

“Hvis du tænker: ‘Hov, der er et sammenfald mellem noget, der er sket i mit liv på det seneste, og at jeg fik symptomer’, er det væsentligt at få det frem. Det er i sidste ende op til en læge eller psykiater at vurdere sammenhængen,” siger Pelle Lau Ishøy.

Kan du passe hverdagens pligter?

En ting er at opleve mange symptomer på forstyrret opmærksomhed. Noget andet er, at symptomerne spænder ben for, at du kan passe dit arbejde, sociale liv, huslige pligter osv.

“Hvis symptomerne ikke påvirker dit virke i hverdagen i betragtelig grad, kan det ikke kategoriseres som en sygdom. Der skal være nedsat funktionsevne, som menes at skyldes ADHD-symptomerne, for at man opfylder kravene til diagnosen,” siger Pelle Lau Ishøy.

En person, som godt nok har tydelige symptomer på forstyrret opmærksomhed, men ikke desto mindre formår at have en familie og en karriere, vil ikke blive tildelt diagnosen. Der skal være følgevirkninger af symptomerne, for at man kan det.

Hvad er funktionsnedsættelser?

  • Funktionsnedsættelse i ADHD-sammenhæng betyder, at ADHD-symptomerne forstyrrer eller begrænser personens evne til at klare almindelige krav og aktiviteter i hverdagen.
  • Det kan fx være problemer med at passe arbejde, holde styr på opgaver, indgå i sociale sammenhænge eller opretholde rutiner og struktur.
  • Det kan også kandidere til funktionstab, hvis man har afhængigheder, tilbagevendende stress eller livslange søvnproblemer.

Læs også: Så meget søvn skal man have

Har du symptomer, der går tilbage til barndommen?

For at stille diagnosen ADHD skal symptomerne gå helt tilbage til barndommen, dvs. til før 12 års-alderen.

Symptomerne behøver ikke at have været lige belastende til alle tider. Perioder med fx en god kæreste eller aktiviteter og arbejde, der harmonerer godt med dit energiniveau, kan mildne udfordringerne.

Hvis der er grund til at gå videre med en udredning af ADHD, vil behandleren indhente bidrag fra pårørende, der kendte dig som barn, fx forældre og barndomsvenner. I de tilfælde, hvor patienten og de pårørende er uenige om, hvordan du var som barn, vægter patientens oplysninger tungest.

Læs også: 3 faser i et kvindeliv, der trigger ADHD-symptomerne

Testen skelner ikke mellem ADD og ADHD

Du skal vide, at ADHD-testen kun screener for de symptomer på en opmærksomhedsforstyrrelse, som går igen i alle former for ADHD – også undertypen ADD.

Forskerne bag testen opfordrer til, at man opsøger sin læge for at blive udredt yderligere, hvis man har symptomer på en opmærksomhedsforstyrrelse.

Succes kan overstråle, at man har ADHD

Kan intet planlægge, kommer altid for sent, rengøringen sejler osv. Stereotypen af et menneske med ADHD kan være lovligt groft tegnet op i forhold til virkeligheden. Sandheden er, at man sagtens kan have succes i et område af sit liv, mens udfordringerne viser sig på andre områder.

“Man skal ikke lade sig narre af, at folk fx har en god karriere og fungerer godt udadtil. Derfor er man ikke nødvendigvis et samlet og stabilt menneske. En god karriere kan godt overstråle, at der er dysfunktion i andre dele af livet,” siger Pelle Lau Ishøy.

4 Om ADHD-testen


KILDE: Pelle Lau Ishøy, overlæge og ph.d. ved Team for ADHD og Autisme, Psykiatrisk Center Glostrup, Region Hovedstadens Psykiatri og klinisk lektor på Institut for Klinisk Medicin ved Københavns Universitet