Stadigt flere tager medicin mod ADHD, og især kvinderne fylder i statistikken. Få styr på, hvordan medicinen virker og hvilke bivirkninger, der kan følge med.
ADHD-MEDICIN har den største effekt og de færreste bivirkninger af al psykofarmaka – hvis det rigtige lægemiddel og den rigtige dosis findes.
Forbruget af ADHD-medicin eksploderer i disse år. Alene i Danmark tog 101.240 voksne i 2024 medicinen. Det er dobbelt så mange som i 2021, viser tal fra Sundhedsdatastyrelsen.
Og kvinderne tager godt fra. For første gang er kvinder i overtal blandt brugerne, når man ser bort fra børn og unge under 18 år, hvor drenge fortsat udgør 62 procent.
ADHD er en medfødt udviklingsforstyrrelse, der viser sig tydeligst ved tre kernesymptomer: Impulsivitet, uopmærksomhed og hyperaktivitet.
Læs også: ADHD – disse symptomer skal kvinder holde øje med
Men hvordan virker medicinen på præcis disse udfordringer? Det har vi bedt psykiater Charlotte Jokumsen om at forklare.
Men lad os først forstå, hvad du mangler, hvis du har ADHD. Alle mennesker producerer signalstofferne dopamin og noradrenalin i henholdsvis hjernen og tarmen. De udveksles mellem hjerneceller og er med til at regulere vores fokus, opførsel og humør.
Læs også: Derfor er motion så godt for din hjerne
“Mennesker med ADHD producerer for lidt dopamin og noradrenalin, og det går især ud over frontallapperne. Der styres vores evner til bl.a. at planlægge, bearbejde informationer, styre impulser, sætte opgaver i gang og blive ved, til de er gjort færdige,” siger Charlotte Jokumsen.
Når overblikket ryger, er der overordnet to forklaringer.
Enten producerer man for lidt dopamin og noradrenalin. Ellers går der noget galt, når de to signalstoffer forsøger at tale sammen med de hjerneceller, der skal opfange dem og sætte en respons i gang, fx at høre efter til et møde.
Der findes to slags ADHD-medicin: centralt stimulerende medicin og ikke-stimulerende medicin. Den første er den mest udbredte, fordi den har vist sig at virke hurtigst og mest effektivt. Derfor vil psykiateren i reglen forsøge at behandle med den først.
Medicinen virker centralt i hjernen og i frontallapperne, i synapsen, som er der, hvor signalstoffet sendes fra én afsender-hjernecelle til en modtager-celle, som så sætter gang i en respons.
Problemet for ADHD-hjernen er, at dopamin og noradrenalin er i for lav koncentration i synapsen, hvor hjernecellerne udveksler impulser, og der bliver derfor ikke et fuldgyldigt signal.
Resultat: Vi kan ikke fastholde koncentrationen, lukke forstyrrende lyde og bevægelser ude eller tage næste skridt i arbejdsopgaven.
Læs også: Sådan holder du hjernen ung
Medicinen virker ved at hæmme signalstoffernes trafik tilbage til afsender-cellen, så så mange som muligt når i havn i modtager-cellen. I synapsen er der ellers altid naturligt en del af signalstoffet, der bliver genoptaget i afsendercellen.
FOR LIDT DOPAMIN og noradrenalin når frem til modtagercellen i hjernens synapse. Derved udebliver responsen, fx man koncentrerer sig.
Det er vist i grafikken herover, hvor dopamin og noradrenalin (lilla kugler) bliver udvekslet i en synapse (kontaktstedet mellem to hjerneceller). Medicinen forhindrer, at signalstofferne kan genoptages sig på afsender-cellen – den sætter sig simpelthen på afsender-cellen og blokerer.
Derved når signalet helt frem til modtagercellen, som dermed kan skrue op for vores koncentration, fx midt i mødet med de vigtige oplysninger.
Noget medicin virker også ved at højne det samlede niveau af signalstoffer og dermed forbedre kommunikationen mellem nervecellerne.
Hvis den centralt stimulerende medicin ikke virker, kan man forsøge sig med ikke stimulerende præparater.
“Ikke stimulerende medicin virker kun på noradrenalin (ikke dopamin, red.), og det tager længere tid at opnå en effekt, normalt uger til måneder til fuld effekt,” siger Charlotte Jokumsen.
De centralt stimulerende præparater virker allerede indenfor 0,5-2 timer, og de påvirker både dopamin og noradrenalin.
Begge typer af behandling har dog en dokumenteret effekt på kernesymptomerne af ADHD.
Der er stor forskel på, hvilke bivirkninger man kan få, og hvor generende de er. Derfor er medicinsk behandling af ADHD altid tilpasset den enkelte patient og må kun sættes i værk af en psykiater. Man er i tæt dialog med sin psykiater, som kan tilpasse medicinen ved at skrue op eller ned for dosis, skifte præparat eller helt stoppe behandlingen, hvis det er nødvendigt. Når denne behandling er stabil, kan den praktiserende læge tage over.
“ADHD-medicin har den bedste effekt og de færreste bivirkninger af al medicin indenfor psykiatrien, men det kræver tålmodighed at finde det bedste lægemiddel og den rigtige dosis,” siger Charlotte Jokumsen.
Her kan du se de mest almindelige bivirkninger ved at tage medicinsk behandling for ADHD. En del af dem aftager inden for få uger. Sker det ikke, eller er generne uacceptable, skal man gå til sin behandler.
Ikke alle med ADHD har brug for eller gavn af ADHD-medicin. Og medicinen bør aldrig stå alene. Psykoedukation (undervisning i at forstå og håndtere ADHD), terapi, ADHD-coaching, hjælp til struktur i hverdagen er andre vigtige elementer i behandlingen.
Nogle vælger at tage medicin i et år eller mere og så prøve at holde en pause og se om de kan undvære medicinen. Nyere forskning peger på at ADHD-medicin kan være med til at hjælpe hjernen til bedre at udnytte dopaminen, og at nogle med tiden ikke længere har brug for medicin.
Andre kan slet ikke forestille sig at undvære deres ADHD-medicin, der kan være livsforandrende.