Ensomhed er meget almindeligt. Men det er sjældent noget, vi taler højt om, for følelsen er for mange skamfuld. Mød en kvinde, der er ramt – og forstå, hvorfor vi også kan blive ensomme, selvom vi indgår i sammenhænge med andre.
ENSOMHED kan være en fornemmelse af at være usynlig i andres selskab. Bider ensomhed sig fast, kan den gøre alvorlig skade på krop og sind.
Snakken går omkring bordet til en fødselsdag, Yvonne Brandt er inviteret til. Hun betragter de andre opmærksomt. Samtidig kører en enerverende stemme i baghovedet.
“Den siger: ‘Så sig dog noget, Yvonne! Hvorfor er det så svært for dig?’. Men inden jeg når at formulere mig, er samtalen videre. Så rammer følelsen af, at ingen er interesseret i, hvad jeg har at sige,” forklarer Yvonne ærligt.
Det er i sådanne situationer, at hun især mærker ensomhed.
Ensomhed er et stort og voksende problem i vores samfund. Den svære ensomhed rammer hele 12,4 procent af befolkningen, viste Sundhedsprofilen i 2021. Det svarer til hver ottende dansker.
Men de er desværre ikke de eneste. Mange flere har den knap så dominerende oplevelse af “moderat ensomhed”, som også har store konsekvenser for livskvaliteten, viser en dansk undersøgelse fra 2021.
De, der føler ensomhed, går oftere til læge, er mere indlagt på hospitalet, rammes hyppigere af sygdomme som hjerte-kar-sygdom, demens, angst og depression.
Der er derfor hårdt brug for, at vi både hver især og på samfundsplan forstår, hvad ensomhed er, så vi kan sætte ind over for den.
1 ud af 8 danskere menes at være ensomme i svær grad.— Kilde: Den Nationale Sundhedsprofil 2021
Hvis der er én ting, som forsker i ensomhed, Christine E. Swane, ville ønske, vi forstod om ensomhed, er det, at den rammer bredere, end vi tror. Dels graden af, hvor dybt følelsen kan stikke, men også i hvilke situationer den kan opstå.
“Vi skal forstå forskellen på det fysiske at være alene, som er en objektiv tilstand – og at føle sig alene, som er vores egen oplevelse af at være ensom. Det er to forskellige ting, der ikke må sidestilles,” siger hun.
Betyder det, at man kan være ensom, selvom man har mennesker omkring sig?
“Svaret er ja, og det har vi ikke altid været opmærksomme på. Og du kan også sagtens være alene uden at være ensom,” siger Christine E. Swane.
Problemet med en lidt for firkantet opfattelse af ensomhed er ifølge forskeren, at man både kan blive mistænkt for at være ensom, selvom man ikke er det, hvis man fx er ældre eller bor alene. Samtidig kan andre, der virkelig er ensomme, blive overset, hvis de tilhører ‘den forkerte aldersgruppe’, eller hvis de mærker tomheden i selskab med andre.
Tilbage til Yvonnes fødselsdagsselskab, hvor hun godt nok er fysisk til stede, men alligevel føler sig uden for fællesskabet. Lige præcis den tanke, at man ikke er set og forstået, som den, man er, kan meget let føre til ensomhed.
Bemærk, at nogle oplever det, når de kommer ud til et socialt arrangement, men for andre trænger følelsen sig på, når de er sammen med deres egen partner eller familie.
“Hvis du ikke kan føle denne her forbundethed til de andre, kan du tænke: ‘Hvis jeg går nu, er der ingen, der lægger mærke til det’,” siger Christine E. Swane og fortsætter:
“Så er det ofte lettere at blive hjemme og spare sig selv for den ekstra smerte. Så bliver du ikke konfronteret med, at du ikke føler dig set, hørt eller holdt af.”
Når man først begynder at melde afbud til bogklubbens årlige middag eller mosters fødselsdag, kan det være en ond spiral, der trækker selvværdet ned.
“Det alvorligste er, hvis ens selvværd bliver så lavt, at man mister troen på, at man har værdi for andre, og at man kan bruges til noget som helst,” siger Christine E. Swane.
Læs også: Sådan får du mere selvværd
Det var præcis sådan en spiral, Yvonne oplevede for år tilbage, da flere uheldige hændelser plantede ensomheden i hende. Hun endte i en chikanesag på arbejdet, blev sygemeldt og til sidst fyret. Det udløste depression og angst. Oveni det hele flyttede hendes to døtre hjemmefra, så hun kom til at bo alene.
“Jeg følte mig helt tom indeni og mærkede en kæmpe tristhed. Jeg tænkte: ‘Der er ingen, der har lyst til at være sammen med mig’,” siger Yvonne.
Gennem terapi gik hun i gang med at lære redskaber til ikke at falde ned i et hul, og mens overskuddet var mindst, brugte hun computeren til at komme tættere på andre.
“Facebook reddede mit liv, for på den måde fik jeg selskab ind i min stue. På det tidspunkt var det uendeligt svært at komme ud ad døren, når folk inviterede mig,” siger Yvonne.
Du har garanteret selv oplevet at blive indhentet af udmattelse bare ved tanken om at møde op til et socialt arrangement. Hvad gør man så? Man melder afbud.
“I nuet er det en beskyttelse af dig selv, men på den lange bane er det med til at fastholde dig i ensomhed,” siger Christine E. Swane.
Hvis man i stedet tager af sted og møder andre, vil det for de fleste løsne op i ensomhedsfølelsen og gøre den lettere at håndtere. Det var en af pointerne i en evaluering af Røde Kors’ netværk for ensomme, Værket, som forskeren har bidraget til.
Når du selv er ensom, er det i det hele taget let at få et alt for rosenrødt billede af andres liv, så det skal man også tage højde for.
Læs også: Sociale medier kan ramme selvværdet – også hos voksne
“Vi spejler os i andres liv og tror, at de lever mere rigtigt og lykkeligt end os. Det svarer måske til kvinder, der gerne vil være gravide og ser barnevogne overalt,” siger Christine E. Swane.
Hun var tidligere overbevist om, at vinterhalvåret var den værste årstid for ensomme mennesker, fordi man ikke kommer meget ud. Men interview med folk, der kæmper med ensomhed, ruskede op i den forestilling.
“De fortæller fx, at om sommeren, når de er i supermarkedet for at købe en liter mælk, kan de lugte, at andre griller, og høre, at de har det sjovt,” siger hun.
Det interessante er, hvordan vi alle er påvirkede af forventninger, der hæfter sig til vores alder – og som kan skabe kimen til ensomhed. Det kan fx være stereotypen om, at når man nærmer sig 40, skal man have fast partner og bolig, børn og job.
“Lever du ikke op til det billede, skal du forklare og forsvare dit liv. Derfra er der ikke langt fra at tage andres negative billede på sig og spørge: ‘Er der noget i vejen med mig?’ Det vil sige, at selvom du egentlig har det okay, kan du komme til at føle dig ensom og forkert,” siger Christine E. Swane.
Dér er Yvonne heldigvis ikke længere i dag. Hendes vej ud af ensomhed blev at tilbyde sig som frivillig i adskillige foreninger, da hun gik på pension:
“Jeg mærkede, at jeg kunne bruges til noget, selvom jeg ikke var på arbejdsmarkedet. Jeg kunne være noget for andre. I dag lever jeg et godt socialt liv, og jeg har fået styr på mit psykiske velvære,” slutter hun.