Rigtigt mange kvinder har nedsunket underliv – de fleste uden at vide det. Se her, hvad det egentlig betyder, og hvilke symptomer du skal reagere på.
TYNGDEFORNEMMELSE er et klassisk tegn på nedsynkning af et eller flere af underlivets organer.
Forestil dig en svinemørbrad, du skal til at tilberede. Rundt om den sidder en hvid hinde, som du forsigtigt skærer af. Den hvide hinde består af sejt, stærkt bindevæv.
Samme type væv har vi mennesker, bl.a. i underlivet. Her fungerer det som støtteophæng mellem dine organer – det er altså det, der sørger for, at din livmoder, blære og tarm bliver siddende, hvor de skal.
Men vævet kan blive udtyndet, og hvis det sker, vil organerne synke lidt ned. Det sker faktisk for rigtigt mange kvinder, men det er de færreste af os, der mærker det.
“Den typiske årsag til, at organerne synker, er, at der har været et vedvarende stræk på det her væv, og vaginale fødsler er helt klart den allerstørste faktor,” fortæller Jannie Dobel, som er urologisk, gynækologisk og obstetrisk fysioterapeut.
Læs også: Sådan forandrer en fødsel din krop for altid
Ifølge Jannie Dobel har omkring 50 % af kvinder, der har født vaginalt, faktisk en nedsynkning (også kaldet prolaps) i større eller mindre grad.
Østrogenmangel efter overgangsalderen er en anden hyppig årsag til, at et eller flere af organerne i underlivet synker.
Set på tværs af alle årsagerne vurderes det, at halvdelen af alle kvinder over 40 år har nedsynkning i en eller anden grad.
På trods af, at underlivsprolaps rammer så mange kvinder, er det følge Jannie Dobel i de fleste tilfælde slet ikke et problem:
“Kun 3-6 % får symptomer fra det. Man kan sagtens have en nedsynkning, uden at det gør nogen som helst forskel for ens livskvalitet.”
Nedsynkning inddeles i forskellige grader, hvor 0 er ingen nedsynkning, og 3 betyder, at livmoder, blære og/eller tarm stikker uden for skedeindgangen.
Men det er ikke graden af nedsynkning, der optager Jannie Dobel og hendes kollegaer.
“Det er vigtigt at sige, at man kun går efter symptomerne. Det er altså ikke graden af nedsynkning, der er afgørende, men symptomerne. Du kan fx godt have en stor nedsynkning uden at være generet af det,” fortæller hun.
Nedenfor kan du se typiske symptomer på prolaps. Oplever du ingen af dem, skal du altså ikke gøre spor udover at passe dine knibeøvelser – for det er altid en god idé.
Synker organerne tilpas meget, kan de komme så langt ned, at du enten kan mærke dem lige inden for skedeindgangen, eller at de simpelthen kommer ud af dig.
Her bør du selvfølgelig søge læge, men alle ovenstående symptomer er gode anledninger til at se enten din læge eller en fysioterapeut med speciale i urologi, gynækologi og obstetrik (UroGynObs).
“Mange kvinder venter i adskillige år, før de gør noget ved det, selvom de har store nedsynkninger med betragtelige gener. De skal altså gå til lægen før,” fortæller Jannie Dobel.
Der findes nemlig en lang række behandlingsmuligheder. Mange kvinder har brug for at lære, hvordan de kniber korrekt, men en fagperson kan også afdække, om du fx har brug for vaginale hjælpemidler eller – i sjældne tilfælde – operation.
Du skal med andre ord ikke affinde dig med situationen, for der er altid hjælp at hente.
KILDE: Jannie Dobel, UroGynObs fysioterapeut hos Klinik for Kvindekroppen