Mor kysser sit barn
© iStock

Dit underlivs udvikling fra 0 til 60 år

Lige som mange af kroppens andre dele gennemgår kvindens kønsorganer forskellige stadier i livet. Bliv her klogere på, hvad der præcis sker med underlivet fra kvinden er nyfødt til teenager til voksen.

25. januar 2018 af Maria Albøg Jespersen

Hvor meget ved du egentlig om dit underliv?

Kvindens underliv mestrer fantastiske egenskaber. Alene det, at den kan udvikle og bringe børn til verden, er noget af en præstation. Men hvor meget mere ved du egentlig om underlivet og dens udvikling gennem livet? 

Miniguide til din anatomi

Underlivets anatomi


1. Æggestokkene 

Æggestokkene er via hver sin æggeleder forbundet til livmoderens øverste hjørner. Deres primære funktion er at oplagre og frigøre æg, som dernæst opfanges af æggelederne i forbindelse med ægløsningen.

2. Livmoderen 

Livmoderen har størrelse og form som en pære, der vender på hovedet, når du ser den forfra. Når du ikke er gravid, er livmoderen 7-8 cm i længden og 5 cm i bredden. 

3. Livmoderhalsen

Livmoderhalsen er indgangen til livmoderen, som findes 7-10 cm oppe i skeden. Det er gennem livmoderhalsens åbning på 2-3 cm, at menstruationsvæsken siver ud, og udflåddet stammer fra.

4. Venusbjerget

Venusbjerget begynder på den nederste del af maven, hvor der findes et fedtholdigt område, der fra naturens side er dækket af kønshår.

5. Skeden

Skeden er et 7-12 cm langt muskelrør med en diameter på 2-3 cm, som både kan udvide sig i længden og bredden ligesom en ballon. Indersiden af skedevæggen er beklædt af en slimhinde, som beskytter og fugter skeden.

6. Kønslæberne

Kønslæberne har primært til opgave at beskytte indersiden af skeden mod bakterier. Samtidig består de af kirtler, der bidrager med fugt.

7. Vulva

Vulva er en samlebetegnelse for alle de ydre kønsorganer, du kan se med det blotte øje, hvis du betragter dig selv forneden. Dvs. alt lige fra venusbjerget og de store og små kønslæber til klitoris, skedeåbningen og åbningen til urinrøret.

Dit underlivs ældningsproces

Mor og datter - yngre
© iStock

0 år

  • Du bliver født med ca. 200.000-300.000 æg. Ægbeholdningen falder drastisk, når du bliver ældre i takt med antallet af ægløsninger. 

10-11 år

  • Ved 10-11-års alderen indtræder puberteten, som betegner den periode, hvor en person bliver kønsmoden.
  • Æggestokkene begynder at producere østrogen.

12,5 år

  • Gennemsnittet har sin første menstruation.
  • De første blødninger er ofte uregelmæssige pga. manglende ægløsning. 

16 år

  • Følger du gennemsnittet, har du din seksuelle debut her.
  • Risikoen for at få en kønssygdom stiger. Hver fjerde har haft en kønssygdom, inden de fylder 26 år.

29 år

  • Du føder dit første barn ifølge gennemsnittet.
  • Har du født naturligt, kan din skede virke mere åben og slap, end den gjorde før fødslen, men de fleste kvinder kan med tiden nå tilbage til udgangspunktet eller i hvert fald meget tæt på.

Mor og datter - ældre
© iStock

40'erne

  • Din cyklus bliver typisk kortere, men blødningerne kraftigere.
  • Du har ca. 3 pct. af din ægbeholdning tilbage.
  • Elasticiteten i bindevævet bliver slappere, og det samme gør muskulaturen i bækkenbunden.

45-55 år

  • Du kan opleve at springe nogle menstruationer over, ligesom de kan blive kraftigere og vare længere.
  • Når du ikke har haft menstruation i 12 måneder, har du passeret overgangsalderen. Der er ikke flere æg tilbage i æggestokkene, og du kan ikke længere blive gravid.

60 år

  • Langt de fleste kvinder har haft deres sidste menstruation.
  • Østrogenproduktionen er ophørt, og 50 pct. vil opleve tørre slimhinder.

Sunde ambitioner for 2018? Hjælpen er her!

Måske er du interesseret i...

I FORM anbefaler