Er din bækkenbund svag, risikerer du at blive inkontinent. Og det kan have store konsekvenser for din livskvalitet, når du mister kontrollen over kanalerne. Her kan du blive klogere på inkontinens, som en ud af ti danskere lever med.
INKONTINENS Hvis du vil undgå inkontinens, skal du huske at passe på din bækkenbund. Bliv klogere på inkontinens her.
Hvor er det nærmeste toilet, og hvilke bukser dækker bedst en våd plet?
Personer der lider af inkontinens bliver verdensmestre i at planlægge alt ned til mindste detalje, så de undgår at ende i en ubehagelig situation. Inkontinens kan have store konsekvenser for vores sociale liv, hvis alt går op i planlægning, for så er det måske nemmere bare at blive hjemme.
Inkontinens er desværre et stort tabu, og mange lider derfor i stilhed og tror, at der ikke er noget at gøre. Men den gode nyhed er, at der er rigtig meget, du kan gøre, både for at forebygge og behandle inkontinens.
Her har vi samlet de vigtigste spørgsmål om inkontinens, så du kan du blive meget klogere.
Hvis du er som de fleste andre kvinder, så ved du ikke meget om bækkenbunden. På trods af at den faktisk er særdeles vigtig for både vores fysiske og psykiske velbefindende, er den nemlig ret overset. Så lad os lige tage en hurtig introduktion.
Hvis de små muskler er svage eller ikke formår at koordinere arbejdsopgaverne, risikerer du at blive utæt, og kan komme til at lide af inkontinens. Og det er ikke et sjældent fænomen – faktisk tværtimod.
Mere end 50 procent af alle kvinder oplever nemlig problemer med at holde på vandet på et tidspunkt i løbet af deres liv.
Fødsler og forstoppelse er noget af det, der presser vores bækkenbund, og så kommer vi heller ikke uden om, at også alder har en betydning. Og fordi det er både praktisk besværligt og forbundet med stor skam ikke at kunne holde på vandet, kan det have afgørende indflydelse på din livskvalitet, hvis du bliver ramt af inkontinens.
Hvis du lider af inkontinens, kan du ikke holde på enten urin, luft eller afføring. Størstedelen af inkontinente lider af urininkontinens, og her findes der to primære former – stress- og urge inkontinens.
Stress inkontinens opstår – trods sit navn – ikke, fordi vi er stressede. I virkeligheden kunne det lige så godt hedde bevægelses- eller anstrengelsesinkontinens, for hvis du lider af denne form for inkontinens, kan du ikke holde tæt ved nys, host eller bevægelser som fx hop. Det er som regel et par dråber urin, der slipper ud.
Urge inkontinens kaldes også for trang inkontinens, fordi det er kendetegnet ved en pludselig og meget kraftig trang til at skulle på toilettet. Trangen opstår, fordi blæren trækker sig sammen, og det er ikke altid, du kan nå ud på toilettet, før det er for sent. I modsætning til ved stressinkontinens vil det her som regel være hele blæren, der tømmer sig.
Nogle lider af såkaldt blandings-inkontinens, der, som navnet antyder, er en blanding af stress- og urge inkontinens. Som regel vil den ene af de to former for inkontinens være dominerende.
Stress inkontinens opstår, når vores lukkemuskler ikke gør deres arbejde. Vi har alle sammen en indre og en ydre lukkemuskel – den indre har vi ingen kontrol over, men den ydre, bækkenbunden, kan vi til gengæld godt styre.
Når vores blære er tilstrækkeligt fuld, opstår der et tryk på den indre lukkemuskel, som giver efter og åbner sig.
Det er dog ikke altid, at vi kan komme på toilettet, så snart vi mærker trangen, og derfor bruger vi den ydre lukkemuskel til at holde på vandet. Er din bækkenbund svag, kan der imidlertid ske det, at musklerne reagerer for langsomt, så du ikke får lukket af i tide.
Ved urge inkontinens er det i sidste ende det samme, der sker – den ydre lukkemuskel formår ikke at lukke af. Vejen dertil er dog en lidt anden end ved stress inkontinens.
Her sker der nemlig det, at blæren ud af det blå trækker sig sammen, og det medfører så voldsomt et pres på den ydre lukkemuskel, at det kan være svært at holde igen.
Omkring 500.000 danskere lider af inkontinens (urin, luft eller afføring), men i det tal indgår også børn.
Stress inkontinens er den hyppigste form, men der er desværre generelt en vis usikkerhed forbundet med tallene, fordi mange med inkontinens lider i stilhed.
Hvis du oplever, at du enten har svært ved at holde på vandet ved nys, host eller bevægelse, eller at du hele tiden skal på toilettet og måske ikke kan nå det, bør du tale med din læge.
I så fald lider du nemlig formentlig af inkontinens. Lægen vil i de fleste tilfælde starte med at give dig et såkaldt væske-vandladningsskema, hvor du i tre dage noterer, hvor meget du drikker, og hvor meget du går på toilettet. Det simple skema kan give lægen en rigtig god indikation af din tilstand.
UNDGÅ AT DRIKKE FOR MEGET VAND, HVIS DU LIDER AF INKONTINENS Hvor meget drikker du på en dag? Hvis du har problemer med inkontinens, bør du ikke drikke mere end 1,5-2 liter.
Hvis din bækkenbund er svag, eller den ikke formår at koordinere sine arbejdsopgaver rigtigt, kan du blive inkontinent. Og det kan der være mange årsager til.
Inkontinens kan bl.a. opstå som følge af neurologiske sygdomme som Parkinsons syge og blodpropper eller pga. rygning, som kan føre til blærekræft.
En af de mest almindelige årsager til inkontinens er dog den helt simple, at vi bliver ældre. Jo ældre du bliver, jo større sandsynlighed er der nemlig for, at du får problemer med at holde på vandet.
Det skyldes bl.a., at bindevævet i bækkenet bliver mindre elastisk med alderen, og at vores hormonniveau ændrer sig, hvilket påvirker slimhinderne i skeden og urinrøret.
Og når slimhinderne udtørrer, er det nemmere for urinen at komme ud.
Hvis vi kun taler om stress inkontinens, som jo er den mest hyppige, er der yderligere to meget almindelige årsager:
INKONTINENS UNDER GRAVIDITET OG EFTER FØDSEL Det kan være svært at holde på vandet i graviditeten og efter du har født. Så undgå at presse dig selv og din krop for meget.
Inkontinens er desværre et stort tabu, og mange med vandladningsproblemer skammer sig over deres situation.
De tror, at de er alene med inkontinens, selvom tallene taler sit tydelige sprog.
Ifølge Jannie Dobel, som er urogynækologisk fysioterapeut med mange års erfaring inden for behandling af inkontinens, skyldes det, at vi forbinder kropsvæsker med noget, der er ulækkert.
Vi har en forestilling om, at det kun er børn og ældre mennesker, der tisser i bukserne.
Derfor kan det være grænseoverskridende at tale om inkontinens, og mange holder det også for sig selv og taler ikke engang med deres partner om det.
LÆS OGSÅ: Har du endometriose uden at vide det?
Din livskvalitet kommer nemt til at lide under den manglende kontrol over bundproppen.
Alt kommer nemlig til at handle om inkontinens, og det vigtigste bliver at være i nærheden af et toilet.
Og så dropper du måske dansetimen i fitnesscenteret eller shoppeturen med veninderne, fordi det er mere sikkert at blive hjemme, og det vil i længden gå ud over dit sociale liv og dine relationer.
BIND TIL INKONTINENS Er du inkontinent, er der meget, du selv kan gøre. Her og nu kan et specialdesignet trusseindlæg eller bind give dig sikkerhed.
Det værste, du kan gøre, er at acceptere og skjule dit problem, for inkontinens kan i mange tilfælde afhjælpes.
Foruden alt det, du selv kan gøre for at undgå inkontines, har din læge også talrige muligheder for at hjælpe dig.
Der findes bl.a. vaginale hjælpemidler, du kan få tilskud af østrogen, og endelig findes der også flere forskellige operationer, hvis intet andet virker.
Uanset om vi taler forebyggelse eller behandling, er knibeøvelser dit bedste våben mod inkontinens.
Faktisk kan 35-50 pct. af alle inkontinente blive helt tørre blot ved at knibe. Få helt styr på, hvordan du træner bækkenbunden med knibeøvelser her.
Det betyder, at du går på toilettet, når du har trang – uanset om det er urin eller afføring, du skal af med.
Et sted mellem seks og otte toiletbesøg dagligt er normalt. Måske tænker du, at det er praktisk med en selskabsblære, der kan holde sig i lang tid, men når du ikke reagerer på din blæres signaler, udvider den sig, og med tiden vil du få svært ved at tømme den ordentligt.
Er din bækkenbund svag, skal du holde igen med dybe squats, som presser bækkenbunden.
Og har du lige født, bør du vente 3-6 måneder med at kaste dig over træning, der involverer løb og hop – din bækkenbund er simpelthen for svag til at kunne klare de stød lige efter fødslen.
Vi kommer ikke uden om det. Motion gavner din krop på mange områder, og også din bækkenbund elsker, når du er aktiv. Når du bevæger dig, stimulerer du nemlig de små muskler nederst i bækkenet.
Er du i god form, er der desuden større sandsynlighed for, at dit tarmsystem fungerer, og også det nyder bækkenbunden godt af.
Kilde: Jannie Dobel, urogynækologisk fysioterapeut og sekretariatschef i Kontinensforeningen.
Artiklen er oprindelig bragt i I FORM nr. 12, 2019