Kan man slippe af med diabetes?

Du kan selv gøre meget for at få et sundere liv med diabetes og dermed sænke din risiko for følgesygdomme. Men er det muligt helt at kvitte diagnosen? Vi har spurgt en læge.

Kvinder laver salat og kvinde løber for at slippe af med diabetes

DIABETES – er du mon en af de 330.000 danskere, der har type-2-diabetes? Så fortæller vi dig her, om det egentlig nytter noget at spise sundt og dyrke motion.

Én gang diabetes – altid diabetes!

Dén overbevisning har de fleste af os gået rundt med indtil nu, og for langt de fleste med type 2-diabetes gælder det da også stadig. Ny forskning tyder dog på, at det for nogen ér muligt at kvitte diagnosen. I hvert fald i en periode.

Hvem det gælder, afslører vi længere nede i artiklen. Men uanset, om du tilhører denne lille gruppe eller ej, er det vigtigt at understrege, at du godt kan leve et godt og sundt liv med diabetes, hvis du gør en indsats.

Læs også: Diabetes – sådan fik Ann Lena sit blodsukker ned på kun 6 uger

Hvad du selv kan gøre for at opnå dette? Det fortæller vi dig her, hvor du guides på rette vej af praktiserende læge Morten Dahl, der er medejer af privatklinikken Lægerne Clinic.

4 tiltag, der sænker dit blodsukker

Du kan selv gøre meget for at sænke dit blodsukker og dermed få din diabetes i kontrol og sænke din risiko for en række følgesygdomme. Og det er faktisk dét, det handler om, understreger læge Morten Dahl.

“Du dør ikke af diabetes i sig selv, og du bliver også sjældent superdårlig af den. De fleste opdager ikke engang, at de har diabetes. Men følgesygdommene – dem skal du bekymre dig om. Og først og fremmest hjerte-kar-sygdomme, for det er det, du dør af,” siger lægen.

Du skal fokusere på fire områder, og især to af dem – kost og motion.

1 Spis sundt


Det er i høj grad relevant at se nærmere på, hvad du spiser – og hvor meget, hvis du har diabetes. Det handler nemlig både om din vægt og dit blodsukker.

Sådan skal du spise

Generelt kommer du langt ved at spise efter de officielle kostråd fra Sundhedsstyrelsen.

Kostådene handler blandt andet om at spise grønt, varieret, groft og ikke for meget. Og så skal du spare på kød, fedt, salt og sukker.

Hvis du vil gøre en særlig diabetes-indsats, har læge Morten Dahl en klar anbefaling.

“To former for diæter har vist sig at være særligt effektive til diabetes-patienter,” siger han.

Det gælder lavkalorie-diæter, hvor du indtager færre kalorier, end du forbrænder, samt diæter, der indeholder få kulhydrater. Forklaringen? Den kommer her.

Hav fokus på kalorier

DERFOR: Spiser du meget usundt, eller spiser du mere, end du forbrænder, stiger din vægt hurtigt. Overvægt forringer dine cellers følsomhed overfor insulin og er derfor en høj risikofaktor for diabetes.
Hvis du vil tabe dig, er kosten den mest effektive knap at skrue på.

En effektiv lavkalorie-diæt er I FORMs kostplaner, der både kan hjælpe dig med at holde vægten og opnå vægttab.

Hav fokus på kulhydrater

DERFOR: Et højt indtag af såkaldt hurtige kulhydrater får dit blodsukker til at stige lynhurtigt. Det er du ikke interesseret i. En diabetesramt krop har nemlig svært ved at regulere hurtige blodsukkerstigninger.

  • Hurtige kulhydrater får du fra søde sager, frugtsukker og hvide stivelsesprodukter som hvidt brød, hvid pasta og hvide ris.
  • Langsomme kulhydrater finder du i fødevarer med mange kostfibre. De giver en langsom blodsukkerstigning og bidrager dermed til et stabilt blodsukker. Gå efter kulhydratkilder som havregryn, fuldkornspasta, rugbrød, bælgfrugter og grove grøntsager.

Diæter med få kulhydrater er fx low carb-diæten og Keto-kuren. I FORMs kostplaner har også fokus på at nedsætte mængden af hurtige kulhydrater og er dermed ligeledes effektive til at sænke dit blodsukker.

Sæt realistiske mål

Virker det lidt uoverskueligt, har læge Morten Dahl en god besked til dig.

“Lidt er bedre end ingenting. Jeg vil ikke tale folk fra at give den fuld gas, men det er sjældent, at det lykkes at holde fast, hvis man går fra nul til hundrede i sin livsstil. Nogle gange er det bedre at sætte realistiske mål og så bygge på hen ad vejen,” siger lægen.

2 Dyrk motion


Motion er godt for os alle, men det er ekstra vigtigt for dig, der har diabetes.

Når du dyrker motion, bruger musklerne nemlig energi fra dit blodsukker, som dermed falder med det samme. Og det gælder uanset, om du motionerer i en time eller i 10 minutter.

Sådan skal du træne

Læge Morten Dahl anbefaler, at du både dyrker konditionstræning og styrketræning. De to typer træning gavner dig nemlig på forskellige måder.

“Konditionstræning er godt, fordi du presser kroppen, får pulsen op og bliver forpustet. Det stresser hele dit insulinsystem og kroppens blodsukkerbehov,” siger han og fortsætter:

“Styrketræning er vigtigt, idet det styrker dine muskler, som er et højmetabolisk organ. Det betyder, at de er storforbrugere af det sukker, vi har i blodet, og dermed gode til at holde vores blodsukkerniveau nede.”

Der findes ingen særlige anbefalinger for, hvor ofte diabetespatienter skal træne. Du kan derfor gå efter Sundhedstyrelsens generelle anbefalinger.

De officielle anbefalinger:

  • Vær fysisk aktiv mindst 30 minutter hver dag – med både medium og høj intensitet
  • Lav styrketræning mindst to gange om ugen

Du må dog meget gerne træne mere, understreger læge Morten Dahl.

“Lidt motion er bedre end ingenting – men jo mere og jo hårdere motion, du dyrker, jo bedre,” siger han.

Start forsigtigt

Er du ikke vant til at træne, er det en god idé at lægge lidt forsigtigt ud, fx med gåture og styrketræning for begyndere.

Flet gerne intervaller ind i dine gåture, så du får pulsen lidt op og bliver forpustet. Senere kan du så overveje at give dig i kast med løb.

Se vores forslag herunder til gode programmer, der hjælper dig i gang.

3 Stop med at ryge


Du ved sikkert godt, at rygning er dårligt for dig – og det gælder i endnu højere grad, hvis du er diabetiker.

Ifølge Diabetesforeningen øger rygning risikoen for blodpropper i både hjerte og hjerne betydeligt.

“I forvejen er diabetes en markant risikofaktor for hjerte-kar-sygdomme, og hvis du så også lægger rygning oveni, er du væsentligt dårligere stillet,” siger læge Morten Dahl.

Sådan gør du:

Der er kun ét godt råd her:

  • Kvit smøgerne – hellere i dag end i morgen. Det er lettere sagt end gjort, men det har en kæmpe betydning for din sundhed, hvis det lykkes for dig.
  • Få rådgivning hos din læge om rygestop eller få evt. hjælp hos stoplinjen.dk

4 Pas på med alkohol


Alkohol og type-2-diates er ligesom rygning og diabetes en dårlig cocktail. Dog af andre årsager.

For det første er der en del kalorier i alkohol, men din lever og dens evne til at regulere et stabilt blodsukker tæller også.

Når vi drikker alkohol, fokuserer vores lever sig om at nedbryde alkoholen. Dermed har leveren ikke overskud til – som normalt – at frigive sukker for at holde blodsukkeret stabilt. Dermed falder blodsukkeret.

“Det er uheldigt, hvis du er diabetiker og i insulinbehandling, da behandlingen jo i forvejen sænker blodsukkeret”, forklarer læge Morten Dahl.

Sådan gør du:

Hvis din diabetes er velreguleret, gælder Sundhedsstyrelsen generelle udmeldinger om alkohol også for dig.

  • Højst 10 genstande om ugen
  • Højst 10 genstande på samme dag

Det er vigtigt at understrege, at det ikke skal ses som en anbefaling af 10 genstande, men at det er vigtigt, at du ikke overskrider dette antal.

Hvis du vælger at drikke alkohol, anbefaler Diabetesforeningen, at du vælger vin, øl og stærk spiritus frem for søde alkoholiske drikke.

5 Ny forskning: Bliv helt fri for diabetes


Som vi fortalte i indledningen, er der nu forskning, der typer på, at det ér muligt at slippe helt af med en diabetes-diagnose.

Inden du jubler alt for meget, skal det understreges, at det langt fra gælder for alle. Og at det også ser ud til kun at holde i en periode.

Men op med humøret. Følger du de ovenstående råd om kost, motion, rygning og alkohol er du godt på vej til at leve med diabetes i kontrol. – Og det er faktisk ikke så ringe, for så kan du leve helt uden at mærke noget til sygdommen og måske også uden at skulle tage medicin.

Metode 1: Vægttabskirurgi

Studier tyder på, at overvægtige diabetespatienter, der gennemgår vægttabskirurgi, har gode muligheder for at slippe helt af med deres type 2-diabetes.

Det gælder fx for gastric bypass, hvor mavesækken gøres mindre. Efterfølgende spiser patienten markant mindre og opnår et drastisk vægttab.

“Studierne viser, at det gælder for 3 ud af 4 patienter,” siger læge Morten Dahl. På længere sigt er udsigterne dog ikke lige så gode.

“Man kan se, at kigger man frem i tiden, er man nede på omkring 1 ud af 4,” tilføjer han.

Gastrik bypass tilbydes kun til svært overvægtige. Operationen kan føre til en forbedret livskvalitet, men kræver grundige overvejelser, da det er et permanent indgreb, som også er forbundet med relativt store risici.

Hvis vægttabet skal holdes, kræver det varige kostændringer.

Metode 2: Varige livsstilsændringer

Det er ikke nemt, men er du meget vedholdende, viser studier, at du via sunde livsstilsændringer faktisk kan blive fri for diabetes.

“Det kræver en rigtig, rigtig sund livsstil. Men har du det, kan 1 ud af 10 komme ud af diabetes. Ihvertfald for en periode”, siger læge Morten Dahl.

De bedste resultater blev set hos:

  • Patienter, der havde kombineret motion med enten en lavkalorie-diæt eller en diæt med et lavt kulhydrat-indhold.
  • Patienter, der havde haft diabetes i kort tid, og hvor diabetesvar blevet opdaget tidligt.

“Det sidste er et rigtig godt argument for jævnligt at gå til kontrol og blive tjekket hos lægen, især hvis man tilhører en af risikogrupperne,” siger Morten Dahl.

6 Er du i risiko for type 2-diabetes?


Gå til kontrol – hvis du er i risikogruppen

Har du mistanke om, at du har diabetes eller måske er på vej til det? Så bliv tjekket hos din læge. Mange oplever ingen symptomer på sygdommen, der i øvrigt udvikler sig langsomt gennem årene.

Det er især vigtigt at gå til lægen, hvis du har en eller flere af disse risikofaktorer.

Risikofaktorer for type 2-diabetes:

  • Du har type-2-diabetes i familien – især nære relationer som forældre, søskende eller børn
  • Du er overvægtig – jo højere BMI, jo større risiko
  • Du har en høj alder – jo ældre, jo højere risiko
  • Du er mand – mænd rammes oftere end kvinder
  • Du er fysisk inaktiv – jo mindre aktiv, jo større risiko
  • Du har en anden etnisk baggrund end dansk. Ifølge Diabetesforeningen rammes borgere med fx pakistansk, tyrkisk og somalisk baggrund oftere
  • Du har haft gravidietsdiabetes – din risiko vil være forøget i de efterfølgende 35 år

Kilde: Diabetesforeningen