Når vi bliver ældre, skrumper hjernen og hukommelsen bliver dårligere. Men ikke for de såkaldte superagers. Deres hjerner er lige så friske som en 50-årigs, selv efter de er fyldt 80 år.
SUPERAGERS – hvordan kan nogle ældre over 80 have hjerne som en 50-årig?
Scanningsbillederne af to hjerner lyser op på forskernes skærm.
Den ene ligner en typisk hjerne hos en 80-årig: Hukommelsen er svækket og hjernen er skrumpet. Den anden derimod viser intet tegn på aldring – ja, hvis forskerne ikke vidste bedre, kunne de tro, at de havde scannet en person på 50 år.
Begge hjerner tilhører personer på 80 år.
Hvor utroligt det end lyder, findes der nogle ældre, hvis hjerner ikke ældes.
De kaldes superagers. Det er personer over 80 år, som har hukommelse og hjernefunktion, som var de mindst 30 år yngre.
Hvordan er det overhovedet muligt?
Det er et mysterium, som forskere på tværs af kloden har kastet sig over for at opklare.
To af dem er hjerneforskerne Carl-Johan Boraxbekk og Naiara Demnitz, som er hhv. er professor i neurologi ved Københavns Universitet og postdoc i kognitiv neurovidenskab ved Det Danske Forskningscenter for Magnetisk Resonans.
De håber, at deres forskning kan føre til anbefalinger for, hvordan man bedst holder hjernen frisk langt op i alderdommen
”Superagers er ældre mennesker, der har bevaret deres kognitive funktion og hukommelse på samme niveau som 30-40 år tidligere."— Naiara Demnitz, Postdoc i kognitiv neurovidenskab
De fleste af os har en ret stabil hukommelse, indtil vi når 60-årsalderen. Så sker der noget: Vi får måske lidt sværere ved at huske, hvad vi aftalte i sidste uge, eller hvornår barnebarnet har fødselsdag.
Hukommelsen bliver dårligere, og hjernen skrumper. Det betyder ikke, at man er ved at blive dement – det er helt normalt og en del af at blive ældre.
Alderen påvirker også motorikken og fysikken.
De fleste bliver ofte langsommere, får sværere ved at holde balance og mister styrke i kroppen, så det fx bliver sværere at klemme sammen om noget med hænderne eller rejse sig op fra en stol.
”Vi tror, der er en sammenhæng mellem en persons fysiske funktion, hjernens sundhed og den kognitive funktion," siger Carl-Johan Boraxbekk.
Det betyder altså, at hvis du er i god fysisk form, så øger det chancerne for en sund hjerne og mindre fald i de kognitive evner.
De fleste af os vil sikkert gerne have en superager-hjerne, når den tid kommer. Så hvad er opskriften på at blive en superager? Det ved forskerne desværre ikke endnu.
Genetik er dog vigtig, understreger Carl-Johan Boraxbekk. Han beskriver genetik som de kort, vi får tildelt i livet, og som vi ikke kan ændre.
Men – og her er et stort men. Hvordan din hjerne ser ud som 60-, 70- eller 80-årig – eller alle andre aldre for den sags skyld – afhænger nemlig ikke kun af dine gener. Du har også selv mulighed for at påvirke det ved de valg, du tager.
Mennesker i dag lever længere end nogensinde før. Men den forventede sunde levealder følger ikke med i samme takt.
Det betyder, at vi får flere år i slutningen af livet med handicap eller funktionsnedsættelser, der forhindrer os i at leve på den måde, vi måske ønsker det. Mange bliver afhængige af hjælp og kan ikke gøre de ting, som man drømmer om.
“Det er vigtigt at kigge på de ting, som ikke kun får os til at leve længere, men også kigge på det, der får os til at leve bedre,” siger Carl-Johan Boraxbekk. Og her er der faktisk en del, man selv kan gøre.
Læs også: Sådan skal du træne, når du er 60+
Måske har du ikke ambitioner om at blive en superager, men hvem vil ikke gerne holde hjernen frisk og undgå demens, når du bliver ældre.
Her er der gode nyheder. For livsstil spiller en stor rolle for, hvordan hjernen ændrer sig med alderen. Du kan altså selv gøre en forskel.
“Genetik står måske for halvdelen. Men så har man jo 50 procent, som man selv kan påvirke,” siger Carl-Johan Boraxbekk.
En undersøgelse har vist, at 40 procent af demenstilfælde kan forhindres ved blandt andet at være fysisk og socialt aktiv.
”Jeg tror, at gener og livsstilsfaktorer interagerer med hinanden. Så måske er nogle af dine gener mere gavnlige eller skadelige, hvis du har en bestemt livsstil"— Carl-Johan Boraxbekk, professor i neurologi
Carl-Johan Boraxbekk og Naiara Demnitz har en række bud på, hvad der holder hjernen sund og ung.
Det kan være ting som at spise sundt, være fysisk aktiv, skære ned på alkohol, få nok søvn og være social med andre mennesker.
Hvert livsstilsvalg har en lille effekt. Men hvis man stabler dem oven på hinanden, så kan de samlet set have en stor betydning.
De her livsstilsvalg garanterer ikke, at du bliver en superager, men måske kan det holde hjernen yngre lidt længere tid.
Forskernes klare budskab er, at livsstil ikke kan redde os fra alt – men at sunde valg måske kan gøre de år, vi lever, til bedre år. Mange bække små er det klare budskab fra de to forskere:
“Livsstilsændringer er ikke magi. Men man kan gøre lidt med de forskellige livsstilsfaktorer, som tilsammen kan gøre det bedre,” siger Naiara Demnitz.
KILDER: Carl-Johan Boraxbekk, professor i Neurologi ved Københavns universitet samt på Idrætsmedicin og Neurologisk afdeling Bispebjerg hospital, og Naiara Demnitz, postdoc i kognitiv neurovidenskab om aldring ved Det Danske Forskningscenter for Magnetisk Resonans (DRCMR).