Sørger du for at lære nyt? Og at bruge cykelhjelm? Det er et par af de råd, der er vigtige at følge, hvis du vil holde hjernen frisk også langt op i alderdommen.
EN SVØMMETUR eller at tale med naboen over hækken. Alt sammen tæller for at banke risikoen for demens ned.
Statistikken for demenssygdom går kun en vej: Op. Det skyldes, at vi lever længere. Men en ting er at blive gammel – vi vil også gerne have en alderdom, hvor vi er friske i pæren.
Forskergruppen Lancet-kommissionen står bag en liste med 14 risikofaktorer for demens, som du kan finde længere nede i denne artikel. Og du får tilmed også en anbefaling til, hvordan du begrænser hver enkelt risikofaktor.
Sæt ind der, hvor du har størst behov, anbefaler Gunhild Waldemar, der er leder af Nationalt Videnscenter for Demens.
“Har du et stillesiddende job, er det en god ide at få fast motion i skemaet. En person, der er meget alene, bør satse på at få set nogle mennesker,“ siger hun.
Tjek Lancet-kommissionens liste herunder og overvej, hvad du selv kan gøre.
Jo længere uddannelse du har, des mindre synes risikoen at være.
Det skyldes sandsynligvis, at du ved at lære noget opbygger en større kognitiv reserve. Lidt forenklet sagt er der flere hjerneceller at tage af den dag, en demenssygdom begynder at nedbryde dem.
Hvis du hører dårligt, mindsker det hjernens stimulans. Der kommer færre input til hjernen at arbejde med.
Derfor er det afgørende at få det tjekket, hvis du har mistanke om dårlig hørelse. Og er hørelsen nedsat, skal du have høreapparat eller anden hjælp.
55 mio. mennesker har demens på verdensplan, anslår WHO. Antallet forventes at blive tredoblet i 2050.— Kilde: Nationalt videnscenter for demens
Det er vigtigt, at du med mellemrum får tjekket dit kolesteroltal hos lægen.
Er det for højt, kan daglig motion og en varieret kost med frugt, grønt, kostfibre og umættet fedt bringe det ned igen.
Noget tyder på, at flere depressioner i livet kan øge risikoen for at få demens.
Depression kan ramme alle – det er vi ikke selv herre over. Men vi er selv med til at påvirke, om vi tager depression alvorligt og opsøger den rette hjælp.
Læs også: Depressions-test – har du symptomer på depression?
Et såkaldt traume på hovedet eller hjernen kan være med til at øge risikoen for demens. Også mange år efter at du er kommet til skade.
Pas derfor ekstra godt på hjernen i de situationer, hvor den er særligt udsat: Spænd sikkerhedsselen, når du kører bil, husk cykel- eller skihjelm, og er du fodboldspiller, så hold igen med at lave hovedstød.
Jo mere regelmæssig fysisk aktivitet, jo mindre risiko for at få demens. Fysisk aktivitet kan også udsætte og forsinke sygdommen.
Farligst er det at være inaktiv, dvs. sidde stille det meste af dagen og sjældent få pulsen op. Selv 30-40 minutters moderat konditionstræning om ugen sænker risikoen med 41 procent.
Kan kroppen ikke selv regulere sukkerindholdet i blodet, har forskning vist, at det med tiden
kan give skader på hjernen. Derfor er det vigtigt at få tjekket dit såkaldte langtidsblodsukker
hos lægen.
Spis sundt og varieret, dyrk motion, og hold vægten nede for et sundt blodsukker.
Rygning er skidt for lunger og hjerte, men vidste du også, at det skader hjernen? Tobakken
giver flere betændelsesreaktioner og skader på hjernecellerne. Kan du ikke kvitte helt, kan
risikoen også mindskes ved at ryge så lidt som muligt.
Forhøjet blodtryk bidrager til øget risiko for demens. Derfor er blodtrykket et af de sundhedstal, du skal få tjekket lejlighedsvis hos egen læge.
Vedvarende højt blodtryk kan medføre åreforkalkning, blodpropper og hjerneblødninger, som betyder, at hjernecellerne får tilført for lidt ilt og næringsstoffer.
Overvægt – og især et BMI over 30 – sætter kroppen på overarbejde. Det øger i sig selv risikoen for bl.a. hjerte-kar-sygdomme, forhøjet kolesterol, forhøjet blodtryk og type 2-diabetes, som alle også er risikofaktorer for at få demens.
Det betyder omvendt, at hvis du undgår at blive svært overvægtig, har du markant bedre chancer for at styre uden om hjernesygdom.
Der er intet alkoholforbrug, der er fuldstændig ufarligt, men hvis du holder dig indenfor Sundhedsstyrelsens anbefalinger, bør det ikke øge risikoen for demens.
Tænker du, at nu er du også fx over 60 år, og så er det ligegyldigt, om du skruer proppen i flasken, tager du fejl. Det er aldrig for sent at holde op og høste sundhedsfordelene ved det.
10 genstande om ugen. Det er maksimale, du bør drikke – uanset køn.— Kilde: Sundhedsstyrelsen
En sludder i supermarkedet, at være med i en læseklub eller at tillære sig ny viden har stor betydning for hjernens kapacitet.
Læs også: Lær kunsten at smalltalke med disse 3 simple tricks
Ensomhed er tilsvarende gift, fordi de kognitive funktioner ikke bliver tilstrækkeligt stimuleret, og man ikke danner nye hjerneceller.
Bor du tæt på en tungt trafikeret vej, eller har du brændeovn i stuen? Så kan det øge risikoen for at udvikle demens senere i livet.
Luftforurening er en potentielt større fare i mere forurenede dele af verden end vores, men er du ud af en familie med meget demenssygdom, kan det være en overvejelse værd at bosætte sig i rene omgivelser.
Har du nedsat syn – og her taler vi svær synsnedsættelse – får hjernen mindre stimulans end normalt. Det er en af forklaringerne på, at synsproblemer kædes sammen med demens.
Det væsentlige er, at du skal holde øje(!) med dit syn og få briller eller behandling om nødvendigt.