Ramsløg, også kendt som vild hvidløg, er en rigtig forårsbebuder. Se her, hvordan du kan bruge de friske blade i en skøn hjemmelavet ramsløgspesto – sund og fuld af smag.
RAMSLØGSPESTO – er nemt og hurtigt at lave selv, hvis du har adgang til de friske blade. Ramsløgspesto smager skønt til fx pasta, laks og oksekød eller som smørelse på brød og i sandwich.
Lav nemt din egen super lækre ramsløgspesto. Blend ramsløg med ristede nødder og olie, tilsæt revet ost og smag til – og voilá: Flot, grøn pesto med masser af frisk hvidløgssmag. Opskriften her giver knap 200 gram pesto, svarende til et mellemstort glas.
TIPS
Ramsløgspesto kan bruges på samme måde som klassisk basilikumspesto eller der, hvor du ellers ville bruge hvidløgssmør. Her er nogle bud.
RAMSLØGSPESTO – passer perfekt som dip eller smørelse til brød og sandwich. Godt brød, en skefuld pesto og nogle modne tomater – mums!
Regn med, at din ramsløgspesto kan holde sig 4-5 dage i køleskabet.
Sørg for at hælde den på et helt rent (skoldet) glas og brug altid en ren ske eller kniv, hver gang du bruger af pestoen – så holder den længst muligt.
Ja, du kan fint fryse ramsløgspesto. Den mister lidt på smag og konsistens i forhold til den helt frisklavede, men smager stadig fint.
Frys den gerne ned i små portioner, så du altid lige kan tage en klump ud af fryseren, når du har brug for en skefuld ramsløgspesto eller to til din pasta.
Der er flere muligheder:
RAMSLØG kan både findes vildt i naturen, men du kan også dyrke dem hjemme i din egen have.
Ramsløg vokser vildt i mange danske løvskove og krat og kan sankes frit. Du må dog ikke grave hele planter op – kun plukke af dem.
De spirer frem i februar/marts og kan plukkes frem til ca. maj. De kan forveksles med de gifte liljekonvaller og høsttidløs, men er rimelig nemme at genkende, hvis man ved, hvad man skal kigge (og ikke mindst dufte) efter.
Sådan kan du kende ramsløg
Du kan også dyrke ramsløg i din have. Både planter og frø kan købes i plantecentre eller på nettet. De trives i en veldrænet muldjord med delvis skygge.
Du kan være heldig at finde de friske blade i en lokal butik. Men det er nok mere sandsynligt, at du skal en tur på nettet for at finde dem.
Hvis du ikke kan få de friske blade, kan man nogle steder købe frosne. De er også o.k. i ramsløgspesto – omend ikke helt så lækre.
Jep, ramsløgspesto er godt nok rimelig kalorietung, men der er også masser af sundhed at hente i den grønne smørelse.
Vores ramsløgspesto er baseret på raps- eller olivenolie, som begge byder på de sunde enkeltumættede fedtsyrer, som gavner dit kredsløb og er med til at bekæmpe inflammation i kroppen. Nødder og frø er også proppet med sunde sager, og især nødderne byder på sunde fedtsyrer.
Fedtet i den parmesan eller vesterhavsost, der skal i ramsløgspestoen, er ikke af den sunde slags, tværtimod. Noget forskning tyder dog på, at ostens fermenteringsproces er med til at gøre den mættede fedt i osten lidt sundere end det tilsvarende fedt i fx smør eller fløde. Samtidig byder den hårde ost også på masser af protein og kalk.
Læs mere om sundhed i ost
Der er ikke lavet så mange undersøgelser af sundhedsværdien af ramsløg. Men dem, der er, tyder på, at den grønne plante byder på en fin palette af sunde plantestoffer, fx phenoler, flavonoider og carotenoider, samt en del C-vitamin.
Så du kan roligt spise ramsløgspesto som en del af en sund og antiinflammatorisk kost – bare vær opmærksom på, at kalorietallet er i den høje ende, ca. 450 kcal pr. 100 gram, hvilket er lidt mere end i piskefløde (360 kcal), men en del mindre end i smør (740 kcal).