Foråret er sæson for ramsløg. Men hvordan ved du, at du står med de rigtige blade i hænderne? Vi guider dig og giver 15 bud på, hvad du kan bruge dem til.
RAMSLØG – kan du bl.a. finde og plukke om foråret i skove og parker over det meste af landet.
Ramsløg kaldes også for vild hvidløg eller Nordens hvidløg. “Hvidløg”, fordi duft og smag leder tankerne hen på det hvide løg, vi kender så godt, og “vild”, fordi det vokser i skove og parker, hvor du selv kan plukke det.
De første små skud dukker frem sidst på vinteren, og bladene kan høstes helt frem til juni.
Du kan kende ramsløg på de grønne, nærmest ellipseformede blade, som danner et bunddække. I maj blomstrer ramsløg med hvide, stjerneformede blomster. Ramsløg kan forveksles med bl.a. liljekonval, som er giftig, men ramsløgs duft af hvidløg er meget karakteristisk.
Se her, hvordan du skelner ramsløg fra giftige planter, hvordan du selv kan dyrke dem hjemme i haven – og få tips til at bruge planten i din madlavning.
Ramsløg kan forveksles med andre planter, som er giftige. Især bladene på de giftige liljekonval og høsttidløs ligner dem meget. Men ramsløgs duft af hvidløg er meget karakteristisk. Gnid derfor på bladene, og duft dig frem. Spis kun bladene, hvis de dufter af løg – er du i tvivl, så lad dem være.
RAMSLØG ELLER ...? Hvis du bare ser på bladene, kan det være svært at se forskel på ramsløg og dens giftige "dobbeltgængere". Gnid på bladene – hvis du lugter hvidløg, er det ramsløg.
Ramsløg (Allium ursinum på latin) er en flerårig spiselig urt, som vokser vildt i løvskove, men også har fundet vej til parker og haver.
Udseende: Ramsløg bliver 24-40 cm høj. Urten har grønne, ellipseformede, tilspidsede blade. Blomsterne er hvide og stjerneformede og vokser i en åben skærm på en lang stilk.
Sæson: Bladene dukker frem allerede i februar/marts og kan høstes helt frem til juni. Planten blomstrer i maj.
Duft: Alle dele af ramsløget dufter af hvidløg.
Liljekonval (Convallaria majalis på latin) er en meget giftig staude, som vokser vildt i løv- og nåleskove og også kan findes i haver og parker.
Udseende: Bliver 10-25 cm høj. Grønne ovale tilspidsede blade, som vokser i en let kræmmerhusform. Blomsterne er små, hvide og klokkeformede og vokser i klaser på stilken.
Sæson: Bladene spirer frem i foråret, og liljekonvallen blomstrer i maj-juni. I efteråret visner bladene, og planten danner røde bær på blomsterstilken.
Duft: Bladene dufter ikke – i modsætning til ramsløgets blade. Blomsterne har en aromatisk blomsterduft.
Høsttidløs (Colchicum autumnale på latin) kaldes også for nøgen jomfru. Høsttidløs er en ekstremt giftig staude, der i Nordeuropa kun vokser i haver og parker. Den kan dog have forvildet sig ud i naturen, så vær opmærksom.
Udseende: Bliver 20-40 cm høj. Bladene er kraftige, grønne, ovale og tilspidsede. Blomsterne er lyslilla og krokuslignende.
Sæson: Bladene spirer frem i april-maj og visner væk igen i juli. I september-oktober blomstrer høsttidløs. Blomsterne dukker altså frem helt uden blade – heraf tilnavnet “nøgen jomfru”.
Duft: Bladene har ingen duft.
LILJEKONVAL OG RAMSLØG Både ramsløg, liljekonval og høsttidløs spreder sig og danner grønne bunddækker om foråret. Høsttidløs vokser dog sjældent vildt i naturen, mens liljekonval og ramsløg godt kan vokse i samme skov. Her ses liljekonvallens klokkeformede blomster forrest og ramsløg med de stjerneformede blomster i baggrunden.
Ramsløg kan plukkes fra de spirer frem i februar og frem til juni/juli, hvor de visner væk. Bladene er dog meget små i starten – og smager bedst inden blomstringen i maj.
Så højsæson for at plukke ramsløg er marts-april. Sæsonen kan dog skifte lidt fra år til år.
Når du sanker, må du plukke alle dele af ramsløget, men du må ikke grave selve planten op og tage den med hjem.
RAMSLØG SPREDER SIG som et grønt tæppe i skovbunden i det tidligere forår.
Du kan finde ramsløg overalt i Danmark i løvskove og parker eller skel med god muldjord. De vokser på steder med skygge/halvskygge.
Ramsløg spreder sig typisk som et grønt tæppe i det tidlige forår, allerede inden der er kommet blade på træerne. Så de er rimeligt lette at få øje på, når du går tur i forårsskoven.
Ja, det kan man sagtens. Ramsløg er en ret nem plante at have med at gøre. Den skal bare have en god muldjord og halvskygge. Den spreder sig villigt, får ikke let sygdomme, og da dræbersnegle generelt ikke kan lide kraftigtlugtende planter, vil du formentlig også kunne have dine ramsløg i fred for dem.
Planten kan trives i en skyggefuld del af din køkkenhave, i bede, under træer eller i krukker og altankasser.
Du kan købe ramsløg både som planter og frø på planteskoler eller på nettet.
DYRK SELV RAMSLØG | Du kan købe planter i potte – klar til at plante ud i haven eller evt. i en skyggefuld altankasse.
Du må ikke grave ramsløgs-planter op i naturen og tage med hjem i haven. Men du må gerne samle frø. Ramsløg blomstrer i maj og danner derefter frøkapsler. I juli åbner frøkapslerne sig, og de små sorte frø falder ud, og hele planten visner hurtigt hen.
Så hold øje med dem i løbet af sommeren, for når de først begynder at kaste frø, går der ikke lang tid, før ramsløgene er helt forsvundet.
Du kan spise alle dele af ramsløget, både blade, blomster og de friske, grønne frøkapsler. Alle dele smager af en blanding af purløg og hvidløg. Blomsterne er lidt mildere i smagen end bladene.
Vær opmærksom på, at Fødevarestyrelsen anbefaler, at du kun spiser frøkapslen i begrænsede mængder, da der endnu ikke findes analyser af de kemiske indholdsstoffer i den del af planten. Der er dog ikke rapporteret om nogen tilfælde af forgiftning.
Du kan bruge ramsløg i alle kolde og varme retter, hvor du gerne vil have en fin smag af purløg og hvidløg.
Når du bruger dem friske, har de en mere dominerende hvidløgssmag, end når de er tilberedt. Her bliver smagen mere sødlig og minder lidt om ærter med et hvidløgspift. Hvis du vil bevare så meget smag som muligt, så tilsæt ramsløg til varme retter i sidste øjeblik.
Her er nogle bud på, hvor de grønne blade kan gøre lykke i din madlavning.
OMELET – der er masser af retter, der bliver bedre af et skud ramsløg. Omelet er en af dem.
Ja, ramsløg kan fint fryses – og det er en rigtig god idé at gøre, hvis du kommer hjem fra sanke-turen med flere blade, end du kan bruge i løbet af 4-5 dage. Eller hvis du vil gemme årets høst fra din egen produktion i haven.
Skyl bladene og dup dem tørre, put dem i en frysepose og så i fryseren med dem. Bladene falder sammen, når de bliver frosset, så de kan ikke bruges som grønt drys – men de smager stadig godt og er fine i fx ramsløgspesto eller varme retter.
Frøkapslerne kan i øvrigt også fryses ned.
Ja, det er det. Der er godt nok ikke lavet så mange undersøgelser af sundhedsværdien af ramsløg som af de mere traditionelle fødevarer. Men de undersøgelser, der er, tyder på, at den grønne forårsbebuder byder på en rigtig fin palette af sunde plantestoffer, fx phenoler, flavonoider og carotenoider, samt både magnesium, jern og en stor mængde C-vitamin.
Så du kan roligt inkludere ramsløget i din sunde kost.