Ost – hvad er sandt og falsk?

SANDT, MEN...

Mug er ikke bare mug. De skimmelsvampe, som anvendes i produktionen, er harmløse og bidrager til ostens samlede aroma. Sagen er en anden, hvis din almindelige bløde ost som fx brie bliver angrebet af uønsket skimmelsvamp. Den slags skimmel kan i yderste instans være kræftfremkaldende, og da den har nemt ved at brede sig i den bløde ost, er du nødt til at smide osten ud. Har du en hård ost, der er angrebet af mug, er du lidt heldigere stillet. Her er det nok at skære 1 cm rundt om det angrebne sted på osten.

SANDT, MEN...

Rigtig ost er lavet på mælk, som er en animalsk råvare. Derfor kan veganere som udgangspunkt ikke spise ost. Efterspørgslen efter brugbare alternativer har dog fået fødevareproducenterne til at komme op med alternativer baseret på planter. Det gælder, uanset om du er til smøreost, parmesan, cheddar eller noget helt fjerde. Ofte er hovedingrediensen fed kokosolie, og produkterne bindes sammen af en masse stivelse og fortykningsmidler. Sundhedsmæssigt er der derfor ofte tale om et mindre sundt produkt end den traditionelle ost.

FALSK, MEN...

Grundlæggende er der tale om mættet fedt af den type, som sundhedsmyndighederne anbefaler dig at holde igen med. Vil du overholde anbefalingerne om, at max. 10 pct. af dagens kalorier stammer fra mættet fedt, gør du derfor klogt i at vælge oste med lavt fedtindhold. Alligevel knytter der sig et lille “men” til opfordringen, for et stort antal undersøgelser viser, at ostens fedt ikke er usundt på samme måde som mættet fedt fra fx smør og flæskekød. Modsat de to sidstnævnte, der kan forværre dit kolesteroltal, er osten neutral. Årsagen menes at være den fermentering, som finder sted under osteproduktionen.

SANDT, MEN...

Fede oste er gevaldige kaloriebomber og hovedårsagen til, at fx en pizza bugner af kalorier. Jo federe ost, jo større risiko for, at noget af osten havner på sidebenene. Det skyldes, både at kalorieindholdet stiger med fedtprocenten, og at der typisk er omvendt proportionalt forhold mellem fedtindholdet og indholdet af mættende proteiner. Skifter du fra en 20+ skæreost til en 45+ af samme fabrikat, får du således ikke kun 50 pct. flere kalorier, men også 15-20 pct. mindre protein. Begge dele gør det sværere at holde den slanke linje.

SANDT

Ja! Indholdet pr. 100 g trumfer ofte indholdet i både kød, fisk og fjerkræ. Samtidig er kvaliteten af proteinerne helt i top, så kroppen har nemt ved at udnytte dem optimalt til opbygning af muskler og andet væv.

Hvor meget protein har du brug for?

5 oste med højt proteinindhold (proteinindhold pr. 100 g):

• Parmesan: 33,6 gram
• Havarti: 30,1 gram
• Danbo: 29,9 gram
• Gruyere: 29,9 gram
• Mozzarella: 28,9 gram

SANDT, MEN...

Ostefamilien tæller utroligt mange medlemmer, der adskiller sig ved fedtmængden, proteinmængden, indholdet af bakterier, svampe og meget andet. Derfor er det umuligt at kåre en klar vinder i duellen mellem ost lavet af komælk og af gedemælk.

Et par plusser gør dog, at vi trods alt tilegner gedeosten en smal sejr. For det første kan en del mennesker, der ikke tåler ost baseret på komælk, tåle gedeosten. For det andet er dens fedtsyresammensætning en anelse sundere end den, du finder i konkurrenten. Forskellene er dog små, og derfor foreslår vi, at du lader dine smagsløg afgøre valget.

Ost er et levende produkt, og derfor har den bedst af at kunne ånde. Samtidig er det vigtigt, at den ikke tørrer ud. Dette er årsagen til, at mange ostehandlere pakker ind i vokspapir, som dels holder på noget af fugten, dels tillader osten at ånde. Har du ikke vokspapir ved hånden, kan du alternativt opbevare osten i en osteklokke eller en glasskål med låg. Det er vigtigt, at der er luft omkring. Tjek, at der ikke ligger perler af vand på osten. Det er et tegn på for stor luftfugtighed og fremmer væksten af uønsket mug på overfladen.

SANDT

Mejeriprodukter er generelt en fin kilde til det knoglestyrkende mineral, og ost placerer sig helt i top. Særligt de faste oste er rige på kalk. 100 g ost dækker nemt hele dit dagsbehov, og det gælder, uanset om du vælger magre eller fede oste.

Ost giver kalk til hele kroppen
Kalk forbindes typisk med stærke knogler, men mineralet gør også meget andet godt for din krop:

• Tænderne: Kalk er en vigtig byggesten for dine tænder.
• Rygraden: Kalk leder impulserne i nerverne.
• Knoglerne: Kalk indgår i opbygningen af et stærkt skelet (99 pct. af kroppens kalk er bundet i skelet og tænder).
• Kredsløbet: Kalk gavner dit blodtryk.
• Musklerne: Kalk indgår i hver eneste muskelsammentrækning.
• Tarmen: Kalk binder lidt af fedtet i tarmen (og sparer dig dermed for kalorier).

FALSK

Laktose er en særlig type sukker, som optræder i mejeriprodukter. Laktoseintolerante mennesker mangler enzymet laktase, som kroppen bruger til at fordøje mælkesukkeret. Hvis du ikke tåler mælkesukkeret, vil du ved større indtagelse få maveproblemer, der kan spænde lige fra oppustethed til smerte og diarré. Under normale omstændigheder skal der dog over 5 g laktose til for at skabe en mærkbar provokation af fordøjelsessystemet, og da ost som regel kun indeholder få gram laktose pr. 100 g, er det tvivlsomt, om du vil få problemer. Ingen regel uden undtagelse – den norske myseost har et tårnhøjt indhold af laktose. Her vil selv 15-20 g ost være nok til at give dig en alt for stor dosis af det famøse mælkesukker.

Laktose i udvalgte oste (laktoseindhold pr. 100 g):

• Fetaost: 0,5 g
• Flødeost: 2,2 g
• Hytteost: 2,5 g
• Rygeost: 3,5 g
• Myseost: 33 g

Kilde: frida.fooddata.dk