Leika tabte 6 kilo på 6 uger
Et vægttab på lige knap 6 kilo og 7 cm smallere om livet. Det var det resultat, som 51-årige Leika opnåede på bare 6 uger med I FORMs kostplan. Og faktisk var det overraskende nemt, syntes hun.
Et vægttab på lige knap 6 kilo og 7 cm smallere om livet. Det var det resultat, som 51-årige Leika opnåede på bare 6 uger med I FORMs kostplan. Og faktisk var det overraskende nemt, syntes hun.
“Nu kan jeg passe den nederdel, som jeg har haft, siden jeg var 20. Og som jeg af nostalgiske grunde har haft liggende i skabet i 30 år.”
Sådan siger 51-årige Leika efter 6 uger med I FORMs kostplan.
Vægten er faldet, der er blevet mindre af det farlige mavefedt, og der er kommet mere motion ind i Leikas liv – noget som ellers aldrig har haft hendes store interesse.
“Målet var 6 kilo på 6 uger, hvilket jeg tænkte var sindssygt, men jeg nåede det på nær 300 gram. Det er ret vildt, og jeg er positivt overrasket over, hvor tydeligt det ses på min krop,” siger Leika.
Tidligere spiste Leika mange mellemmåltider, men den vane har forløbet på seks uger nu kureret hende for.
“Det har virkelig hjulpet mig, at mad er begrænset til tre gange om dagen. Dermed er mad, slik og snacks ikke en mulighed på andre tidspunkter. Og det er typisk der, at alle de tomme kalorier kommer ind hos mig,” siger hun.
Leika har tidligere prøvet at følge en diæt, men løb sur i, at alt skulle vejes. Det slipper man for med I FORMs kostplaner.
“Det her har været nemt. Principperne er lette at følge, fordi de er skrevet i hverdagsenheder som en dåse, 6 skiver osv. Det giver et godt overblik, ikke mindst når man er ude”, siger Leika og fortsætter:
“Og så har jeg været overraskende mæt, hvilket har været vigtigt. Det har betydet, at jeg i hverdagene ikke har følt, at jeg har givet afkald på noget. Men jeg må indrømme, at jeg i weekenderne har savnet et glas kølig hvidvin.”
Læs også: Er der fordele ved at droppe alkohol?
FØR | EFTER | RESULTAT | |
---|---|---|---|
Vægt: | 71,2 kg | 65,5 kg | - 5,7 kg |
Fedt-pct.: | 35,5 pct. | 33,4 pct. | - 2,1 procentpoint |
Visceral fedt: | 8 | 7 | - 1 |
BMI: | 28,2 | 25,9 | - 2,3 |
Talje: | 79,2 cm | 72 cm | - 7,2 cm |
Bodyage: | 52 år | 45 år | - 7 år |
Mæthed har generelt været et fokuspunkt hos Leika undervejs i forløbet.
“Det har været en øjenåbner, at det – lidt kontraintuitivt – har været en god ide at spise mig HELT mæt ved måltiderne”, siger Leika.
Den læring har betydet rigtigt mange grøntsager på Leikas tallerken både morgen, middag og aften – især de grove grøntsager. Og heldigvis er der på kostplanen frit valg, når det handler om alt det grønne.
Læs også: 15 tips, der giver dig mere grønt
De færreste gennemgår et vægttabsforløb uden at opleve små kriser, og det skete også for Leika.
“Det slog mig lidt ud, at min vægt stagnerede i forbindelse med pms. Og så har det krævet lidt ekstra af mig at få trænet. Her var det vigtigt for mig at have et træningsprogram at holde fast i, så jeg fik det gjort,” siger Leika, for hvem 10.000 skridt om dagen var en god rettesnor.
Efter de 6 uger har Leika fået en række sunde, gode vaner, som hun vil fortsætte med.
“Jeg holder fast i de tre daglige måltider, hvor jeg spiser mig godt mæt – især i mange grove grøntsager. Som udgangspunkt vil jeg også holde mig fra stivelse, og så fortsætter jeg med mine 10.000 skridt og lidt styrketræning,” fortæller Leika, der især er glad for et par af de sidegevinster, som vægttabet har ført med sig.
Læs også: Gå 10.000 skridt – så nemt er det
“En af grundene til, at jeg har det bedre med den vægt, som jeg har nu, er ikke vægten i sig selv, men dét, at jeg bevæger mig mere naturligt. Og så kan jeg se, at jeg har fået en bedre holdning – sikkert fordi mit tyngdepunkt har ændret sig.”
Baseret på egne erfaringer tøver Leika ikke med at anbefale I FORMs kostplaner til andre, der har behov for et vægttab og en sundere livsstil.
“Jeg vil først og fremmest anbefale kostplanen, fordi den har været let at følge. Det handler især om, at alt mad er i “dagligdags” mængder, og at jeg ikke har været sulten. Og så er den effektiv. Knap 6 kilo på 6 uger havde jeg ikke regnet med,” siger hun.