Det kan klø som bare pokker, gøre dig rød og spættet, og så dukker det nogle gange op længe efter, at du har været ude i solen. Bliv klogere på det drilske udslæt.
SOLEKSEM må ikke forveksles med en solskoldning, som kan være ganske alvorlig.
Ahh ... Endelig titter solen frem, og det kan næsten kun gå for langsomt med at komme ud og nyde de varme stråler.
For nogle af os kommer der dog hurtigt skår i glæden, for solen kan have en virkelig irriterende følgesvend – nemlig soleksem.
Som en ubuden gæst dukker den op, selvom du ikke har været særligt længe ude i solen.
Men hvorfor opstår soleksem egentlig? Hvorfor er det kun nogle af os, der bliver ramt? Og er det egentlig farligt?
Det får du svar på her, hvor vi også gør dig klogere på, hvordan du bedst forebygger det irriterende udslæt – og hvad du gør, når skaden er sket.
Eksperten bag artiklen er Cæcilie Bachdal Johansen, som er læge og ph.d. i dermatologi samt indehaver af Instagram-kontoen @makeupandmedicine.dk.
Soleksem er et udslæt, som nogle mennesker får, efter de har været ude i solen. Der skal ikke nødvendigvis særligt meget sol til.
Eksemet er drilsk, fordi det både kan opstå nogle timer efter, at man har været udsat for sol, men der kan også gå flere dage, før det dukker op.
Det opstår typisk i forårsmånederne og starten af sommeren, hvor huden ikke har set solen i mange måneder. Derfor er det også langt mere almindeligt hos os i Skandinavien end i fx Sydeuropa.
Soleksem kaldes også polymorft lysudslæt. Polymorf betyder mangeformet, og navnet er derfor et udtryk for, at udslættet kan se ud på mange forskellige måder.
Det soludløste eksem kan se ud på mange forskellige måder – og det behøver slet ikke at ligne eksem.
Typisk bliver huden dog rød, og du får knopper (også kaldet papler), bittesmå blærer (vesikler) eller røde plamager. Det klør også gerne.
“Det, man som læge hæfter sig ved, er, om udslættet sidder i de områder, hvor man får sol – fx udskæringen på brystet. Typisk er kanten ikke helt skarp, fordi det kan sprede sig. Det sidder sjældent på ansigt og hænder, for der er huden udsat for sollys hele året rundt,” fortæller Cæcilie Bachdal Johansen.
Selvom soleksem kan se meget forskelligt ud fra person til person, så vil det hos den enkelte person altid være den samme type udslæt, der opstår.
UDSLÆTTET her er et typisk eksempel på soleksem – det samme er placeringen.
“Man må ikke blande soleksem sammen med solskoldninger, for en solskoldning kan godt starte med at ligne soleksem med røde knopper, hævet hud og små blister, men den udvikler sig til deciderede blærer, og så skaller huden af.”— Cæcilie Bachdal Johansen, læge og ph.d. i dermatologi
Soleksem er en allergisk reaktion i huden.
Hos nogle af os dannes der såkaldte antigener (stoffer, som kroppen opfatter som fremmede) i huden, når den bliver ramt af sollys. Eksperter ved ikke præcis, hvad det er for nogle antigener, men de skaber en overreaktion i immunforsvaret, som fører til allergi.
Det er typisk UVA-strålerne, der udløser udslættet, så hvis du har tendens til soleksem, er det særligt vigtigt, at din solcreme også beskytter mod UVA-stråler (læs mere i afsnittet her).
“Vi ved også, at der er en vis arvelighed i det, fordi man ved, at folk, der får soleksem, også har soleksems-tilfælde i familien,” fortæller Cæcilie Bachdal Johansen.
Eksemet bedres typisk i løbet af sommeren, men vender hos mange retur igen næste forår. Typisk er man plaget af det i en årrække, før det aftager.
Det bedste er naturligvis, hvis du kan forebygge, at udslættet overhovedet opstår – det kan du læse om her.
Men er du allerede plaget af soleksem, er det vigtigste, at du kommer ud af solen. Før du kaster dig over cremer og piller, bør du få en læge til at vurdere, om det rent faktisk er soleksem eller en anden type udslæt.
Hvis lægen vurderer, at det er soludløst eksem, vil vedkommende formentlig anbefale:
Soleksem er som nævnt en allergisk reaktion i huden, og derfor er antihistaminer typisk en del af behandlingen.
Medicinen modvirker effekten af histamin, som er det stof, der frigives i kroppen og skaber kløe og udslæt, når du rammes af allergi (og dermed soleksem).
Hormonerne kaldes også steroider, og binyrebarkhormon-creme er, sammen med antihistaminerne, den mest almindelige behandling af soleksem.
Hormonerne hæmmer kroppens immunreaktioner og dermed udslættet, som jo skyldes en overreaktion i immunforsvaret.
Vi ved, at risikoen for at udvikle hudkræft stiger med mængden af UV-stråling samt antallet af solforbrændinger, man udsætttes for.
Men soleksem må ikke sammenlignes med solskoldninger – det er to helt forskellige ting, og selvom soleksem er irriterende, er det heldigvis ufarligt.
Og udslættet medfører altså heller ikke en øget risiko for at udvikle hudkræft.
Her skal vi have fat i de tre S’er, som du sikkert allerede kender:
Har du tendens til soleksem, er det særligt vigtigt, at du holder dig i skyggen ml. 12-15, når UV-indekset er på 3 eller mere. Er du under varmere himmelstrøg, skal du allerede søge skygge fra kl. 11.
Lad den bredskyggede Yvonne-hat blive din bedste ven. Den beskytter godt – det samme gør langærmede bluser og lange bukser i tætvævet, mørkt stof.
Alternativt kan du overveje decideret UV-tøj, som du måske kender fra børnenes badetøj.
Din solcreme skal være bredspektret, hvilket vil sige, at den også beskytter mod UVA-stråler. Det er nemlig dem, der trigger soleksem hos de fleste.
Kig efter den lille cirkel, hvori der står “UVA”. Det betyder, at solcremens UVA-beskyttelse udgør minimum en tredjedel af den solfaktor, der er angivet.
Køber du fx en solcreme med SPF 30, udgør UVA-beskyttelsen altså minimum 10. Det andet tal (altså 30) er kun et udtryk for UVB-beskyttelsen.