Kan man få effekten af at faste – uden at faste?
Er faste ikke noget for dig, men vil du gerne høste de mange potentielle sundhedsfordele? Få professorens bud på 3 alternative måder at opnå nogle af de samme effekter.
FASTE er ikke for alle
© iStock
De senere år har faste været i forskernes søgelys for dets eventuelle sundhedsfremmende virkning.
Her er der gjort overraskende mange positive fund. Først og fremmest på forsøgsdyr.
Alt fra bananfluer til aber lever signifikant længere og lider af færre aldersrelaterede skavanker, hvis de ikke har adgang til mad i et længere tidsrum i døgnet.
Læs også: 6 utrolige effekter, når du springer måltider over
Der er ikke endegyldig evidens for, at faste skulle have de samme mirakuløse effekter på os mennesker, men der er mere og mere forskning, der tyder på at faste også hos mennesker forebygger sygdom, gør det lettere at tabe sig, forbedrer sukkerstofskiftet og øger præstationsniveauet.
Hvis det der med en rumlende mavesæk i halve eller hele døgn ad gangen ikke lige er dig, så er det nu, du skal spidse ører.
Læs også: Intermittent fasting – virker periodisk faste, og er det farligt?
Vi har spurgt en professor, der forsker i de ketonstoffer, kroppen producerer under faste, om effekten kan opnås på andre måder.
Han peger på 3 alternative veje til at fremskynde produktionen af ketonstofferne, der formentlig står bag fastens positive påvirkninger af din krop.
1 Mere motion
Når du giver den så meget gas på spinningcyklen, i træningslokalet eller løbeskoene, at dine muskler syrer til, dannes der laktat – i daglig tale mælkesyre.
Laktat har mange af de samme effekter som de ketonstoffer, der produceres, når vi faster. Det vil sige, at det virker anti-inflammatorisk og anti-carcinogent (kræfthæmmende).
I laboratorieforsøg kan man se, at både ketonstoffer og laktat virker på receptorer på celleoverfladen på en måde, der modvirker væksten af cancerceller.
Hvis du faster og træner på én gang, accelereres fedtforbrændingen og dannelsen af ketonstoffer desuden.
Det skyldes, at du hurtigere får brugt det kulhydrat, du har på lager, fordi en krop der træner, skal bruge en masse energi. Og så tvinges din krop til at finde alternativ brændstof.
MOTION får dig hurtigere i faste-modus og har mange af de samme positive effekter som faste.
Regelmæssig motion gavner desuden over tid insulinfølsomheden. Insulin er det hormon, der fjerner sukker fra blodbanen.
Er din insulinfølsomhed for dårlig, kan det med tiden føre til insulinresistens, som er en risikofaktor for at udvikle diabetes, hjerte-kar-sygdom og demens.
2 Keto-diæt
En måde at få kroppen til at danne ketonstoffer, selvom du spiser, er at spise en ketogen kost.
Det bruges fx i behandlingen af epilepsi, da man længe har vidst, at faste reducerer krampeanfald.
Lider man af epilepsi, er det dog ikke holdbart at sulte konstant, og derfor opfandt man ketogen kost.
Keto-diæt går ud på at skære mængden af kulhydrater ned til et absolut minimum og i stedet spise protein og især fedt.
Mange bruger keto-diæt som en slankekur.
FORDELINGEN – af næringsstoffer ser betydeligt anderledes ud på en keto-kost, end den myndighederne anbefaler.
I stedet for at bruge kulhydrater som energikilde går kroppen over til at forbrænde fedt. Enten fra kosten eller dine depoter.
“Keto-diæt virker ligesom faste utroligt godt i forhold til vægttab, og den har formentlig også nogle af de samme gavnlige effekter på helbredet,” forklarer Niels Møller.
Han vil dog ikke anbefale keto-kost til alle og enhver, for det kræver virkelig, at man holder tungen lige i munden, hvis det ikke skal blive usundt.
Det skyldes, at man med meget fedt og protein i kosten skal være særdeles opmærksom på, hvilke typer af fedt og kød man spiser, da meget mættet fedt og forarbejdet kød øger både risikoen for kræft og forhøjet kolesteroltal.
Desuden er keto-diæt typisk ikke en særlig klimavenlig måde at spise på, ligesom det for mange bliver meget kedeligt i længden, hvorfor de stopper og ender med at tage de tabte kilo på igen.
3 Tilskud
Den sidste mulige vej til fastens fordele, hvis man ikke vil faste er lidt hypotetisk for de fleste af os. Men der findes en blanding af naturlig mælkesyre og ketoner, man kan tage som tilskud.
Produkterne bruges dog kun i eliteidrætten for deres præstationsfremmende virkning og deres evne til at bevare muskelmassen.
“Problemet med dem er, at de er meget dyre og mildest talt smager hæsligt,“ fortæller Niels Møller, der selv har været med til, sammen med to andre fra Århus Universitet, at opfinde et mimeticum, som det hedder.
De håber, at deres mimeticum på sigt kan bruges til behandling på hospitalerne og måske på den helt lange bane som sundhedsfremmende eller præstationsfremmende middel i den brede befolkning.