Føddernes muskler og led skal holdes ved lige, hvis du skal undgå, at fodsvangen synker sammen. Få gode råd, hvis skaden allerede er sket.
NEDSUNKEN FORFOD – Det kan give svære smerter, hvis forfoden synker sammen. Du kan heldigvis ofte selv gøre noget for, at det ikke sker.
Nedsunken forfod gør nas! Og det er særligt ældre kvinder, der bliver ramt. Det kan du lægge dig ned og græde over – eller du kan forsøge at gøre noget ved det.
Derfor får du her overlægens råd til, hvordan du holder muskulaturen i fødderne stærk længst muligt. Og hvordan du kan behandle nedsunken forfod, hvis den allerede har meldt sin ankomst. Blandt andet kan det være nødvendigt at bruge indlæg for at støtte og aflaste. Er den helt gal, kan en operation komme på tale.
Nedsunken forfod kommer, fordi forfoden med alderen degenererer, som det så romantisk beskrives i lærebøgerne. Normalt er forfoden spændstig og buer let opad. Storetåen og lilletåen er derfor dem, som tager det største slæb. Og de kan klare det, for de er robuste og designet til jobbet.
Men i en nedsunken forfod er bindevæv og ledbånd mellem led og knogler faldet sammen, og fodbuen er forsvundet. Det betyder, at presset fordeles fra store- og lilletå og ud på de tre tæer i midten. Det er deres led og knogler slet ikke bygget til, så de svarer igen med ømhed og smerter. Det er også almindeligt, at hård hud og ligtorne følger med som “bonusgevinst”.
NEDSUNKEN FORFOD – En normal forfod buer let opad. Ved nedsunken forfod er buen fladet ud, og det giver smerter.
Tegningen viser, hvordan forfoden ser ud, hvis man skar den lodret igennem og så ind på knoglerne forfra. En normal forfod buer let opad, mens buen er forsvundet ved en nedsunken forfod. Det gør, at de midterste tæers grundled presses ned mod underlaget, når du går.
Det er jo ingen hemmelighed, at store dele af os søger mod syd og falder sammen, når vi runder en voksen alder. Hud, bagdel og bryster mister spændstigheden. Det samme sker for led og sener i fødderne.
Med alderen opstår der en træthed i de ledbånd og muskler, som skal holde styr på forfodens og tæernes knogler. Og hos nogle af os sker det i en sådan grad, at den runding, der ellers giver “bounce” og affjedring på fødderne, forsvinder. Forfoden falder simpelthen til jorden.
Det sker, fordi de ledbånd og muskler, der ellers har holdt det hele på plads, er blevet trætte og slappe. Men hvorfor må nogle trækkes med flade fødder, mens faldet hos andre ikke bliver så udtalt? Det er der en håndfuld årsager til.
Det kan være arv, der får fødderne til at falde. Hvis dine forældre har forfodsfald, så er der stor sandsynlighed for, at dine undersåtter vil gå samme skæbne i møde.
Noget af det, der kan belaste forfoden, er manglende smidighed i leddene og stramme haser.
Et arbejdsliv, hvor man står og går meget på hårde gulve, vil give et øget pres på forfoden, som kan risikere at udløse forfodsfald.
Man har ikke videnskabelig dokumentation for, at højhælede sko giver forfodsfald. Men meget tyder på, at hyppig brug af høje hæle øger tilbøjeligheden.
Udsætter man jævnligt fødderne for hård belastning, fordi man dyrker fx langdistanceløb eller anden ekstremsport, så vil det øge risikoen for nedfalden forfod.
Overvægt belaster fødderne og kan derfor fremkalde forfodsfald. Også graviditeter kan øge risikoen
Du kan kende en nedsunken forfod på den karakteristiske fornemmelse, som tilstanden giver. Før der kommer egentlige smerter, oplever mange en følelsesløshed eller en fornemmelse af, at foden sover. Nogle beskriver det også som at have en sten i skoen eller at gå på en hårdt sammenkrøllet strømpe. Det er tabet af spændstighed og bue på forfoden, som giver denne fornemmelse.
Der kommer også smerter ved leddene til anden, tredje og fjerde tå. Store- og lilletåen er normalt ikke påvirkede, da de ikke bliver udsat for mere belastning end normalt.
Typisk bliver ubehaget mere udtalt i løbet af dagen, fordi du bruger foden. Nogle har også ondt i foden om natten. Graden af gener kan variere fra let ubehag til voldsomme smerter, der giver decideret gangbesvær.
Arv og alder er svære udfordrere at kæmpe imod. Men du kan gøre dit til at mindske generne, udsætte tidspunktet for, hvornår faldet indtræffer, og i allerbedste fald helt undgå de nedsunkne forfødder. Her er, hvad du kan gøre for at holde fødderne stærke og spændstige: Nedsunken forfod øvelser
NEDSUNKEN FORFOD – Gør det til en vane at få rørt dine tæer og ankler, når du alligevel træner. Det betaler sig.
Mange glemmer fødderne, når kroppen trænes. Ved jævnligt at lave fod- og ankeløvelser kan du mindske tabet af spændstighed i forfoden. Præcis hvor stor en effekt det har, kan man ikke sige. Men at øvelserne giver øget styrke, stabilitet og bevægelighed i foden – det kan du være sikker på!
Her styrkes muskulaturen, så forfoden bliver mere spændstig.
En øvelse, der både smidiggør stive led og lindrer ømhed.
Denne øvelse øger både styrke og smidighed i forfoden
Har du udviklet nedsunken forfod, er det svært helt at fjerne fejlstillingen og bringe den mistede bue under forfoden tilbage.
NEDSUNKEN FORFOD OPERATION – Man kan godt operere mod nedsunken forfod, men det sker kun i de tilfælde, hvor der er så udtalte smerter, at de invaliderer i hverdagen.
Kilde: Karl Tobias Haak, overlæge i fod- og ankel kirurgi, Aleris Hospitaler
Artiklen blev bragt i I FORM nr. 04/2023