Av for ...! Sådan lindrer du smerter med kulde

Intet slår kulde, hvis du render ind i en akut skade og har ondt. Her får du 9 kuldemetoder, som er effektive til at lindre smerter.

Kvinde har fået en akut skade med sit knæ og bruger nu is og kulde til at lindre smerter

IS PÅ! Har du fået en knæskade? En forstuvning eller er du vrikket om? Så kom is på, og hæv den ramte kropsdel så hurtigt som muligt.

© iStock

Det første, der sker, hvis en fodboldspiller kommer til skade og hjælpes fra banen, er, at køletasken med is hives frem. Og nej – ikke fordi der skal serveres en kølende drink.

Derimod er is genialt til akutte skader, fordi kulde både dæmper hævelser og smerter. Ikke kun i forbindelse med skader.

Kulde er især godt til

Hjælper også gigtpatienter

Kulde er ret effektivt til en del andre smerter, fx fra gigt og ømme, hævede led.

Dét ved sygeplejerske Nanna Bacci Hartz alt om. Hun er ansat i Gigtforeningens rådgivning, hvor hun dagligt taler med smerteramte gigtpatienter.

“Med gigtsmerter er det meget individuelt, hvad der virker, men jeg har talt med mange patienter, der bruger kulde, især vinterbadning, med meget stor effekt,” fortæller hun.

Læs også: Kan jeg både bruge kulde og varme til smertelindring?

Kulde og vejrtrækning

Til ikke-akutte smerter fremhæver sygeplejerske Nanna Bacci Hartz også den såkaldte Wim Hof-metode, der kombinerer vejrtrækningsøvelser og kuldetræning.

“Vejrtrækning har en stor betydning i forhold til smertelindring. Hvis man trækker vejret dybt og på en særlig måde, kan det være med til at dæmpe smertesignalerne til hjernen,” forklarer hun og tilføjer, at bare dét at gøre 'noget' i sig selv også kan have en smertelindrende effekt.

Bedøvende virkning

Når din krop udsættes for kulde, trækker dine blodkar sig sammen. Dermed kommer der mindre blod ud til det skadede væv, hvilket modvirker såvel hævelse som inflammation.

Samtidig kan kulden have en bedøvende virkning, som virker smertelindrende, ligesom den dæmper de nervesignaler, der normalt vil fortælle din hjerne, at noget gør ondt.

Kulde er en anerkendt metode til akutte muskel- og ledskader. Det indgår fx som en integreret del af den meget anvendte RICE-behandling.

RICE-behandling til akutte skader

RICE-behandlingen er udviklet af en amerikansk læge og benyttes af mange idrætsfysioterapeuter. Behandlingen består af fire trin:

  1. REST – hvile og ro. Stop øjeblikkeligt med den aktivitet, der har forårsaget skaden, og hold dig i ro.
  2. ICE – afkøling. Kom is på det ramte område med det samme. Det modvirker både hævelse og smerter.
  3. COMPRESSION – kompression. Læg en forbinding/bandage med et moderat tryk på det ramte område. Det forebygger hævelse.
  4. ELEVATION – elevation. Løft det ramte område, fx fod eller arm. Det modvirker både hævelse og smerter.

Guide: Smertelindring med kulde


Du kan lindre smerter med kulde på forskellige måder. Her guider vi til 9 forskellige, populære metoder.

Nogle af dem passer bedst, hvis det er hele kroppen, der gør ondt, mens andre er velegnede til mindre områder, fx din læg, fod eller hånd.

Læs også: Slidgigt i fingrene – få hjælp til svækkede og ømme hænder

Sådan gør du

Har du fået en alvorlig, akut skade, skal du først og fremmest kontakte den nærmeste skadestue. Følg gerne RICE-behandlingen også.

Er der tale om en akut – men mindre – skade , anbefaler vi RICE-behandlingen og denne lidt udvidede guide.

  1. Find din ispose – eller hvad du nu bruger – samt et håndklæde frem.
  2. Sæt dig godt til rette i en behagelig stilling. Vælg en stol eller sofa, hvor det er muligt for dig at hæve det skadede område af kroppen.
  3. Placér håndklædet på huden over det sted, hvor du har smerter. Håndklædet skal sikre, at du ikke får forfrysninger på huden.
  4. Placér kuldekilden mod håndklædet.
  5. Har du svært ved at holde kuldekilden fast på det konkrete sted på kroppen, kan du evt. holde den på plads ved hjælp af et elastikbind. En forbinding er også generelt med til at forebygge hævelse.
  6. Hvis muligt, så sørg for at hæve det skadede område over hjertehøjde.
  7. Behandlingstiden afhænger lidt af, hvilken type skader, der er tale om. Er det akutte skader anbefales den første nedkøling til at vare ca. 30 min. Herefter ca. 10 min. hveranden time i de efterfølgende 1-3 døgn. Ved mere generelle smerter anbefales ca. 10 min. og max. 20 min.
  8. Hvis behandlingen føles ubehageligt koldt, skal du stoppe eller lægge et ekstra håndklæde imellem kulden og din hud. Behandlingen skal køle, men du skal ikke risikere forfrysninger.

9 metoder til smertelindring med kulde

Prøv dig frem, og vælg den metode, der virker bedst for dig.

Klik på plusset for at læse om de forskellige metoder til smertelindring (+)

Frosne ærter

Frosne ærter

En pose frosne ærter er både en nem, billig og effektiv måde at smertebehandle på.

Mange af os har sikkert i forvejen ærter liggende i fryseren, og fordi ærterne er små og løsfrosne – og ikke én stor frossen blok – fordeler de sig perfekt ind mod huden.

Du kan naturligvis også bruge andre former for grøntsager, fx frosne majs, edamamebønner eller lignende.

En pose med isterninger kan også bruges. Isterninger har dog den ulempe, at de smelter. Du risikerer dermed, at både du og din sofa bliver lidt våd.

SÅDAN GØR DU:

  • Pak posen med frosne ærter ind i et håndklæde, og læg den på det ramte område.
  • Lad posen ligge i 10-20 min.

OBS!
Du kan lægge posen tilbage i fryseren igen og bruge den til smertelindring flere gange, men du skal ikke spise ærterne efterfølgende. Ryst posen, så ærterne fordeler sig fladt ud i hele posen, inden du genfryser den. Sæt evt. et stort X på, så du ved hvilken, der er 'skades-posen'.

Ispose

Ispose

En ispose er det samme som en kuldepakning. Fyldet er oftest en gel.
Du kan købe sådanne poser og pakninger online samt i mange sportsbutikker og materialister.

SÅDAN GØR DU:

  • Tag isposen ud af fryseren.
  • Læg posen på det ramte område med et håndklæde imellem den og din hud.
  • Bliv siddende i 10-20 min.
  • Læg posen tilbage i fryseren.

OBS!
En ispose/kuldepakning er faktisk det samme som en varmepakning, idet du kan bruge den til både kulde- og varmebehandling. Ret smart!

Kornpude

Kornpude

Fyldet i en kornpude består typisk af hvedekerner, men det kan også være andre former eller korn samt kirsebærsten, hørfrø eller ris.

Du kan også få kornpuder, der indeholder beroligende urter som lavendel eller kamille.

Kornpuden er god til behandling af lidt større områder af kroppen. For at du kan bruge puden til kuldebehandling, kræver det dog, at den har været en tur i fryseren.

Hvis du har begrænset fryserplads, fylder puden en del at have i fryseren, men får du en akut skade, kan du evt. bruge frosne ærter eller en ispose først, mens du køler puden ned.

Puden kan anvendes igen og igen, og du kan både købe disse puder eller lave din egen, hvis du er lidt kreativ.

SÅDAN GØR DU:

  • Tag kornpuden ud af fryseren.
  • Læg puden på det ramte område med et håndklæde imellem den og din hud.
  • Bliv siddende i 10-20 min.
  • Lad puden få almindelig stuetemperatur og blive helt tør, før du pakker den væk.

OBS!
Puden kan også anvendes til varmebehandling, fx til ømme muskler og led.

Varmedunk

Varmedunk

Nu hedder det jo en varmedunk – men det skal du ikke lade dig narre af. En varmedunk er lige så genial til kuldebehandling.

SÅDAN GØR DU:

  • Fyld varmedunken 2/3 op med iskoldt vand.
  • Skru låget godt på.
  • Læg varmedunken i fryseren i omkring 15 min. eller i køleskabet i ca. 60 min.
  • Placér dunken på det smerteramte område.

OBS!
Efter behandlingen kan du lægge dunken tilbage i køleskabet, så den er klar til en ny omgang nogle timer senere eller dagen efter.

Et vådt håndklæde

Et vådt håndklæde

Et håndklæde har du altid i huset, så hvis alt andet fejler, kan du vælge denne metode.

SÅDAN GØR DU:

  • Læg et håndklæde i koldt vand.
  • Vrid håndklædet op.
  • Sidder eller ligger du i sofaen eller i en lænestol, så læg evt. det våde håndklæde i en plasticpose først. Ellers får du en våd sofa.
  • Læg håndklædet på det ramte område.
  • Bliv siddende i 10-20 min.

OBS!

  • Læg evt. håndklædet ind i køleskabet bagefter – i en plastikpose. Så har du et dejlig koldt håndklæde til en ny behandling lidt senere.

Kuldecreme

Kuldecreme

Den bedste metode ved akutte skader er nok is. Men en kuldecreme kan være en god løsning, hvis du er på farten. Du kan fx også bruge den inden sengetid.

Kuldecremer kan indeholde forskellige ingredienser med en kølende effekt, fx mentol. Læs altid instruktionerne på emballagen, og følg dem.

SÅDAN GØR DU:

  • Smør kuldecremen på det smerteramte område. Cremen skal ikke vaskes af igen.
  • Vask hænderne grundigt bagefter, så du ikke efterfølgende kommer til at gnide dig i øjet med creme på fingrene.

OBS!
Hvis du har sår eller rifter på huden, skal du ikke bruge cremen.

Koldt vand

Koldt vand

Er det din fod eller hånd, der er kommet til skade – eller er blevet forbrændt – er en spand koldt vand en hurtig og nem løsning.

SÅDAN GØR DU:

  • Fyld en spand med koldt vand – gerne under 10 gr.
  • Kom foden eller hånden ned i spanden, og bliv siddende i 10-20 min.

OBS!
Du kan evt. smide et par isterninger i vandet, hvis du ikke synes, at vandet fra hanen er koldt nok.

Isbad

Isbad

Isbade er blevet meget populære, såvel i svømmehaller og kurbade, som derhjemme i privaten, hvor mange selv har installeret et isbad i haven.

Er du nybegynder, er det vigtigt, at du starter langsomt. Ekstremt kolde temperaturer kan være farlige, og du bør derfor gradvist vænne din krop til det meget kolde vand.

Du bør heller ikke være alene de første gange, du prøver et isbad.

SÅDAN GØR DU:

  • Læg et stort håndklæde, en hue og varmt tøj eller en badekåbe frem ved siden af badet
  • Er du begynder – start med en temperatur på ca. 10-15 gr.
  • Er du erfaren – stræb efter en temperaturer på 4-10 gr.
  • Sænk langsomt din krop ned i isbadet. Er du begynder, så bliv siddende i max. 1-3 min.
  • Tag varmt tøj på så snart, du står op af badet. Har du svært ved at få varmen efterfølgende, kan du tage et varmt brusebad.

OBS!
Har du hjerteproblemer, højt blodtryk, diabetes, eller er du gravid, bør du tale med din læge, før de hopper i et isbad.

Vinterbadning

Vinterbadning

Det er en god idé at bade fra en badebro. Dermed kan du hurtigt komme ned under vandet med hele kroppen – og hurtigt op igen. Du kan også holde fast i stigen under hele den korte badeseance.

Bad aldrig alene. Det er godt med en bademakker, hvis du skulle få det dårligt eller på anden måde får brug for hjælp.

Du kan godt starte med at vinterbade i januar, men for mange er det en god tilvænning at fortsætte sommerens badeture ind i efteråret og vinteren. Starter du direkte om vnteren, anbefales det, at du starter med ultrakorte badeture.

SÅDAN GØR DU:

  • Bader du fra badebro, er det en god idé med skridsikre badetøfler på broen.
  • Til badeturen er det godt at have hue på samt neoprenbadesko- og handsker.
  • Læg en stor badekåbe parat til bagefter.
  • Er du nybegynder? Så start med en badetur på 5-10 sek. de første gange. Herefter kan du gradvist øge badetiden.
  • Spring aldrig på hovedet i vandet, men brug broen.
  • Sænk dig langsomt ned i vandet, mens du fokuserer på en dyb og rolig vejrtrækning. Lad hovedet bliver over vandet.
  • Gå roligt op af vadet. Bruger du badetøj, så tag det af med det samme.
  • Tag badekåben på, så hurtigt som muligt.
  • OBS! Vinterbadning anbefales ikke til alle, idet så kolde temperaturer kan være belastende for kroppen. Du bør derfor ikke vinterbade, hvis du har brystsmerter, ubehandlet forhøjet blodtryk, en ubehandlet kranspulsåresygdom eller lider af hjerterytmeforstyrrelser. Er du i tvivl, så tal med din læge først.

Her skal du ikke bruge kulde

  • Åbne sår
  • Feber
  • Nedsat blodomløb
  • Nedsat kuldefølsomhed i huden

OBS! Tal med din læge, hvis du er i tvivl om, hvor vidt du kan tåle kuldebehandling. Det gælder især ved de lidt mere voldsomme kuldepåvirkninger, som fx isbade og vinterbadning.