9 metoder: Smertelindring med varme

Har du kroniske smerter, er varme genialt. Se her, hvordan du kan bruge varme til at lindre – og hvornår du absolut ikke skal bruge det.

Kvinde holder varmepude mod sin ryg for at lindre smerter

EN LUN VARMEDUNK – kan udrette små mirakler for dine smerter. Ihverfald her og nu. Tjek vores mange tips til smertelindring med varme her i artiklen.

© iStock

Forestil dig, at du kravler ned i et varmt karbad, lægger dig godt til rette og lukker øjnene.

Alene tanken vil få mange af os til at tænke "Aaaah", og man kan næsten allerede mærke, hvor skønt og afslappende, det føles.

Varme er især godt til

  • Muskel- og ledsmerter
  • Stive led, fx på grund af gigt eller gamle skader
  • Muskelspændinger og myoser
  • Overbelastede muskler og væv, fx efter træning

Varme er også velegnet til at bløde dine muskler lidt op inden en omgang massage.

Den beroligende effekt er netop en af grundene til, at varme er så velegnet til at lindre en lang række smerter, siger sygeplejerske Nanna Bacci Hartz fra Gigtforeningens rådgivning, hvor hun dagligt taler med smerteramte gigtpatienter.

Bedre nattesøvn

“Du bliver jo ikke helbredt. Men varme løsner op for spændinger, varme føles rart, og det giver en ro og en afslappethed i kroppen hos mange. Og dét kan lindre smerter,” fortæller sygeplejerske Nanna Bacci Hartz.

Læs også: 13 øvelser til dig med ondt i lænden

Den beroligende effekt kan fx også udnyttes til at give dig en bedre nattesøvn, hvis du tager et varmt brusebad eller karbad, inden du går i seng.

“Det ved jeg, at der er en del gigtpatienter, der gør, og det er med til at give dem en bedre start på natten med færre smerter,” fortæller Nanna Bacci Hartz.

Ligeledes ved sygeplejersken, at det også hjælper mange gigtpatienter at holde hænderne i varmt vand om morgenen til at få gang i leddene.

Mental effekt

Nanna Bacci Hartz understreger, at man ikke skal undervurdere den mentale effekt af smertelindringen.

“Faktisk kan det hjælpe i sig selv, at man føler, at man selv gør noget aktivt for at reducere smerten. Og lægger du noget varmt på det ramte område, kan det for hjernen være rart, fordi det er en anden fornemmelse end den smerte, du lige har mærket,” siger hun.

Læs også: Kan jeg bruge kulde og varme til smertelindring?

Øger blodcirkulationen

Inde i kroppen sætter varmen også gang i en lang række processer.

“Varme øger blodcirkulationen, hvilket tilfører ilt og næringsstoffer til det ramte område, ligesom affaldsstoffer nemmere fjernes, fordi der kommer gang i området,” forklarer hun.

Guide: Smertelindring med varme


Der findes mange forskellige metoder til varmebehandling. En del er via redskaber, fx en varmepude, som du placerer direkte på det smerteramte område.

Andre metoder er fx et karbad eller en sauna, hvor det er hele kroppen, der får glæde af varmen.

Sådan gør du, hvis du bruger et redskab:

  1. Find det valgte redskab frem, læs vejledningen igennem og følg den.
  2. Find også et håndklæde eller et viskestykke frem.
  3. Sæt dig godt til rette i en behagelig stilling, fx i sofaen.
  4. Placér håndklædet – eller viskestykket – på huden over det sted, hvor du har smerter.
  5. Placér varmekilden mod håndklædet.
  6. Varmen må ikke brænde på huden eller på anden måde gøre ondt. Er det tilfældet, skal du skrue ned for varmen, lægge et tykkere håndklæde mellem hud og varmekilde eller stoppe behandlingen. Behandlingen skal hele tiden føles behagelig.
  7. Prøv at slappe af imens, evt. med lukkede øjne.
  8. Lad behandlingen vare 10-20 min. ad gangen.

9 metoder til smertelindring med varme

Prøv dig frem, og se, hvad der virker bedst for netop dig.

Klik på plusset for at læse om de forskellige metoder til smertelindring (+)

Elektrisk varmepude

Elektrisk varmepude

Varmepuder har været fremme i mange år, men det gør dem ikke dårligere. Har du arvet din mormors aflagte, er det dog en god idé at udskifte den til en nyere udgave med timer-funktion.

SÅDAN GØR DU:

  • Tænd for varmen – start gerne på laveste niveau, og skru så op, hvis du gerne vil have mere varme.
  • Stil timeren til 10-20 min.
  • Lad varmepuden køle helt af, før du pakker den sammen og lægger den væk.

OBS!
Alternativt kan du stille en alarm på din mobil. Det er vigtigt, at du ikke risikerer at falde i dyb søvn med en tændt varmepude, der ikke slukker af sig selv.

Elektrisk varmetæppe

Elektrisk varmetæppe

Har du ondt i større områder eller måske i hele kroppen, er et varmetæppe et godt valg. Et godt alternativ til et karbad, hvor hele kroppen også omfavnes af varme.

SÅDAN GØR DU:

  • Pak dig ind i tæppet, og tænd for det.
  • Har varmetæppet en timer-funktion, så stil uret til 10-20 min. Ellers, så sæt en alarm på din mobil.
  • Lad tæppet køle helt af, før du pakker det sammen og lægger det væk.

Hvis du skal købe et varmetæppe:

  • Gå efter et tæppe med timer-funktion, så du ikke risikerer at falde i dyb søvn med et tændt tæppe.
  • Vælg et tæppe med overophedningsbeskyttelse.
  • Varmetæpper fås i mange forskellige størrelser, så tænk over, hvad der passer bedst til dit behov.
  • Sveder du meget, så vælg et tæppe, der kan vaskes.
  • Har du en stram økonomi, og regner du med at bruge tæppet ofte, kan det være relevant at tjekke strømforbruget, før du køber.

OBS!
Læg ikke dyner eller andre tæpper ovenpå varmetæppet, når det er tændt.

Kornpude

Kornpude

Fyldet i kornpuder er ofte hvedekerner, men kan også være hørfrø, kirsebærsten eller ris.

Puderne kan anvendes til både til varme- og kuldebehandling og kan bruges igen og igen. Du kan både købe disse puder eller lave din egen.

SÅDAN GØR DU:
Placér puden i mikroovnen eller en almindelig ovn – tjek dog først pudens emballage for anbefalinger til opvarmning.

  • I mikroovn: Typisk 1-3 min. Varm gerne op i kortere intervaller, og tjek temperaturen løbende.
  • I ovn: Typisk i 20 min. ved 150 gr.

OBS!
Pas på ikke at brænde dig, når du tager puden ud af ovnen.

Varmepakning

Varmepakning

Fyldet i disse poser eller pakninger er ofte en gel. Du kan benytte dem til både varme- og kuldebehandling, og de kan bruges igen og igen.

SÅDAN GØR DU:
Varm pakningen op.

  • I varmt vand: Lad pakningen ligge i varmt band i ca. 5 min. Varm op til maks. 80 gr.
  • I mikroovn: Følg emballagens anvisning.

OBS!
Pas på ikke at brænde dig, når du tager pakningen ud af mikroovnen.

Varmedunk

Varmedunk

Varmedunken er en klassiker. Udover at den er skøn i fodenden af sengen, hvis du lider af kolde tæer, er den også perfekt til smerter og ømme muskler.

SÅDAN GØR DU:

  • Fyld varmedunken 2/3 op med varmt – ikke kogende – vand. Vandet skal maks. være 60-70 gr.
  • Skru låget godt på, og placér dunken på det smerteramte område.

OBS!
Pas på ikke at skolde dig, når du hælder vandet i dunken.

Varmecreme

Varmecreme

En varmecreme kan bruges alene eller som et supplement til de andre metoder. Cremen kan som den eneste 'behandle' dig, mens du er på farten.

Du kan således smøre den på det relevante område, inden du går ud af døren. En varmecreme er også velegnet at bruge lige inden, du lægger dig til at sove.

SÅDAN GØR DU:

  • Cremen eller gelen smøres på det ramte område. Den skal ikke vaskes af igen.
  • Vask hænderne grundigt bagefter, så du ikke efterfølgende kommer til at gnide dig i øjet med creme på fingrene.

OBS!
Tjek, at du ikke har åbne sår på fingrene. Cremen kan godt svie.

Varmt karbad

Varmt karbad

Har du et badekar – så tillykke! Et varmt karbad en nemlig en lise for en krop, der har ondt.

Du kan opnå lidt af effekten ved at stå under en varm bruser, men det bliver desværre aldrig helt det samme.

SÅDAN GØR DU:

  • Fyld karret op med varmt vand. Tilsæt gerne et par dråber æterisk olie med beroligende effekt, fx lavendel.
  • Stræb efter en temperatur på 37 gr.
  • Bliv max. liggende 20-30 min. i badet for ikke at blive overophodet.
  • Drik rigeligt med vand bagefter.

OBS!
Har du adgang til et varmtvandsbassin, fx i den lokale svømmehal, så benyt dig endelig af muligheden.

Sauna

Sauna

Sauna er populært som aldrig før. Mange bruger det af ren velvære, men har du smerter i kroppen, kan et saunabesøg også gøre godt.

Temperaturen i en sauna er typisk på 80-90 gr., og derfor må du ikke sidde der alt for længe.

SÅDAN GØR DU:

  • Ophold dig max. i saunaen i 10-15 min. ad gangen. Du må gerne tage flere runder.
  • Køl af mellem opholdene i saunaen under en kølende – og ikke nødvendigvis iskold – bruser.
  • Drik rigeligt med vand bagefter - det er vigtigt for alle, men især for gravide.

OBS!

  • Gå ikke i sauna, hvis du er forkølet, har feber eller migræne, da det kan forværre din tilstand.
  • Har du en hjertesygdom, forhøjet blodtryk, en overaktiv skjoldbruskkirtel, en nyresygdom eller anden kronisk sygdom, så tjek lige med din læge, om det er i orden at gå i sauna.
  • Føler du dig utilpas, så forlad saunaen med det samme – det gælder i særdeleshed for dig, der er gravid.

Læs også: Derfor elsker vi saunagus

Infrarød sauna

Infrarød sauna

Infrarød sauna er en nyere form for sauna, der ikke er nær så varm som den klassiske sauna.

Temperaturen i infrarød sauna er typisk 45-60 gr., så her kan kroppen godt tåle at opholde sig i længere tid.

SÅDAN GØR DU:

  • Start gerne med 5 min. de første gange, du er i infrarød sauna.
  • Herefter anbefales generelt ophold på 20-40 min.
  • Drik rigeligt med vand bagefter.

OBS!

  • Ikke alle må benytte infrarød stråling. Det gælder fx gravide og dig, der har kobberspiral eller pacemaker.
  • Føler du dig utilpas, så forlad saunaen med det samme.

Her skal du ikke bruge varme

  • Akutte skader, fx forstuvninger og forvridninger (her skal du i stedet bruge kulde til smertebehandling)
  • Inflammation, fx hævelser, betændelse, varme og rødme
  • Åbne sår
  • Blødninger
  • Feber
  • Hjerteproblemer
  • Nedsat varmefølsomhed i huden

OBS! Hvis du er i tvivl om, hvor vidt du kan tåle varmebehandling, skal du tale med din læge. Det gælder især ved sauna, dampbad og lignende.