Sclerose: 7 typiske tegn, du skal holde øje med

Flere og flere kvinder får sclerose. En uforklarlig og uhelbredelig sygdom, der kan være højest invaliderende. Se, hvilke tegn du skal være obs på.

Hvidhåret kvinde, der sidder i en stol med en stock

De nordiske lande er blandt de 10 lande i verden med flest tilfælde af sclerose pr. indbygger, og ifølge læger er det vigtigt, at sygdommen opdages så hurtigt som muligt. Tidlig behandling kan nemlig forhindre udviklingen af blivende handicap, udskyde førtidspensionering og endda forlænge livet.

Nedenfor kan du se nogle af de typiske tidlige tegn på sclerose og blive klogere på en sygdom, som især rammer flere og flere kvinder.

1 Hvad er sclerose?


Multipel sclerose, forkortet MS, er en sygdom, hvor kroppens immunforsvar angriber centralnervesystemet, hjernen, rygmarven og synsnerverne. Otte ud af ti bliver diagnosticeret med “attakvis sclerose”, hvor sygdommen viser sig som pludselige angreb.

Attakvis sclerose udvikler sig ofte til progressiv sclerose over tid. Her forværres symptomerne gradvist i stedet for at komme og gå.

2 Typiske tidlige tegn på sclerose


Der er stor forskel på, hvordan sygdommen viser sig, alt efter hvor i centralnervesystemet skaderne opstår. Visse symptomer er dog mere hyppige end andre i de første faser, hvor sygdommen helst skal opdages. Nogle af dem er:

Figur af symptomer på sclerose

  • SYNSNERVEBETÆNDELSE
    Sløret syn, nedsat syn og smerter bag øjet.

  • GENER I HALSREGIONEN
    Talebesvær og problemer med at synke.

  • LHERMITTES TEGN
    Oplevelsen af en elektrisk strøm fra nakken og ned i ryggen, når hoved bøjes frem.

  • VANDLADNINGSFORSTYRRELSER
    Otte ud af ti har problemer med vandladningen på et eller andet tidspunkt i deres forløb.

  • SEKSUELLE PROBLEMER
    Fx impotens, tørhed hos kvinder og mindre lyst.

  • NEDSAT MUSKELKRAFT
    Spasmer, stivhed og svaghed i musklerne er nogle af de hyppigste og mest generende symptomer ved sclerose.

  • FØLEFORSTYRRELSER
    Prikkende, stikkende eller snurrende fornemmelser og træthed i en arm eller i benene er det første symptom hos cirka 30 pct.

3 Hvad gør sclerose?


Angrebene retter sig mod isoleringen af nervecellerne, som ligger og beskytter cellerne. Isoleringen består af et fedtlag, kaldet en myelinskede, og når det bliver beskadiget, fungerer nerven ikke længere optimalt. Det betyder, at hjernen og rygmarven får sværere ved at kommunikere med resten af kroppen, og det kan især gå ud over gangfunktionen.

4 Hvornår i livet rammer sclerose typisk?


I gennemsnit er man mellem 32 og 40 år, når man får diagnosen sclerose. Den forventede levealder er dog stort set den samme som hos resten af befolkningen.

5 Kan sclerose kureres?


Sclerose har været en anerkendt sygdom siden 1868, men lægerne er fortsat ikke 100 pct. sikre på, hvad den skyldes, og der findes stadig ingen effektiv kur.

Der findes dog forskellige medicinske præparater, som kan holde sygdommen nede og lindre attakker.

6 TOP-10: Lande med flest tilfælde af sclerose


(pr. 100.000 indbyggere)

  1. San Marino: 337
  2. Tyskland: 303
  3. USA: 288
  4. Danmark: 282
  5. Canada: 250
  6. Norge: 248
  7. Finland: 218
  8. Sverige: 218
  9. Island: 212
  10. Italien: 208

Kilder: Atlas of MS, Scleroseforeningen, sundhed.dk, National Library of Medicine

Mest læste lige nu
Sex

Får du nok (god) sex?

Sundhed

Er rødvin sundt eller ej?

Desserter

Snebolde

62,8 kcal
40 minutter
Stress

Stressekspertens 10 bedste råd

Desserter

Sund julekonfekt fra alle os til alle jer

Slankekur

Tab dig med I FORM Kostplan 1600-1700 kcal

Stress

10 gode råd til at få ro i hjernen

Kalorieforbrænding

BEREGN: Hvor mange kalorier har jeg brug for?

Søvn

Øv dig i at falde i søvn på kommando med dette trick

5 km løbeprogram

PROGRAM: Kom i gang med at løbe 🎧

Mere om Forebyggelse
Forebyggelse

Arvelige sygdomme: 5 ting, du bør overveje, før du bliver testet

Forebyggelse

Hvorfor har jeg ondt i maven?

Forebyggelse

Sådan passer du godt på dine tænder hele livet

Forebyggelse

51-årige Birgitte lever med sclerose: "Alt har en pris"

Forebyggelse

Den bedste behandling mod neglesvamp

Forebyggelse

Derfor er sauna så sundt

Forebyggelse

Knyster på fødderne – sådan lindrer du smerterne

Forebyggelse

Styrk dit immunforsvar – du får 5 gode tips lige her

Forebyggelse

Hvad er immunforsvaret – og hvordan virker det?

Forebyggelse

Hvorfor klør det i min hovedbund?

Newsletter background
I FORM anbefaler
Forebyggelse

Hvorfor klør det i min hovedbund?

Psykologi

Test dig selv: Er du optimist eller pessimist?

Om I FORM

Let at leve sundt: I FORMs træningsunivers og madplaner hjælper dig

Sunde opskrifter

Lav din egen surdej

598 kcal
4-6 dage
Flad mave

Mavecamp for begyndere: Følg dette effektive program og se resultater

Psykologi

Depressions-test: Er du mere end bare trist?

Styrketræning

Farvel fedt, hej muskler

Træningstøj

5 DETALJER: Tjek dem, før du køber vinter-løbetights

Sundhed

Overvejer du at få en lysterapilampe?

Aftensmad

Sund pizza – sådan!

45 minutter