Er ét glas rødvin dagligt bedre end intet?
Vi har fanget, at det ikke er smart at tylle bajere, men hvad med det der ene glas til maden – var der noget med, at det faktisk var godt? Det har vi spurgt en ekspert fra Kræftens Bekæmpelse om.
Vi har fanget, at det ikke er smart at tylle bajere, men hvad med det der ene glas til maden – var der noget med, at det faktisk var godt? Det har vi spurgt en ekspert fra Kræftens Bekæmpelse om.
At samles om et glas vin eller en kold øl kan være superhyggeligt og på den måde bidrage til vores sociale sundhed, og det er kun 10-15 år siden, man mente, at alkohol tilmed var godt for hjertet, så det er ikke så underligt, du spørger.
Alkohol kan ganske rigtigt virke en anelse blodfortyndende, hvilket giver en smule lavere risiko for blodpropper i hjertet. Men når det drejer sig om alle mulige andre hjerte-kar-sygdomme såsom hjerneblødninger eller blodpropper i hjernen, er der ingen beskyttende effekt ved at drikke alkohol fortæller Anne Tjønneland, der er forskningsleder hos Kræftens Bekæmpelse.
Læs også: Hvad sker der, når man får en blodprop?
Nøjes vi med en lille smule hver dag og holder os under de anbefalede 10 genstande om ugen, er vi – ifølge videnskaben – ikke i risiko for at dø tidligere, men alkoholen øger stadig risikoen for nogle sygdomme, fx brystkræft, og selvom brystkræft måske ikke altid ender med at slå os ihjel, er det en sygdom, som de fleste nok vil foretrække ikke at skulle igennem.
Den øgede risiko for brystkræft gælder faktisk også, selvom vi kun snupper et halvt glas vin til vores aftensmad.
Helt enkelt kan man sige, at vil du statistisk set gerne undgå at dø tidligere, kan du godt drikke en lille smule alkohol – men vil du undgå at blive syg, bedrer du dine chancer ved slet ikke drikke noget.
Mange synes, det er hyggeligt at drikke lidt alkohol en gang imellem. Har du det sådan, så drik en smule for din fornøjelsens skyld. Men du skal ikke begynde at drikke alkohol, fordi du tror, det gavner din sundhed, da intet alkoholforbrug er risikofrit for helbredet.
Kilde: Anne Tjønneland, overlæge, dr.med., ph.d. og forskningsleder i Kræftens Bekæmpelse, IAS, Institute of Alcohol Studies, The British Journal of Psychiatry, Fagbladet3F, Social History of Medicine og TV Midtvest
Artiklen blev bragt i I FORM nr. 15/2023