Statistisk set kender vi alle en, der ikke får opfyldt sit behov for nærvær til andre. Få råd til, hvordan du rækker ud til én, du tror er ensom – og mærk værdien selv.
ENSOMHED kan bekæmpes på mange måder. Det handler om at vise andre, at din dør står åben for dem.
Ensomhed er en almenmenneskelig følelse, som vi alle stifter bekendtskab med i løbet af livet. For de fleste går det over igen, men der er også mennesker, der rammes af længerevarende ensomhed.
Den gode nyhed er, at du kan være med til at bekæmpe den svære følelse. Selv en lille indsats kan gøre en stor forskel for andre mennesker. Og i sidste ende også for dig selv.
“Det giver så utrolig meget igen at komme et andet menneske i møde,” siger Christine E. Swane, der forsker i ensomhed.
Her får du hendes råd til at jage ensomheden på vej. Hvad kunne du selv gøre allerede i dag?
Nu er det jo ikke sådan, at du kan tilmelde dig en mailingliste med navnene på de ensomme, der findes i lokalområdet eller på arbejdspladsen. Det behøves heller ikke.
Hav øjnene med dig. Så kan du godt regne ud, hvis et menneske er for meget alene og nok vil blive glad for lidt opmærksomhed. Det kan både være en, der har mistet sin ægtefælle, men det kan også være din kollega, som spiser sin frokost alene hver dag.
‘Det skal jeg heller ikke blande mig i.’
Det er let at dække sig ind under et misforstået hensyn om privatlivets fred og så gå en bue uden om de ensomme mennesker, vi møder i hverdagen.
Det kræver nemlig mod at henvende sig til en, som vi måske kun kender overfladisk. Det kræver også mod af den, der er ensom, at reagere, når man bliver tiltalt.
Men selv en lille venlig bemærkning kan få smilet frem, så prøv alligevel at være den, der åbner ballet. Du skal ikke være bange for, at den anden tænker: ‘Hvad blander du dig for?’. Alle mennesker bliver glade for, at andre ser dem.
Et første tiltag for at hjælpe folk ud af ensomhed er at signalere, at din dør står åben. Den, der mangler nærvær, skal vide, at han eller hun vil blive positivt mødt hos dig.
Du kan fx spørge en, du tænker kan være ensom i din opgang eller på din vej, om hun vil med på biblioteket på lørdag. Eller sørge for at sige: ‘Du må endelig komme, hvis du en dag mangler en at gå tur med. Jeg kan godt lide at følges’.
Mennesker, der har følt sig ensomme over lang tid, kan let begynde at tvivle på, at de er noget værd for andre. Dermed bliver det til sidst en overvindelse for dem at troppe op til sociale arrangementer. Det betyder, at du kan få et ‘nej tak’.
Men tro endelig ikke, at det dermed ikke betyder noget for dem at få en invitation. Det kan sagtens være dét, der vækker personens mod til at sige ja næste gang. Derfor er det vigtigt, at du spørger igen.
Evnen og lysten til at være social er som et batteri, der for mennesker med ensomhed kan blive afladt – og måske helt dødt. Dermed kan større sociale arrangementer føles overvældende eller ligefrem skræmmende.
Så vær imødekommende i den milde ende af skalaen. I stedet for at invitere din enlige nabo med til fødselsdag, så bank på og tilbyd et par boller, der blev tilovers. Selv små gestusser kan hjælpe til, at det sociale batteri begynder at genoplade.
Læs også: Lider jeg af social angst, eller er jeg bare genert?
Føler man sig ensom, har man et udækket behov for at blive lagt mærke til og lyttet til. Så du gør noget betydningsfuldt, hvis du tilbyder at være en fortrolig samtalepartner. Tillid og tryghed er vigtige begreber. Det er fx lettere at dele sine følelser bare til ét menneske frem for til mange.
Du kan sige: ‘Jeg skal i skoven i dag. Vil du med?’. Det er næsten med garanti mere tiltalende for mennesker, der er meget alene, end at blive inviteret med til fest eller åbent hus.
Du må gerne italesætte din bekymring for den anden, bare du vælger dine ord med omtanke. Pådut ikke nogen ensomhed, men omvendt er der en grund til, at du henvender dig.
Du kan fx sige: ‘Jeg tænkte, at du er meget alene’ eller ‘er det rigtigt forstået, at du ikke arbejder mere?’ På den måde anerkender du, at du ser det andet menneske, og det er lige præcis, hvad alle har brug for – og især dem, der føler sig ensomme.
Er din udfordring for at bruge tid på andre, at du har travlt? Så kan du overveje, om der skal rykkes lidt om i prioriteringerne.
Måske bruger du megen tid og kræfter på at lave varm aftensmad, så i stedet skulle du invitere en bekendt med til fællesspisning i det lokale forsamlingshus. Eller foreslå, at I laver sammenskudsgilde indimellem.
Dagen inden du skal ud ad døren til et frivilligt arrangement eller lignende, kan du gribes af trangen til at aflyse. Men at være sammen med andre mennesker er beviseligt noget, der lader vores batterier op. Mere end at ligge på sofaen aften efter aften. Det gælder både for den, der føler sig ensom, og for alle andre.
Danmark Spiser Sammen er fx et initiativ fra Folkebevægelsen mod Ensomhed, der skaber fællesspisninger rundt i hele landet.
Står du og har brug for et par ekstra hænder? Så tøv ikke med at spørge én, som du formoder savner selskab.
Du kan bede om hjælp til at slå græsplænen eller kigge efter dit barn, mens du løber et kort ærinde. Et ensomt menneske kan føle en stærk længsel efter, at andre har brug for ham eller hende. Og det viser du netop ved at bede om en tjeneste.
Er du til et arrangement, så slå radaren ud, og læg mærke til, hvem der står meget for sig selv. Det er ganske uforpligtende at gå hen til vedkommende og tale lidt.
Du kan fx spørge, hvordan han eller hun kender værtinden. Eller til et firmaarrangement: Hvad vedkommende arbejder med i firmaet.
Læs også: Test: Er du introvert eller ekstrovert?
Har du mod på at melde dig ind i korpset af mennesker, der er med til at give andre mennesker følelsen af mere mening i tilværelsen, så undersøg, hvad der er af frivillige organisationer i lokalområdet.
Det kan være alt fra Røde Kors, Kræftens Bekæmpelse, Mødrehjælpen, Ældre Sagen, folkekirken osv. Du bryder din egen ensomhed ved at være noget for andre, og der er mange, der har brug for dig derude.