Gå som en japaner og få mere sundhed ud af dine skridt
Det er såre simpelt og alligevel imponerende effektivt. Forstå gevinsterne ved den japanske træningstrend – og prøv det selv I FORMs lydprogram, som guider dig igennem.
Det er såre simpelt og alligevel imponerende effektivt. Forstå gevinsterne ved den japanske træningstrend – og prøv det selv I FORMs lydprogram, som guider dig igennem.
Hvis du kommer forbi en park i Japan, kan du ikke undgå at få øje på dem: Motionister i træningstøj gående ud ad de sirligt anlagte stier i raskt tempo for derefter at skifte til langsommere normal gang.
Japanese walking er en motionsform, der indenfor de seneste år har bredt sig kloden rundt.
I sit hjemland er gang den mest populære motionsform, og den japanske metode anses som en nem og effektiv måde at holde sig sund på.
Gangarten har nemlig vist sig virkelig at kunne rykke på sundheden på en lang række parametre – både på fysisk og mentalt. Det gælder især for ældre og for dem, der ikke er sæligt fysiske aktive.
Henrik Duer er træningsfysiolog og følger internationale træningstrends, hvor japanese walking hitter i disse år.
“Japanese walking er kort sagt en form for intervalgang, hvor man går i roligt tempo i 3 min. og så skifter til hurtigt tempo i 3 min.,” siger Henrik Duer.
Det er den japanske træningsfysiolog Hiroshi Nose, der i år 2000 udviklede metoden som en træningsform, der både er skånsom og kan give resultater. De to ting tilsammen var det perfekte match for ældre mennesker og folk, der er fysisk inaktive.
Ophavsmanden fik metoden videnskabeligt testet på en gruppe ældre i 2007. Deltagerne skulle gå 8000 skridt fire gange om ugen i 5 måneder. Den ene halvdel gik i moderat tempo, og den anden halvdel som japanese walking.
Konklusionen var, at de, der gik i intervalgang, fik markant bedre kondition og stærkere lårmuskler end de, der gik normalt. Kort sagt: Japanese walking virker.
Der skulle gå 17 år, hvor gangmetoden levede sit stille liv udført af japanere i parker og på travle fortove.
I 2025 blev metoden testet igen på en gruppe ældre med en gennemsnitsalder på 70 år, som lykkedes at øge konditionen, benstyrken og forbedre deres blodtryk. Altså nogenlunde de samme resultater som i første studie.
Læs også: Sådan beregner du dit kondital
Men til forskel fra før har der nok været en hurtig kommunikationsmedarbejder i farvandet.
“Der var én, der kom på det geniale navn 'japanese walking’. Det fanger godt, så træningsformen blev hypet på sociale medier. Så tog medierne det op, og så blev det en international trend,” siger Henrik Duer.
Intervalgang i sig selv er der nemlig ikke noget nyt i, så det var snarere iscenesættelsen, der satte skub i udbredelsen. Japanese walking gik sin sejrsgang over store dele af verden.
Der er også en anden forklaring på, hvorfor vi alle sammen pludselig skal til at gå i intervalgang: Nemlig at fænomenet stammer fra Japan.
“Når vi tænker på Japan, tænker vi, at de er et af de slankeste, sundeste og længstlevende folkefærd i verden, så de må gøre et eller andet rigtigt. Hvis det hed German walking, havde det ikke haft den samme gennemslagskraft eller sundhedsmæssige pondus,” siger Henrik Duer.
Træningsformen kan dermed føjes til en lang række af japanske sundhedstrends, der har fået et internationalt gennembrud, fx sushi, skovbadning og matcha te.
Velvidende at intervalgang altså ikke er noget nyt, er det stadig sundt. Hvis du ikke dyrker motion til daglig, men nøjes med at gå ture indimellem, er der store sundhedsgevinster at hente ved at skifte tempo undervejs.
“Det, at du i løbet af din dag får nogle minutter, hvor pulsen kommer op, er meget gavnligt for sundheden. Hvis gang er din eneste motionsform, så er det helt klart anbefalelsesværdigt," siger Henrik Duer.
Hvis du derimod ikke får pulsen op af at gå de 30 minutter i intervalgang, får du højst sandsynligt ikke noget ekstra ud af at gå japanese walking.
“Jo dårligere udgangspunkt, des større udbytte får man. Hvis en person har høj vægt og dårlig kondition, vil han stresse sit kredsløb og kondition mere. For den veltrænede er det derimod ikke nok belastning til at opnå mærkbar effekt,” slutter Henrik Duer.
Læs også: Hvad ved du om din puls?