Selv 3 minutters høj puls gør en forskel
Løber du altid ud af døren og efter bussen? Små intense dagligdagsaktiviteter gør en stor forskel for dit helbred. Se, hvor meget du vinder.
Løber du altid ud af døren og efter bussen? Små intense dagligdagsaktiviteter gør en stor forskel for dit helbred. Se, hvor meget du vinder.
Er du typen, der altid møder lidt sveddryppende op til en aftale? Det skal du kun være glad for. Personer, der får pulsen op bare få minutter i løbet af dagen, lever nemlig længere, viser et studie med bl.a. dansk deltagelse.
Over 25.000 personer, som ifølge eget udsagn ikke var specielt fysisk aktive, bar bevægelsesmålere i en uge. Efter syv år fulgte forskerne op på, hvordan det gik med deres helbred.
Her så de, at de personer, der fik pulsen op bare 3-4 minutter om ugen, havde 40 pct. mindre risiko for at dø af andet end alderdom og 50 pct. mindre risiko for at få hjerte-kar-sygdomme.
Studiet kan ikke med sikkerhed konkludere, at det er den kortvarige høje puls, der gør udslaget, eller om det blot er, fordi personer med godt helbred i forvejen bevæger sig mere.
Det er dog første gang, forskere så nøjagtigt har kunnet måle sundhedsfordele ved det, man kalder VILPA (“vigorous intermittent lifestyle physical activity”). Eller på dansk “korte udbrud af intens fysisk aktivitet i løbet af dagligdagen” som fx at løbe efter bussen, gå hurtigt op ad trappen eller lege tagfat med børnene.
Artiklen blev bragt i I FORM nr. 10/2023