Sådan passer du på dig selv, hvis du arbejder med mennesker

Hvordan siger du fra i situationer, hvor man bare ikke kan sige fra? Fx overfor den syge patient eller det omsorgssvigtede barn på en institution. Her får du erhvervspsykologens råd.

En plejehjemsassistent taler med en ældre dame i kørestol. Hun er i et job med høje følelsesmæssige krav.

OMSORGSTRÆTHED er en kendt risiko ved at arbejde med mennesker, der har krav omsorg og nærvær. Få hjælp til at håndtere det.

Høje følelsesmæssige krav dækker over den belastning, det kan være at arbejde tæt på mennesker, der har det svært, fx udsatte børn eller patienter. Du skal kunne rumme deres følelser og kunne lægge låg på dine egne. Og du skal træde varsomt for ikke at støde dem.

Det er en af fire overordnede trusler, som Arbejdstilsynet har formuleret for at sikre god mental sundhed på arbejdspladser.

Få hjælp til at tackle udfordringen med erhvervspsykolog Sarah Begs gode råd herunder.

1 Søg professionel støtte


Kan du mærke en forandring i dit eget overskud, som sætter sig som en generel udmattelse over for andre mennesker og deres behov, er det for det første en hel naturlig reaktion.

Men det er også et vink med en vognstang til, at du skal opsøge hjælp, for det kan være overordentlig svært at vende skuden af egen kraft.

Spørg din leder, hvilke muligheder du har. Sygeforsikring, fagforening eller HR-afdeling kan også være relevante at søge vejledning hos.

2 Afværg de største reaktioner


Job med høje følelsesmæssige krav kræver en særligT god evne til at adskille arbejde og privatliv. Men selv en professionel kan blive mør.

Læs også: Få kontrol over dine tanker

Har du på din arbejdsdag oplevet en særligt krævende hændelse, fx en ambulanceredder, der kommer ud til et trafikuheld, er det en god idé at handle hurtigst muligt bagefter – og inden du tager hjem.

3 Få klarhed over grænsesætning


Tag en snak med din leder eller tillidsrepræsentant om, hvornår du må sige fra.

Det kan fx være aktuelt, hvis du er konsulent og oplever, at en kunde ringer dig op flere gange dagligt og uden for normal arbejdstid. Eller hvis du er social- og sundhedsassistent og bliver bedt om at tage stilling til en arvesag, når du kommer for at støvsuge hos en ældre.

Øv dig i det hele taget i at holde fast i dine egne grænser – også efter fyraften.

Læs også: Hvad er moodtracking?

4 Find veje til at cleare hjernen


Selvomsorg og selvpleje er ekstra vigtigt at huske for at følelsen af, at andre koster rundt med dig, ikke får lov at tage over.

Så tænk nøje over, hvordan du kan rense tavlen. Det kan være alt fra mindfulness, motion, søvn eller massage. Måske er et vinterbad sagen?