Vi får bedre kondition, når vi løber, og stærkere muskler, når vi løfter tungt. Men vidste du, at hjernen måske er det organ, der får størst gavn af motion?
STÆRK HJERNE Motion er den mest lettilgængelige hjernemedicin, du kan få. Så skynd dig at få den indenbords!
Måske har du hørt, at hjernen topper et sted mellem 20’erne og 30’erne, og så går det ellers bare én vej – og det er ned ad bakke. At hjernen ældes, kan ingen af os løbe fra, men det er ikke ensbetydende med, at vi skal se passivt til, mens den går i forfald. For ligesom du kan styrke dine muskler langt op i alderdommen ved at træne, kan du også styrke dit hoved.
Motion forbedrer alt lige fra vores hukommelse til vores evne til at tænke, problemløse og koncentrere os til at håndtere stress, angst og depression. Et amerikansk studie med over 120.000 personer over 45 år viser fx, at fysisk inaktive personer har dobbelt så stor risiko for at opleve kognitivt forfald som hukommelsestab og forvirring som personer, der er fysisk aktive.
Men hvordan hænger det sammen, at en løbetur eller en tur i fitnesscenter kan påvirke hjernen? Jo, når vi træner, sker der bl.a. det, at hjertet begynder at slå hurtigere, så blod pumpes mere effektivt rundt i kroppen, og muskler og væv får tilført mere ilt og flere næringsstoffer. Det samme gælder for din hjerne, som opnår en bedre blodgennemstrømning og får tilført ekstra ilt, som den kan bruge til at danne nye hjerneceller og nye forbindelser med.
Efter nogle måneder med regelmæssig motion danner du nye blodkar i pandelappen, der er hjem for nogle af de vigtigste kognitive funktioner som sprog, opmærksomhed og beslutningstagning. Motion har også en beviselig effekt på kroppens evne til at udvikle proteinet “brain derived neutropic factor” (BDNF), der er ren gødning for hjernen. Ja, gødning!
BDNF hjælper bl.a. med at danne nye celler, skabe nye forbindelser og beskytte hjernecellerne mod angreb fra fx iltmangel, lavt blodsukker og giftige stoffer. Et lavt niveau af BDNF ses fx ofte hos personer med hjernelidelser som Alzheimers, OCD og depression.
BDNF kan ikke fås via kosten eller en indsprøjtning, men forskning har vist, at niveauet stiger i blodet og i hjernen, når musklerne arbejder. Især hjernens hukommelsescenter, hippocampus, har stor gavn af BDNF.
Præcis hvor meget – og hvilken – motion der skal til, er forskerne imidlertid ikke enige om endnu. Faktisk ser det ud til, at nærmest al motion kan gøre en forskel for de små grå på første sal. Et amerikansk studie fra 2018 med 11.000 ældre fandt fx, at én times motion, ca. tre gange om ugen, gav de bedste resultater i alle kognitive tests på et halvt år, uanset hvilken type træning der var tale om.
Andre studier har fundet, at bare 30 minutter med moderat intensitet, fx cykling eller jogging, kan måles i hippocampus lige med det samme.
Træning, hvor pulsen kommer op, synes overordnet at være det, der virker allerbedst på hjernen, men flere studier peger også på, at en rask gåtur kan modvirke kognitiv tilbagegang og demens. Det samme gør sig gældende for styrketræning, hvor nyere forskning har vist, at ældre, der træner med vægte, opnår beskyttelse mod Alzheimers.
Så følger du de officielle anbefalinger om ca. 30 minutters daglig motion med moderat intensitet og 20 minutter med høj intensitet ca. to gange om ugen, er du formentlig allerede godt i gang med at skabe gode betingelser for, at din hjerne kan forblive sund og skarp resten af livet.
Kilder: "Hjernestærk” af læge Anders Hansen, Nationalt Videnscenter for Demens og diverse studier