Derfor er motion så godt for din hjerne

Vi får bedre kondition, når vi løber, og stærkere muskler, når vi løfter tungt. Men vidste du, at hjernen måske er det organ, der får størst gavn af motion?

Hvidhåret kvinde i træningstøj, der smiler

STÆRK HJERNE Motion er den mest lettilgængelige hjernemedicin, du kan få. Så skynd dig at få den indenbords!

© iStock

Måske har du hørt, at hjernen topper et sted mellem 20’erne og 30’erne, og så går det ellers bare én vej – og det er ned ad bakke. At hjernen ældes, kan ingen af os løbe fra, men det er ikke ensbetydende med, at vi skal se passivt til, mens den går i forfald. For ligesom du kan styrke dine muskler langt op i alderdommen ved at træne, kan du også styrke dit hoved.

Motion forbedrer alt lige fra vores hukommelse til vores evne til at tænke, problemløse og koncentrere os til at håndtere stress, angst og depression. Et amerikansk studie med over 120.000 personer over 45 år viser fx, at fysisk inaktive personer har dobbelt så stor risiko for at opleve kognitivt forfald som hukommelsestab og forvirring som personer, der er fysisk aktive.

Læs også: 6 ting, der hjælper hjernen mod stress

7 motionsgevinster for hjernen

Du mindsker risikoen for depression

Motion går lige i humøret, og mange mærker effekten med det samme. Vi bliver gladere, mere opløftede og ser lysere på tilværelsen. Det hænger bl.a. sammen med signalstofferne serotonin, dopamin og noradrenalin, der stimuleres i hjernen, når vi motionerer.

Er du ramt af depression, skal der nok mere end en enkelt løbetur til. Men over tid har motion faktisk vist sig at have nogle af de samme positive effekter som antidepressiv medicin.

Du bliver bedre til at holde fokus

Det dopamin, du får af motion, giver dig samme gode følelse, som når du fx får ros, opnår et positivt resultat eller spiser lækker mad. Uden dopamin vil din hjerne forsøge at skifte fokus mod andre aktiviteter, der i højere grad giver dig en følelse af belønning.

Bl.a. derfor kan motion hjælpe med at tilfredsstille hjernen, så den ikke flytter sin opmærksomhed. Motion har vist sig at kunne skærpe opmærksomheden hos voksne i op til en time efter den fysiske aktivitet.

Du husker bedre

Er du oppe i årene, har hukommelsen måske samlet lidt rust. Hippocampus skrumper nemlig med alderen. Den gode nyhed er, at motion både kan bremse og tilbagerulle dette forfald. I et amerikansk forsøg blev 120 personer fx delt i to grupper, hvor den ene skulle gå 40 min. tre gange om ugen, så pulsen kom op. Den anden skulle blot lave rolige udstrækningsøvelser.

Efter et år viste hjernescanninger, at hippocampus var skrumpet de almindelige 1,4 % hos dem, der havde dyrket rolige øvelser, mens den var vokset med hele 2 % hos konditionsgruppen.

LÆS OGSÅ: 7 ting, der sker, når du kvitter sukker

Du bliver bedre til at håndtere stress

Når vi motionerer, sker der nogle af de samme ting i kroppen som under stress. Fx udskiller vi hormonet kortisol, som får pulsen op og gør musklerne klar til at kæmpe eller flygte. Men kun kortvarigt.

Efter træning falder kortisol og puls til et endnu lavere niveau end før. Over tid med regelmæssig motion vil din krop altså udskille mindre og mindre kortisol, når du bliver stresset, og det er godt.

For meget kortisol er skidt for kroppen og kan bl.a. få hippocampus til at skrumpe.

Du bliver bedre til at lære nyt

Hverken krydsord, strikkepinde eller spil har lige så stor effekt på din evne til at lære nyt som motion. Det skyldes bl.a. proteinet BDNF, der dannes under motion, og som hjælper hjernen med at danne nye forbindelser, hvilket er vigtigt for din indlæring.

Undersøgelser af børn fra bl.a. Sverige og USA viser også, at de, der dyrker mest idræt i skolen, klarer sig bedst i en række forskellige fag, bl.a. matematik og engelsk.

Du booster din kreativitet

Får du dine bedste ideer på gåturen eller efter et slag tennis? Når du bevæger dig, øges blodgennemstrømningen i hjernen, og de kognitive evner, deriblandt kreativiteten, forbedres.

I et forsøg ved Stanford University blev 176 personer sat til at udføre kreativitetstests som fx brainstorming. Både imens de sad ned, og imens de gik på et løbebånd. Det viste sig, at kreativiteten steg med ca. 60 %, når personerne gik i stedet for at sidde.

Du modvirker Alzheimers og demens

De seneste år har flere og flere studier fundet belæg for, at motion på den lange bane kan nedsætte risikoen for Alzheimers og andre demenssygdomme. Et studie med 500.000 briter, der blev fulgt i 11 år, viser fx, at hvis du dyrker regelmæssig sport eller træner med nogenlunde høj intensitet, så har du 35 % mindre risiko for at få demens.

Samme forskerhold fandt også, at motion med moderat intensitet som svømning, gåture og dans mindsker risikoen for demens med 17 %.

I et studie fra 2022 fulgte man 78.400 personer i alderen 40-79 år, der bar skridttællere i syv år. Her var risikoen for at få demens halveret hos dem, der gik næsten 10.000 skridt om dagen.

Hvorfor virker motion så godt på hjernen?

Men hvordan hænger det sammen, at en løbetur eller en tur i fitnesscenter kan påvirke hjernen? Jo, når vi træner, sker der bl.a. det, at hjertet begynder at slå hurtigere, så blod pumpes mere effektivt rundt i kroppen, og muskler og væv får tilført mere ilt og flere næringsstoffer. Det samme gælder for din hjerne, som opnår en bedre blodgennemstrømning og får tilført ekstra ilt, som den kan bruge til at danne nye hjerneceller og nye forbindelser med.

Efter nogle måneder med regelmæssig motion danner du nye blodkar i pandelappen, der er hjem for nogle af de vigtigste kognitive funktioner som sprog, opmærksomhed og beslutningstagning. Motion har også en beviselig effekt på kroppens evne til at udvikle proteinet “brain derived neutropic factor” (BDNF), der er ren gødning for hjernen. Ja, gødning!

BDNF hjælper bl.a. med at danne nye celler, skabe nye forbindelser og beskytte hjernecellerne mod angreb fra fx iltmangel, lavt blodsukker og giftige stoffer. Et lavt niveau af BDNF ses fx ofte hos personer med hjernelidelser som Alzheimers, OCD og depression.

BDNF kan ikke fås via kosten eller en indsprøjtning, men forskning har vist, at niveauet stiger i blodet og i hjernen, når musklerne arbejder. Især hjernens hukommelsescenter, hippocampus, har stor gavn af BDNF.

Al motion tæller

Præcis hvor meget – og hvilken – motion der skal til, er forskerne imidlertid ikke enige om endnu. Faktisk ser det ud til, at nærmest al motion kan gøre en forskel for de små grå på første sal. Et amerikansk studie fra 2018 med 11.000 ældre fandt fx, at én times motion, ca. tre gange om ugen, gav de bedste resultater i alle kognitive tests på et halvt år, uanset hvilken type træning der var tale om.

Andre studier har fundet, at bare 30 minutter med moderat intensitet, fx cykling eller jogging, kan måles i hippocampus lige med det samme.

Træning, hvor pulsen kommer op, synes overordnet at være det, der virker allerbedst på hjernen, men flere studier peger også på, at en rask gåtur kan modvirke kognitiv tilbagegang og demens. Det samme gør sig gældende for styrketræning, hvor nyere forskning har vist, at ældre, der træner med vægte, opnår beskyttelse mod Alzheimers.

Så følger du de officielle anbefalinger om ca. 30 minutters daglig motion med moderat intensitet og 20 minutter med høj intensitet ca. to gange om ugen, er du formentlig allerede godt i gang med at skabe gode betingelser for, at din hjerne kan forblive sund og skarp resten af livet.

Kilder: "Hjernestærk” af læge Anders Hansen, Nationalt Videnscenter for Demens og diverse studier

Newsletter background