Psykisk arbejdsmiljø: Så meget påvirker jobbet dit mentale helbred
Er der noget, der nager dit sind på arbejdspladsen, skal der tages hånd om det. Ellers kan det ‘sætte sig’ og udvikle sig til psykisk sygdom. At passe dit job og passe på dig selv må ikke være en modsætning.
Et job er ikke bare et job. Det er for de flestes vedkommende dét sted, hvor de tilbringer halvdelen af deres vågne timer og en tredjedel af deres liv.
“Derfor har det, der foregår i arbejdstiden, stor betydning for vores generelle sundhed. Det påvirker vores trivsel og stressniveau,” indleder erhvervspsykolog Sarah Beg om vigtigheden af et sundt psykisk arbejdsmiljø.
Så en sund livsstil er altså nødt til også at indbefatte arbejdstiden for at batte noget. Du kan bruge fritiden på at dyrke nok så meget meditation og styrketræning og spise råkost herfra og til månen.
Lige meget hjælper det, hvis du udsætter dig selv for et usundt eller direkte skadeligt miljø, når du træder ind over dørtærsklen på jobbet.
En ting er de fysiske udfordringer, du kan løbe ind. De kan opstå i mødet med alt for mange timer på en kontorstol og give museskader og rygproblemer. Eller kroppen kan blive slidt af tunge løft eller gentagne bevægelser for ikke at tale om skader forårsaget af fald, støj eller farlig kemi.
At de ting er trusler mod sundheden, er de fleste af os vist bevidste om.
Men det er mindst ligeså vigtigt at være opmærksom på de mentale udfordringer, der kan være ved at gå på arbejde. Det kan være alle former for dårlig trivsel på arbejdspladsen, der opstår af eksempelvis:
Stor arbejdsmængde og tidspres
Uklare og modstridende krav
Chikane, mobning og MeToo-sager
Høje følelsesmæssige krav i arbejdet, som typisk rammer dem, der yder omsorgsarbejde, har tæt kundekontakt el.lign.
Forenklet kan man sige, at hvor der er mennesker i spil, opstår der gensidige forventninger, der enten indfries eller ikke indfries – og det samspil kan føre store og svære følelser med sig.
Betydningsfulde relationer på arbejdspladsen
“De relationer, vi har på arbejdet, er for manges vedkommende dem, vi tilbringer mest tid sammen med,” siger Yun Ladegaard, der er erhvervspsykolog og udviklingsdirektør i organisationen Necto.
"Så forholdet til dine kolleger, kunder, borgere eller din leder har stor betydning for din mentale sundhed og livskvalitet i det hele taget”
— Yun Ladegaard, erhvervspsykolog
Når det først er gået i hårdknude på arbejdspladsen, kan bekymringerne være svære at ryste af sig.
“Tanker kan poppe op på alle tidspunkter. Så selvom du siger: ‘Nu lægger jeg uniformen for i dag’, kan påvirkningen fra arbejdsdagen sagtens fortsætte ind i privatlivet,” siger Yun Ladegaard.
Gør din indflydelse gældende
Ikke alle udfordringer kan du selv komme til livs. Nogle forhold vil ganske vist ligge inden for din egen kontrol, fx hvordan du holder pauser – dem kan du selv forandre. Andre har du kun indflydelse på, men ikke fuld bestemmelse over, som fx at vælge arbejdsdage i et vagtskema.
Endelig er der forhold, der er et vilkår for arbejdet, dvs. er helt uden for den enkeltes påvirkning, som fx at en sygeplejerske ikke kan arbejde hjemmefra, eller at de økonomiske rammer på arbejdspladsen ligger fast.
Uanset dit indflydelsesniveau opfordrer erhvervspsykologerne til handling, hvis du mærker unormalt høj mental belastning i arbejdsregi.
“Ansvaret er todelt. Det er en ledelsesopgave at sikre tryghed, fx hvordan du bliver klar til dine opgaver. Men der hviler også et ansvar på den enkelte medarbejder for at sige til og fra,” siger Sarah Beg.
Når en vigtig udfordring ligger uden for din egen kontrol, bør og skal du inddrage andre for at finde løsninger på dårlig trivsel på din arbejdsplads. Det kan være din leder, tillidsrepræsentanten, HR-afdelingen eller din fagforening. Gør du ingenting, vil problemet ofte fortsætte og i værste fald vokse sig større og mere skadeligt for din og kollegaernes energi og arbejdsglæde.
Og så er vi tilbage til, at vi tilbringer halvdelen af vores vågne timer netop på arbejdet, så det er vigtigt, at vi trives.
“I sidste ende er du den eneste, der kan tage fuldt ansvar for dig selv. Tror du ikke på, at forholdene kan blive bedre, kan det være relevant at spørge: ‘Vil jeg bruge mit liv på det her?’ Det er bedre at skifte job, end at blive syg af at arbejde,” slutter Yun Ladegaard.
Du kan blive klogere på de største faldgruber for det mentale helbred på jobbet her, hvor du også kan følge linket til erhvervspsykologernes bedste råd til at modstå presset.