OCD: Gode råd til dig, der er ramt af tvangstanker

Det er i sig selv opslidende at skulle skjule for de mennesker, der står dig nærmest, at du momentvis opfører dig, hvad du kan tro er sindssygt.

En talrække kan du selvfølgelig tælle inden i hovedet uden at tiltrække opmærksomhed. Men naboerne begynder at kigge mærkeligt, hvis de kan se lyset tænde og slukke i dine vinduer efter et særligt system hver aften. **

Prøver du at fortrænge tvangstankerne, virker det typisk stik modsat. Jo mere tid du bruger på at holde tanker og handlinger skjult, undertrykke eller skubbe dem væk, jo mere vil de presse sig op til overfladen igen. Et monster lever bekendt bedst i mørke.

Den gode nyhed er, at OCD kan behandles og i mange tilfælde også helbredes fuldstændigt. Første skridt er at bryde hemmelighedskræmmeriet. Derfor gør Trine Lind Laursen også meget ud af at fortælle, at intet kan overraske hende, når en klient for første gang sidder i stolen og røber sin dybeste hemmelighed.

“Jeg siger altid: Du kan intet sige, der får mig til at falde ned af stolen. Dine tanker siger ikke noget om dig som menneske, men om at du har en angstlidelse. Når de ser, at jeg ikke fordømmer dem, er forløsningen allerede i gang,” siger hun.

OCD kan bedst sammenlignes med en ubuden gæst, der nægter at gå hjem, før fadene er tømt. Så længe den får det, den vil have, bliver den hængende. Hvis der ikke er noget at komme efter, daffer den til gengæld af.

Så vil du bekæmpe tvangstankerne, skal du populært sagt tænke modsat. OCD'en vil have mig til at tørre bordet af, så det er præcis den eneste ting, jeg ikke skal. De uhensigtsmæssige strategier skal fjernes, og langsomt vil du opbygge en ny erfaring, fx at lidt bakterier på et køkkenbord trods alt ikke er dødsensfarligt.

“Når vi tager de uhensigtsmæssige strategier fra klienterne, så vil de opleve et kortsigtet ubehag, men en langsigtet lettelse. Øvelsen er at blive i ubehaget uden at udføre responsen. Da opdager de, at der skete jo ikke noget,” siger Trine Lind Laursen.

At holde sig i skindet og afstå fra at føje tvangstanken kan føles voldsomt svært – nogle gange helt umuligt. Det skal du ikke lade dig slå ud af. Som alt andet kan du øve dig og bliver bedre og bedre til det – det handler om at tøjle trangen gradvist, trin for trin.

Den mest udbredte metode til at behandle OCD kaldes eksponering. Den går ud på at gå imod OCD'ens indre ordre og tage selvbestemmelsen tilbage. I stedet for at undgå det, der føles farligt, så antænder man bevidst angsten og lærer at møde den på en ny måde.

I svære tilfælde skal der en psykolog til at hjælpe dig i gang med processen, men i princippet kan du også give dig i kast med modstandskampen derhjemme. Hvilke øvelser, der er nødvendige, afhænger selvfølgelig af temaet for din OCD.

Er du fx angst for snavs, kan du bevidst tage et brugt glas og drikke af det eller vaske beskidte tallerkner op på en sjusket måde, så der sidder madrester tilbage. Er frygten for brand det, der udløser angst, skal du slukke de levende lys og låse huset af uden at gå en ekstra runde og tjekke.

“Så vil du opleve angst, ja. Men det er 100 procent ufarligt. Lad den komme! Tanker er ikke farlige. De er bare tanker. Jo flere gange du gentager øvelsen, jo mere vil kroppen aflære angstresponsen. Trusselsfølelsen vil klinge af, og ubehaget vil til sidst forsvinde,” siger Trine Lind Laursen, der fx har fået klienter til at spise vingummier fra toiletbrættet for at hjælpe dem af med OCD.

OCD er ikke en kronisk lidelse, men jo længere man går med den, jo dybere rødder slår den i sindet. Derfor kan 15-20 konsultationer helbrede den ene klient, mens behandlingen for den, der har levet med tvangstanker i årevis, snarere handler om at få sygdommen ned i et tåleligt niveau.

For nogle kan medicin være løsningen. Det vigtigste er at tage sig selv alvorligt og ikke bortforklare sin opførsel med almindelig trang til at leve pertentligt og ordentligt. Hvis behovet er der, så opsøg hjælp. Du skal ikke give op, før du er havnet hos den rette behandler.

“Selvom OCD er meget udbredt blandt alt fra børn til topadvokater, så er sygdommen endnu ikke alment kendt. Selv blandt læger og psykologer kan der mangle viden om symptomer og behandling. Så det er vigtigt at insistere på at få hjælp, så lidelsen kan bremses, og man kan få det godt igen,” slutter Trine Lind Laursen.