Problemer har det med at være endnu mere uoverskuelige, når vi vågner op og hjemsøges af dem om natten. Det er din hjerne, der spiller dig et puds.
TANKER OM NATTEN er bare tanker. Dem skal du ikke nødvendigvis tro på, for de er ofte mere negative end virkeligheden.
Der findes intet værre end at ligge søvnløs om natten, mens man grubler over et tilsyneladende uløseligt problem.
“Dé ting, vi ikke har nået at løse om dagen, melder sig om natten. Ding! Vi vågner. Det er dér, vi tror, vi er friske og vågne og kan være rationelle. Glem det. Det kan vi ikke,” siger psykolog Helle Hermansen.
Grublerierne kan omvendt gøre ondt værre.
Når vi vælger de vågne timer om natten til at komme til bunds i noget svært eller løse et problem, er udfaldet ofte et andet.
"Vi bliver bare overvældet af negative følelser, uro og bekymring, og så kan vi ikke sove,” siger psykolog Helle Hermansen.
Læs også: Metakognitiv terapi: Lær at give slip på bekymringerne
Udover at der er mere ro om natten og ingen afledninger af dine tanker, er der en særlig grund til, at de natlige problemer får mere opmærksomhed end om dagen.
Det er ikke dig, der er noget i vejen med. Det er bare din hjerne, der ikke er helt vågen.
“Der sker det, at området omkring pandelapperne ikke er ‘slået til’. Den del af hjernen står for planlægning, koordinering og overblik, som er en forudsætning for mere logisk tænkning,” forklarer psykologen.
Det svarer til et symfoniorkester, hvor alle blæserne ikke spiller med. Det kommer der godt nok musik ud af, men kun i en mangelfuld udgave.
På samme måde klør hjernen på for at finde løsninger ud fra de evner, den har til rådighed.
“Dét, vi tænker med om natten, er vores emotionelle hjerne, primært det limbiske system, som styrer det følelsesmæssige. Den vil altid tage afsæt i frygt snarere end det rationelle,” siger Helle Hermansen.
Hvis du fx ligger kl. 2 om natten og forestiller dig en arbejdsopgave, vil den emotionelle hjerne straks tænke: ‘Hvad er det værste, der kan ske? Nu bliver jeg fyret.’
Tænker du derimod på arbejdsopgaven om dagen, vil du gå mere systematisk til værks og tænke: ‘Hvad er rammerne for opgaven? Hvor lang tid har jeg? Hvad skal jeg gå i gang med først?’.
“Når vurderingslaget i hjernen er væk, så tror man altså på sine følelser. Man går let ind i en negativ tænkning, ligesom når man er deprimeret, og udfordringerne kan vokse sig meget større, end de reelt er.”— Helle Hermansen, psykolog
På den lange bane kan natligt grubleri føre til søvnproblemer, og med dem kommer en øget risiko for demens og psykisk sygdom.
Læs også: Hvor meget dyb søvn har man brug for?
Inden du vil skilles fra din partner, sige op og i det hele taget flygte fra det hele, appellerer psykologen til, at du venter med at drage konklusioner, til morgendagen kommer.
“Kuren er at lade være med at tænke om natten, men det er nemmere sagt end gjort. Men man skal i hvert fald være klar over, at man ikke kan løse problemer på den tid af døgnet. Løsningen plejer til gengæld at melde sig om dagen,” slutter hun.
Du kan læse hendes råd til at komme tankespind om natten til livs her.
● Placeret forrest i storhjernen.
● Tager sig af bevidst tankegang, planlægning og organisering.
● Gør os i stand til at vurdere situationer, lægge planer og løse opgaver.
● Placeret i Det limbiske system i storhjernen.
● Har især betydning for bearbejdning af følelser.
● Herfra sendes signal til andre dele af hjernen om at producere fx adrenalin i tilfælde af fare.
HJERNEN er inddelt i områder, der optager indtryk, der afføder reaktioner. Men ikke alle dele er altid 'slået til'.