Når du én gang har frygtet for dit liv, kan følelsen let overtage kontrollen. Heldigvis viser forskning, at især en tilgang hjælper med at håndtere angsten
FRYGT FOR TILBAGEFALD må man desværre forvente efter et kræftforløb. Det er hvordan du tackler den, der gør forskellen.
Frygten for at få kræft igen er for de fleste en ubehagelig livsledsager, der er svær at vriste sig fri af. Hver 5. har så stor frygt for tilbagefald, at de kan have brug for psykologbehandling for at kunne have en meningsfuld hverdag med job og socialt liv.
Og hvad skal den behandling så bestå af? Det spørgsmål optager dagligt psykolog og Ph.D. Nina Tauber og hendes kollegaer ved Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi ved Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital.
Behovet for at hjælpe mennesker, der er kommet helbredte ud på den anden side af sygdommen, stiger nemlig stødt med nye fremskridt i kræftbehandling. Flere overlever ganske enkelt.
Læs også: Kræftbehandling: 5 opdagelser, der kan redde dig fremover
Udover at leve med senfølger som udpræget træthed, føleforstyrrelser, hukommelses- og koncentrationsbesvær, går frygten for tilbagefald igen, uanset hvilken kræftform man har haft.
Forenkelt sagt er der to måder, frygten for tilbagefald ofte viser sig på, forklarer psykolog Nina Tauber.
“Enten er man overopmærksom på kroppen, så selv et lille blåt mærke kan få overdrevent fokus. Ellers bruger man rigtig meget krudt på at holde tankerne på afstand.”
Begge reaktioner er naturlige, og ekstra opmærksomhed på et muligt tilbagefald kan i et vist omfang være en fordel.
Men når den bliver ekstrem, kan det forværre frygten for tilbagefald og tage opmærksomhed og energi fra andre vigtige dele af livet.
“Det gælder både om ikke at skubbe angsten væk og samtidig om ikke gå ind i hver eneste tanke og lade dem få styringen.”— Nina Tauber, psykolog og forsker i frygt for tilbagefald
I en metaanalyse sammenholdt forskerne resultater fra 23 studier, som testede effekten af forskellige terapiformer på overlevere efter kræft.
For hvad skal der til for at håndtere angsten, så den er til at leve med?
I traditionel kognitiv adfærdsterapi har man fokuseret på, hvor realistisk et givet skrækscenarie er.
Hvis man fx lider af flyskræk, arbejder man på at ændre de urealistiske tanker og lade sig udsætte for ubehaget.
“Lige til behandling af kræftpatienters frygt for tilbagefald er denne tilgang ikke den mest konstruktive vej at gå. De nyere terapiformer er mere baseret på accept, mindfulness og tankehåndtering,” siger Nina Tauber.
Og det virker. Det viser analysen, der har sammenlignet de to tilgange.
“Lige efter patienterne har afsluttet terapi, er det tydeligt, at de moderne behandlingsformer virker bedst. Effekten er næsten dobbelt så stor som ved den traditionelle behandling,” siger hun.
På baggrund af sin forskning har psykologen et håbefuldt budskab til dem, der frygter for, at de for evigt skal styres af tanker om død og sygdom.
“Vi mennesker har gode forudsætninger for at forholde os anderledes til sådanne tanker, så de kan være der, uden at vi bliver styret af dem. Det handler måske ikke om at lægge frygten bag sig, men snarere at bevæge sig fremad med den nye bagage, man har med sig,” slutter Nina Tauber.
Har du brug for konkrete råd til at leve med frygten for tilbagefald, er der råd at hente her og her, hvis du er pårørende.