Uendelig træthed, nedtrykthed og hjernetåge kan kobles til perimenopausen. Det lærte Birgitte på den hårde måde. Se, hvad der endte med at hjælpe hende.
PERIMENOPAUSE kan give symptomer op til 10 år, før menstruationen ophører.
Som selvstændig erhvervspsykolog er Birgitte vant til at stå foran mange mennesker og holde foredrag og workshops. Hjemme er hun alene med tre store børn, så der er knald på i hendes liv.
Det trives hun normalt godt med. Lige indtil hun som 48-årig får svært ved at følge sit eget høje tempo.
“Det første, jeg blev ramt på, var min søvn. Jeg har altid haft et godt sovehjerte, men jeg fik svært ved at falde i søvn og begyndte at vågne flere gange i løbet af natten,” siger hun.
Læs også: Perimenopause: Den tidlige overgangsalder, du skal kende
Siden fulgte ekstra hjerteslag og en følelse af, at hjertet skælvede. I det hele taget mærkede hun en udefinerbar indre uro.
“Jeg havde en indre summen i kroppen, der skruede langsomt op,“ siger hun.
På det tidspunkt har hun hormonspiral, som har fået blødningerne til at stoppe, så hun er ikke klar over, om hun stadig har menstruation. Faktisk overvejer hun ikke, at symptomerne kan være tegn på overgangsalder. Hun forsøger at klare sig bedst muligt, men det bliver sværere, da hun også får hjernetåge.
“Jeg kunne simpelthen ikke samle tankerne. Man har ikke lyst til noget som helst. Dertil fik jeg en endeløs udmattelse. Jeg havde bare lyst til at sove, men det kunne jeg heller ikke,” siger Birgitte.
Der skal gå et helt år, hvor ubehaget gradvist forværres, før Birgitte bestiller tid hos sin læge. Hun beskriver, hvordan hun har det, og at det er søvnproblemerne, der fylder mest.
Tre uger senere er hun tilbage i konsultationen med en udfyldt søvndagbog, så lægen kan drage sine konklusioner. Der er dog ikke noget mønster i søvnbesværet.
“Så kigger lægen på mig og siger: ‘Sådan er det nok bare at være dig’. Det rammer mig som en følelse af fuldstændig afmagt. Jeg var så træt, at jeg knap kunne krybe hjem.”
Tre måneder senere går hun nu endnu mere desperat til en anden læge, der konstaterer svingende blodsukker og udskriver sløvende allergimedicin. Det forbedrer søvnen, men de andre symptomer slipper Birgitte ikke af med.
Viljestyrke og stædighed har hjulpet Birgitte gennem nogle særdeles udfordrende år, men der er stadig ikke blevet taget fat om nældens rod. Indtil den dag hun går til gynækolog i et andet ærinde og nævner sit ubehag i en bisætning.
“Gynækologen kigger på mig og siger: ‘Jamen, det kan vi da gøre noget ved. Det er intet problem. Du får nogle hormonplastre med østrogen’. Bingo!,” siger Birgitte.
De plastre bliver en game changer for den hårdt ramte erhvervspsykolog. I løbet af 14 dage mærker hun effekten, og en måned efter føles det som at have fået et nyt liv.
“Man kan se det i mit ansigt. Jeg sover om natten. Jeg har energi og er fokuseret og klar igen. Mine slimhinder har det bedre. Mine ekstra hjerteslag forsvinder. Jeg har lyst til livet igen. Jeg har det sådan ‘wauw’,” siger Birgitte.
Forløbet ligger nu knap 10 år tilbage, og efter at have fået det på afstand melder der sig flere følelser og tanker. For det første hvorfor det skulle være så svært at få hjælp.
“Jeg overvejede, om jeg var nødt til at lukke mit firma. Så slemt var det. Mange regner med, at de får den hjælp, de har krav på. Men det gør de ikke. Man skal insistere på specialisthjælp. Og læger og gynækologer skal sætte sig mere ind i den seneste forskning om overgangsalder og lytte mere til kvindernes symptomer,“ slutter Birgitte.