12 glutenfrie brød uden hvedemel

Du kan sagtens bage lækre brød og boller uden hvedemel og gluten. Tjek bare vores opskrifter på fx stenalderbrød, skyrboller, pølsehorn og kerneknækbrød.

Glutenfri brød og brød uden mel

ER GLUTENFRIE BRØD KEDELIGE? Slet ikke. Ihvertfald ikke, hvis du vælger en af I FORMs lækre opskrifter.

Er du på jagt efter brød uden hvedemel og gluten, får du både banko og fuld plade her.

Vi har samlet 12 af vores bedste glutenfrie opskrifter, og glem alt om kedelige, blege brød uden smag. Vores brød uden gluten er nemlig akkurat lige så lækre, som de ser ud.

Mel og gluten kan drille

Der kan flere grunde til, at du gerne vil bage uden mel og gluten.

Måske bliver du nemt oppustet af brød med hvedemel. Eller måske lider du af cøliaki.

Uanset din personlige bevæggrund, kan du glæde dig til gode opskrifter, som du roligt kan sætte tænderne i.

Mel og korntyper med gluten

Vil du undgå gluten, så gå udenom:

Bulgur, byggryn, bygmalt, couscous, durumhvede, emmer, enkorn, fuldkornshvedemel, grahamsmel, havregryn, havremel, havreklid, havreris, hvedeklid, hvedekim, hvedekerner, hvedemel, kamut, mannagryn, perlebyg, perlespelt, rugmel, rugkerner, rugflager, semulje, sigtemel og spelt.

3 ingredienser, du skal være opmærksom på

Har du cøliaki, er der tre ingredienser, du lige skal tjekke, inden du hælder dem i dejskålen.

Havregryn – havre indeholder ikke gluten, men alligevel kan der godt være gluten i en almindelig pakke havregryn. Det skyldes, at havre bliver 'forurenet' med gluten under dyrkning eller forarbejdning. Du kan dog let købe glutenfri havregryn.
Bagepulver – de fleste danske mærker er glutenfri, men tjek varedeklarationen, hvis du vil være sikker.
Chokolade – der kan være gluten i chokolade i form af maltekstrakt. Tjek varedeklarationen for en sikkerheds skyld.

Kilde: Dansk Cøliaki Forening