Rejer

Rejer er supersunde. Se her, hvorfor og få inspiration til masser af mad med små skaldyr.

To rejer danner et hjerte

Vidste du, at skallen slipper lettere, når du skal pille rejerne, hvis du putter en lille tsk. sukker i kogevandet?

Derfor skal du spise rejer

De lækre små skaldyr har så mange gode egenskaber, at de er uundværlige i det sunde køkken.

Dette indeholder en reje

  • Zink er der impo­nerende meget af i rejekødet. Hvis du får fpr lidt zink, vil det typisk gå udover din hud, der kan få skællende udslæt.
  • Proteiner, der mætte fortrinligt.
  • Ganske få kalorier per gram.
  • Rejer indeholder kolesterol, men hæver ikke dit blods kolesteroltal.
  • Rejer er desuden rige på selen, som muligvis forebygger flere forskellige former for kræft og hjerte-kar-sygdom.

Rejer er god mad efter træning

Rejer bugner af proteiner, og det opbygger dine muskler, når du har trænet. Omega 3-fedtsyrerne i rejekødet hjælper også til med at restituere musklerne.

Rejer er perfekt slankemad

De proteinrige rejer mætter og holder din forbrænding høj. Samtidig er de meget kaloriefattige, så alle typer rejer er god mad, hvis du skal tabe dig.

Sådan spiser du rejer sundest

Om du spiser rejerne rå, opvarmede eller lynstegte, betyder ikke noget rent sundhedsmæssigt. Det vigtigste er, at du spiser en ret stor mængde. Et pænt dagligt bidrag nås med 75-100 gram rejer.

Opbevaring af rejer

  • Læg de friske, levende rejer på køl, hvis du ikke skal koge dem straks. De skal helst være levende, når du koger dem, så er du sikker på friskheden.
  • Friske rejer, rejer fra en bøtte, der har været åbnet, og optøede rejer kan ikke holde sig i mere end et døgn i køleskabet.
  • I fryseren kan rejer holde sig i op mod et halvt år. De mister dog lidt væde, og det kan gøre dem mere kedelige i smagen end de friske.

Beslægtede madvarer

Skaldyr som krabbekløer og muslinger har de samme kvaliteter, og endnu flere af de sunde stoffer får du, hvis du vælger jomfruhummer eller krebs. En paella med masser af lækkerier fra havet er derfor guf for dit kredsløb.

Så positivt påvirker rejer dit hjerte