Flåter findes mange steder i den danske natur, og de fleste af dem er heldigvis uskadelige. De små kræ kan dog bære på den alvorlige virussygdom TBE – den gør vi dig klogere på her.
FLÅTEN er sjældent så stor som på billedet her, når den “angriber” mennesker. Oftest er den på nymfestadiet, hvor den kun er 1-2 mm stor og dermed svær at se.
Hvad er TBE? Forkortelsen står for tick borne encephalitis, som betyder flåtbåren hjernebetændelse. På dansk kaldes virussygdommen dog for centraleuropæisk hjernebetændelse, og den overføres til mennesker via flåtbid.
Hjernebetændelse kan være ganske alvorligt. Selvom langt de fleste skovflåter i Danmark heldigvis ikke er bærere af TBE – og sandsynligheden for at blive smittet med TBE i Danmark er meget lille – så er der sket en lille stigning i antallet af tilfælde herhjemme.
Læs også: Flåter og flåtbid – det skal du vide
Sammen med professor ved Syddansk Universitet Anton Pottegård, der forsker i brug af lægemidler, gør vi dig klogere på den frygtede virussygdom.
Du får bl.a. svar på, hvilke symptomer du skal være opmærksom på, hvornår vaccination er en god idé, og om TBE generelt er en sygdom, vi skal frygte i Danmark.
Rigtigt mange mennesker frygter at få sygdommen, fordi virusset kan føre til hjernebetændelse. Men det er vigtigt at huske på, at det i Danmark kun er et fåtal af flåterne, der har TBE-virusset i sig.
Ifølge Anton Pottegård er det også kun omkring 25 % af dem, der bliver smittet, som faktisk udvikler symptomer på sygdommen, og som dermed bliver syge.
Størstedelen af dem, der får overført TBE-virus fra en flåt, bliver altså ikke syge.
De, der rent faktisk bliver syge, vil i første omgang opleve influenzalignende symptomer – og for størstedelen slutter sygdommen her. De bliver raske af sig selv.
Omkring en tredjedel af de syge oplever en fase to af sygdommen, som er den alvorlige del. Her vil man, efter en “rask” periode, der kan vare fra få dage og helt op til tre uger, udvikle tegn på hjernehinde- og/eller hjernebetændelse eller hjernehindebetændelse med involvering af nerverødderne. I 2022 blev fem danskere indlagt med TBE i fase to efter at være blevet smittet herhjemme.
Der findes ingen behandling af TBE. To tredjedele af dem, der får betændelse i hjernen, vil alligevel komme sig uden mén, mens resten kan få varige neurologiske skader som høretab eller lammelser.
Det er svært at måle, hvor mange flåter der har TBE, men der er tale om mange flåter på få steder. Det er altså ikke sådan, at de findes lidt over det hele.— Anton Pottegård, professor ved Syddansk Universitet
TBE er kendetegnet ved et tofaset sygdomsforløb for dem, som bliver syge af virussen. Symptomerne i den første fase ligner dem, vi kender fra influenza:
Omkring to tredjedele bliver herefter helt raske, mens den sidste tredjedel når til fase to, hvor virussen spreder sig til hjernen. Det forløber typisk sådan, at man efter en symptomfri periode på mellem få dage og tre uger pludselig får symptomer på sygdom igen. Det vil typisk være:
Mange af symptomerne i sygdommens anden fase er ganske alvorlige, og derfor skal de naturligvis føre til lægekontakt.
Læs også: Feber – hvorfor får man det, og hvornår er det farligt?
TBE giver i første omgang symptomer, der minder om dem, vi kender fra influenza. Herefter bliver størstedelen af de ramte raske.
Ja, TBE kan godt helbredes, og det bliver det i langt de fleste tilfælde.
Der findes dog ingen specifik behandling. Da det er et virus, kan det ikke behandles med antibiotika, som fx borrelia kan.
Størstedelen af dem, der bliver smittet med TBE-virus, bliver helbredt helt af sig selv efter sygdommens første fase.
Af dem, som rammes af den anden fase og udvikler hjernebetændelse, bliver omkring to tredjedele fuldstændig helbredt, mens den sidste tredjedel kan få længerevarende mén.
Personer med hjernebetændelse skal altid indlægges på et hospital, og da der ikke findes en egentlig kur mod TBE, fokuserer behandlingen på at begrænse skaderne.
De små bæster skal desværre ikke sidde længe for at kunne smitte med TBE – virussen overføres formentlig allerede få minutter efter, at flåten har bidt.
Er du i et område med mange flåter, skal du derfor holde god flåthygiejne. På trods af, at TBE overføres hurtigt, så antager eksperter, at det er værre, hvis den sidder længe, så opdager du en flåt, skal den væk med det samme.
Læs også: Hvordan fjerner man en flåt?
Bliver du bidt af en flåt, der bærer borrelia-bakterien, er der til gengæld meget lille risiko for, at bakterien bliver overført til dig, hvis du fjerner flåten inden for 24 timer. Du kan læse meget mere om flåter og borrelia her.
Der er i princippet risiko for at få virusset alle steder, hvor der findes flåter med TBE-virus.
Flåter lever i skov- og græsklædte områder, og de er glade for fugt og skygge. De sidder gerne for enden af græsstrå og venter på, at en vært – fx et menneske – kommer forbi.
I områder med mange rådyr er der god sandsynlighed for, at der også lever mange flåter, idet rådyret er et yndet værtsdyr for flåter.
At der er mange flåter, betyder dog ikke, at der nødvendigvis er mange flåter med TBE.
Frem til 2018 blev der kun konstateret tilfælde, der kunne føres tilbage til ophold på Bornholm.
Siden da er sygdommen også konstateret i flåter andre steder i Danmark – særligt "kendt" er området Tisvilde Hegn i Nordsjælland.
De seneste to til tre år er der dog sket en stigning af TBE-smittede i Danmark, samtidig med at man har set nye områder med smitte.
Det tyder på, at flåter med smitte har spredt sig til et større geografisk område.
På trods af stigningen i antallet smittede og det større geografiske område med smittede flåter, vurderer SSI stadig, at der er meget lille sandsynlighed for at blive smittet med TBE i Danmark og for at udvikle TBE hjernebetændelse.
På kortet herunder kan du se, hvor mange der er blevet smittet med TBE i Danmark fra 2020-2024, samt hvor i landet smitten er sket.
TBE forekommer i såkaldte microfoci, som er små og meget afgrænsede områder – fx en mose eller en legeplads. Det er ikke noget, der findes overalt i større områder.
Kigger vi uden for Danmarks grænser, forekommer TBE relativt hyppigt i det sydvestlige Finland. Det samme gælder visse områder i Sverige – i skærgården omkring Stockholm, på østsiden af søen Mälaren samt på Gotland og Øland. Smitten har også bredt sig til Skåne. Der er desuden en høj forekomst i de baltiske lande og flere andre steder i Centraleuropa.
Anton Pottegård maner dog til ro: Selv hvis du tager på ferie i et område i fx Sverige med relativt mange flåter med TBE, er der ikke grund til vaccination.
Hvis du er i målgruppen for vaccination, er det en god beskyttelse at få den. (se spørgsmålet herunder).
Det er dog kun ganske få, der bør overveje at lade sig vaccinere – for de fleste af os er god flåthygiejne den bedste beskyttelse mod TBE (og andre flåtbårne sygdomme).
Det kan være fristende at lade sig vaccinere. Dels kan det være en alvorlig sygdom, og selvom vaccinen ikke beskytter 100 % mod sygdommen, så giver det en følelse af “at gøre noget”.
Ifølge Anton Pottegård er det dog ikke nødvendigt for langt størstedelen af os:
“Hvis man går rigtigt meget i de her skove, hvor der er påvist flåter med TBE, og ofte kommer hjem med en masse flåter, så skal man måske overveje at lade sig vaccinere. Ellers er det ikke noget, man skal være bekymret for.”
Ifølge Sundhedsstyrelsen kan voksne og børn over 1 år, der færdes jævnligt i skov med tæt bevoksning og uden for stierne, overveje at blive vaccineret mod TBE. Hvis man færdes meget i skovene i Nordsjælland eller på Bornholm, kan man tale med sin egen læge i forhold til, om det er relevant at lade sig selv eller sine børn vaccinere.
GRUNDVACCINATIONEN mod TBE kræver tre doser. Herefter skal du revaccineres hvert tredje eller femte år.
En TBE-vaccine koster omkring 500-600 kr. pr. dosis for voksne. Grundvaccinationen mod TBE består af tre doser.
Anbefalingen er, at der går mellem 1-3 måneder mellem første og anden dosis. Tredje dosis gives 5-12 måneder efter anden dosis.
Det kan være fornuftigt at lægge første og anden vaccination i løbet af vintermånederne, så man har opnået god immunitet til foråret, hvor skovflåterne begynder at blive mere aktive, og vi ofte også opholder os mere i naturen.
Vaccinen mod TBE beskytter dig ikke for livet. Ifølge Statens Serum Institut opnår du beskyttelse i tre år, når du har fået de tre doser, som grundvaccinationen består af.
Efter tre år har du altså brug for en booster-vaccination, og derefter anbefaler de en vaccination hvert femte år, hvis du er over 16 år, men under 60. For personer over 60 år anbefales booster-vaccination hvert tredje år.
FLÅTER transporteres rundt på værtsdyr – fx rådyr.
Det er vigtigt at starte med at slå fast, at TBE fortsat er en meget sjælden sygdom i Danmark. Selvom der er sket en stigning i antallet af tilfælde, ser vi stadig kun ganske få.
I 2021 blev der påvist syv tilfælde med formodet smitte i Danmark, mens tallet i 2022 var fem. Siden da er det dog steget. I 2023 blev der registreret 13 tilfælde med smitte Danmark, og i 2024 var tallet oppe på 17. Hertil kommer danskere, der er smittet uden for landets grænser.
Stigningen skyldes ifølge Anton Pottegård formentlig flere faktorer. Dels begyndte vi at opholde os mere udendørs under coronapandemien, og det hænger stadig ved hos mange.
“Klimaforandringerne gør også, at vi ser en større spredning af værtsdyrene. Jo mere vi fokuserer på TBE, jo flere påviste tilfælde finder vi også. Der er altså mange faktorer, der gør, at tallet stiger,” forklarer Anton Pottegård.