Maria: 9 kilo lettere og god nattesøvn
“Jeg har det pissegodt”. Sådan siger Maria efter 6 uger med I FORMs kostplan. 9 kilo lettere, mindre mavefedt, lavere bodyage og en bedre nattesøvn er blot nogle af hendes resultater.
“Jeg har det pissegodt”. Sådan siger Maria efter 6 uger med I FORMs kostplan. 9 kilo lettere, mindre mavefedt, lavere bodyage og en bedre nattesøvn er blot nogle af hendes resultater.
“Jeg er helt vildt tilfreds! Har ikke været så slank i 12-13 år. Og det er jo ikke kun kiloene. Jeg er også glad, energisk, sover godt om natten og har skåret 14 år af min body age.”
Maria på 44 somre sprudler af glæde og overskud efter 6 uger med I FORMs kostplan – og én ting glæder hun sig ekstra meget over.
“Jeg er allergladest for, at jeg kan passe ALT mit tøj igen. Også alt det, der har ligget i skuffer, skabe og på loftet og ventet på slankere tider,“ siger hun.
Se Marias før- og efter-fotos længere nede i artiklen.
Marias resultater efter bare 6 uger er ret imponerende.
“Da jeg startede på kostplanen, dømte en avanceret kropsvægt mig som ‘Obese’. Nu er jeg ‘Standard’. Min kropsalder er faldet 14 år, min talje er skrumpet 7 cm og mine lår er ligeledes 7 cm mindre,” siger hun. Det er dog ikke det vigtigste for hende.
“Det er jo kun tal. Det, der virkelig batter, er hvordan jeg har det. Og jeg har det pissegodt! Jeg har mere energi og er glad. Falder i søvn med det samme og vågner udhvilet af mig selv før 7.”
Læs også: 3 effektive veje til at få mere energi
“Hver gang jeg ser mig i spejlet, bliver jeg glad for det syn, der møder mig. Det i sig selv føles godt på en måde, jeg har svært ved at sætte ord på.”
Maria har også oplevet andre mentale gevinster.
“Masser! Jeg døjer indimellem med søvnløshed, men det har jeg ikke oplevet en eneste gang undervejs. Jeg sover med det samme, hovedet rammer puden, og vågner udhvilet før vækkeuret næste morgen. Jeg har også en tendens til noget voksen-akne i ansigtet og på ryggen, som er pist forsvundet,” fortæller hun.
FØR | EFTER | RESULTAT | |
---|---|---|---|
Vægt: | 81,9 kg | 72,7 kg | - 9,2 kg |
Fedt-pct.: | 37,5 pct. | 32,8 pct. | - 4,7 procentpoint |
Visceral fedt: | 7 | 6 | - 1 |
BMI: | 29 | 25,7 | - 3,3 |
Talje: | 84 cm | 77 cm | - 7 cm |
Lår: | 70 cm | 63 cm | - 7 cm |
Bodyage: | 58 år | 44 år | - 14 år |
En nem og overskuelig plan at følge. Sådan betegner Maria kostplanen, der byder på tre måltider om dagen og ingen mellemmåltider. Det sidste var det sværeste for hende.
“Det svære for mig var afsavnene, slik og kage fx. Men resultatet er hvert eneste afkald værd,” siger Maria, der også lige skulle vænne sig til at spise en hel del mere grønt.
“Man skal spise enorme mængder af grøntsager! Der skal skylles, skrælles, pilles og hakkes. Selv en hurtig frokost tog mindst en halv time at få på bordet,” griner Maria.
Hun har dog tænkt sig at holde fast i alt det grønne.
Læs også: Test dig selv – Har du egentlig brug for et mellemmåltid?
“Det er jo det nemmeste sundhedshack nogensinde. Fyld maven med grønt, så kan du fysisk ikke spise særligt meget usundt.”— Maria
I kostplanen får du forslag til opskrifter, men der er frit slag, så længe du overholder planens principper. Maria benyttede sig dog flittigt af I FORMs mange opskrifter.
“Det var en uventet bonus, at de tilhørende opskrifter var så lækre. Både min mand, vores to teenagepiger og jeg selv syntes oprigtigt, at den sunde mad smagte godt,” siger hun, der ikke tøver med at anbefale I FORMs kostplan.
“Hvis du vil smide nogle kilo på en effektiv måde, kan jeg personligt love dig, at det er både muligt og overkommeligt. Hvis du kan sætte seks uger af, kan du udrette mere, end du tror.”