Vil du have en velfungerende krop, der kan klare hverdagens gøremål hele livet, skal der styrketræning til. Få idrætsforskerens forklaring på, hvorfor det er så uundværligt, og bliv motiveret til at komme i gang.
STYRKETRÆNING – holder kroppen stærk og smidig hele livet. Og du kan sagtens dyrke det derhjemme.
Har du haft en arm eller ben i gips, har du måske med egne øjne set, hvordan nogle ugers total inaktivitet efterlader kroppen slap og slatten.
Det er selvfølgelig et ekstremt eksempel, men en gipsarm eller -ben illustrerer meget godt det forfald, der sker over tid, hvis kroppens muskler, sener og led aflastes pg.a. af en inaktiv livsstil og/eller aldring.
Selv det at rejse sig fra en stol eller at gå på en trappe kan blive en større udfordring i alderdommen. Men det behøver det ikke at blive, forklarer Jens Bojsen-Møller, der er Ph.d. og lektor ved Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet.
“Når muskler, sener, knogler og led belastes, sendes der signaler til cellerne om at opbygge vævene. Og især muskelvæv har potentiale til at udvikle sig hele livet,” forklarer han.
De seneste år har styrketræning fået ekstra fokus, i takt med at forskere finder flere og flere sundhedsgevinster. Styrketræning er fx blandt de officielle anbefalinger om motion fra Sundhedsstyrelsen fra 2023.
Læs også: 6 grunde til, at ALLE kan styrketræne
Hører du til dem, der styrketræner regelmæssigt, kan du bl.a. glæde dig over sundere knogler, mindre risiko for livstruende sygdomme, færre smerter i bevægeapparatet samt bedre mobilitet og balance – for blot at nævne nogle af de gevinster, forskere har fundet belæg for.
Får du dine 30 minutters anbefalede motion om dagen ved at løbe, cykle, svømme eller gå i raskt tempo, skal du endelig ikke stoppe med det. Al motion forbedrer nemlig din livskvalitet, og konditionstræning er bl.a. supervigtigt for dit kredsløb.
Men når sundhedsmyndighederne alligevel anbefaler styrketræning mindst to gange om ugen, er det med god grund, siger idrætsforsker Jens Bojsen-Møller.
Læs også: 13 geniale fif, du skal kende, hvis du styrketræner
“Løb er glimrende fra et sundhedsperspektiv, men belastningen på musklerne er ikke stor nok til at give samme resultat som styrketræning. Og så træner du primært underkrop. Dine arme, skuldre og ryg har også brug for belastning, hvis kroppen skal fungere optimalt hele livet,” forklarer han.
Idrætsforskeren fremhæver især skulderleddet som et sted, hvor mange får problemer med alderen:
“Vi glemmer simpelthen at styrke de stabiliserende muskler, der sidder omkring skulderleddet,” siger han.
Læs også: Sådan får du stærkere skuldre
Dit nervesystem og dine muskler arbejder sammen som et team for at muliggøre bevægelse.
Når du fx vil løfte en håndvægt, sender hjernen signal til dine muskler gennem nervesystemet om at trække sig sammen og skabe muskelkraft nok til at løfte vægten.
“Du kan godt have et muskulært potentiale til at løfte noget tungt, men hvis nervesystemet ikke er vant til at løfte tungt, kan det ikke give besked til musklerne om at udvikle nok kraft. Jo mere du styrketræner, jo bedre bliver nerverne til at aktivere musklerne fuldt ud.”— Jens Bojsen-Møller, ph.d. ved Institut for Idræt og Biomekanik og lektor på Forskningsenheden Muskelfysiologi og Biomekanik på Syddansk Universitet
Det er nervesystemet, der koordinerer, hvor mange muskelfibre du skal aktivere, og hvor kraftfuldt de skal arbejde. Og dette kan trænes med styrketræning.
Gentagne styrkeøvelser er altså vigtige for samarbejdet mellem hjerne, nervesystem og muskler. Sagt lidt forsimplet, så forbedrer styrketræning dit nervesystem, som så kvitterer ved at udnytte musklernes fulde potentiale.