Hvor sidder solar plexus?

Solar plexus er en samling af nervetråde, som ud over at spille en vigtig rolle i fordøjelsen og blodtrykket også er et omdrejningspunkt i spirituel praksis.

pil peger ind på solar plexus eller solar plexus er på anden måde mærket op

SOLAR PLEXUS – Nervetråde går ud fra solar plexus til maven og organer som lever, galdeblære og bugspytkirtel.

© iStock

Solar plexus er en samling af nerveceller og nervetråde. Systemet spiller en afgørende rolle i fordøjelsen og reguleringen af blodtryk og hjertefrekvens. Men hvor præcis sidder det? Hvorfor kan det gøre ondt? Og kan man lindre ubehaget selv? Bliv klogere her.

1 Hvor sidder solar plexus?


Solar plexus er en samling af nerveceller og nervetråde, som ligger dybt inde i maven på forsiden af aorta, hovedpulsåren, som løber langs rygsøjlen gennem maven.

Fra solar plexus strækker der sig nervetråde ud i mange retninger. De følger pulsårerne til de forskellige organer.

Systemet spiller en afgørende rolle i fordøjelsen og reguleringen af blodtryk og hjertefrekvens. Solar plexus sender nemlig impulser til forskellige dele af kroppen, herunder mave, lever, galdeblære og bugspytkirtel.

Læs også: Et normalt blodtryk giver lavere risiko for blodpropper

Illustration af hvor solar plexus sidder

Her sidder solar plexus

Navnet kommer af latin og betyder “sammenflettet med solen”. Nervetråde går ud fra solar plexus til maven og organer som lever, galdeblære og bugspytkirtel.

2 Hvorfor har man ondt i solar plexus?


Hvis du har oplevet, at det gjorde ondt i solar plexus, kan det være, fordi området er overstimuleret eller irriteret. Smerterne kan komme, hvis du har slået dig eller forstrakt en muskel, men ømheden kan også skyldes stress, angst eller fordøjelsesproblemer.

Når stress og angst kan føre til en overbelastning af solar plexus, er det, fordi kroppen producerer stresshormoner som svar på den følelsesmæssige eller fysiske belastning, og det kan helt konkret føles ømt i maven og brystet eller give åndenød og hjertebanken.

Læs også: Ondt i maven – hvad kan du gøre ved dine mavesmerter?

Spændingerne lukker af for, at du kan trække vejret dybt, og nogle beskriver det som en lille bold, der sidder og blokerer området.

Føler du dig stresset og urolig, kan åndedrætsøvelser og yogastræk være med til at lindre ubehaget – men hvis du mærker, at det gør ondt over længere tid, eller hvis smerterne bliver værre, så tal dog altid med din læge.

Føler du dig stresset? Tag vores online test og bliv klogere på dit stressniveau.

3 Hvilke yogaøvelser strækker solar plexus ud?


Da nerverne i dette område er tæt forbundet med fordøjelsessystemet, kan solar plexus også reagere på ubalancer og inflammation i mave og tarm. Netop balance er noget, der inden for yoga og spirituel praksis er tæt knyttet til solar plexus. Selv det latinske navn plexus solaris betyder “sammenflettet med solen”.

Solar plexus er altså i tusindvis af år blevet kædet sammen med mental og kropslig balance. I yoga og meditation er der en lang tradition for at give solar plexus positiv opmærksomhed i form af stræk og massage.

Yoga øvelse

I yoga er solar plexus et centralt område, som forbindes med energi og balance. Kobra-stillingen strækker effektivt området og åbner op for skuldre og brystkasse.

Sådan gør du:

  • Læg dig på måtten.
  • Sæt håndfladerne i jorden, og løft dig op, så du mærker et stræk på forsiden af kroppen.
  • Slap af i skuldrene, og hold hofterne i gulvet.
  • Peg albuerne bagud, ikke til siden.
  • Tag dig god tid, og stræk kun så langt tilbage, som det er behageligt.
  • Sænk dig langsomt ned igen, og gentag så mange gange, som det føles godt.

Se kobraen på video

Kilde: Jennifer Rose, yogainstruktør

Artiklen blev bragt i I FORM 15/23