Snorker din kæreste? Eller er det dig selv, der er synderen? Snorken er lyden af vibrationer fra svælget. Og den lyd kan snildt konkurrere med lyden fra en græsslåmaskine. Læs her, hvad snorken skyldes og om hjælpemidler og behandling, der kan hjælpe dig.
SNORKE – Det kan slide alvorligt på parforholdet, hvis den ene af jer lyder som en savværk om natten
Vi har alle prøvet det. Du drømmer sødt i din varme seng, det er mørkt, og roen er altomsluttende. Pludselig vågner du til lyden af en plæneklipper(!) ved din side – din sengekammerat snorker, og støjen slipper alverdens stresshormoner løs i din krop.
Snorken er lyden af vibrationer i det bløde væv i svælget, og det er ret almindeligt. Derfor har vi samlet gode råd, information og tips om hjælpemidler lige her.
Snorken er lyden af vibrationer i svælget. Vibrationerne opstår, når pladsen i svælget bliver for lille, for så begynder det bløde væv i den bagerste del af ganen og drøblen at bevæge sig i hvirvelstrømninger.
Det er her bagerst i svælget, lyden har sin oprindelse.
Og selvom snorken ofte er noget, man laver sjov med, kan der virkelig være tale om alvorlige gener. Snorken kan variere i støjniveau, og hvor nogen snorker ‘let’ på et lydnivau som 50 dB, snorker andre helt op til 80-90 dB – altså svarende til lyden af en støvsuger eller en græsslåmaskine i din seng.
Snorken skyldes, at pladsen i svælget er snæver. Det får den bagerste del af ganen og drøblen til at vibrere – og det er dér, lyden har sin oprindelse.
Grunden til den snævre plads kan til gengæld have mange ophav.
Du kan selv gøre en række ting for at reducere snorken. Det er ikke til at sige, hvilke ting, der vil hjælpe lige netop dig, men de følgende tips er nogle af de mest effektive:
Når du eller din sovemakker gennemtrawler nettet for hjælpemidler i håbet om en fredelig søvn, kan I støde på mange forskellige remedier. Det gælder for dem alle, at der ikke er nogen garanti for, at de virker. Desværre. Forskellige ting virker for forskellige mennesker.
Ørepropperne må vist siges at være en klassiker indenfor snorkeregimet. Det største problem ved snorken er, at en eventuel partner får afbrudt sin søvn af larmen.
Derfor er et effektivt middel: ørepropper. Der findes et hav af varianter – dem af skum, dem af voks og dem af silikone, alt efter hvor meget lyd, du ønsker at lukke ude.
Din tandlæge kan muligvis hjælpe dig med din snorken ved at lave en såkaldt snorkeskinne – også kaldet en bideskinne.
Skinnen laves efter aftryk af dine tænder, og når du bider ned i den, trækker den din underkæbe frem. På den måde skabes der bedre plads til luftgennemstrømning, og det vil i nogle tilfælde kunne reducere snorken.
For mange kan det at sove på ryggen udløse snorken, fordi tungen da falder helt tilbage og spærrer for luftgennemtrængning. Derfor lyder et gammelt råd, at du kan sy en tennisbold i ryggen af din pyjamas.
Ja, du læste rigtigt. Selvom det lyder sært, kan det være et effektivt hjælpemiddel. Selvom snorkeren lægger sig til at sove på siden, oplever de fleste alligevel at rykke sig rundt i søvnen. Men sidder der en tennisbold i ryggen, undgår man den rokade.
Det er også muligt at erhverve sig plastre mod snorken. De skulle eftersigende åbne næsen og gøre det lettere at trække vejret, så der bliver mindre af den modstand, der kan skabe snorken.
På samme måde som snorkeplasteret skulle åbne næsen udefra – er det næseklemmens påstand, at den kan åbne næsen indefra og på den måde skabe bedre kår for en lydløs vejrtrækning.
Hvis ørepropper og andre anskaffelser fejler, er der ét tip, der med garanti kan hjælpe – og det er, at snorkeren og sovemakkeren ikke sover sammen.
Det kan virke trist og ensomt, hvis man er vant til at sove sammen, så en løsning kan være at dele ugen op i dage, man deler seng, og dage, hvor man ikke gør.
På den måde kan den pårørende finde ro i, at der vil være dage, hvor søvnen er garanteret ikke at blive afbrudt af snorken. Andre dage kan man så fortsat prøve sig frem med ørepropper, snorkeskinner og de ting, de ellers har vist sig at hjælpe på larmen.
Snorken kræver ikke en behandling i sig selv, men da det kan være meget generende for snorkerens nærmeste, kan det være givende at få sat en stopper for støjen.
Hvis årsagen er en skæv næseskillevæg, forstørrede mandler eller polypper kan kirurgi være en mulig løsning. Her opererer man inde i næsen ved at gå op gennem næseborene for at rette skillevæggen, så der bliver bedre plads til luften. Det er smart, fordi man efterfølgende slipper for ar - og forhåbentligvis også snorken.
Både amerikanske og danske hospitaler estimerer, at hver fjerde snorker regelmæssigt. Cirka hver anden person snorker af og til, så det er altså et almindeligt fænomen, der påvirker mange menneskers nattesøvn.
Almindelig snorken er ikke farligt og kræver ikke nødvendigvis behandling for den sovende. Snorken kan til gengæld også indikere, at du lider af søvnapnø, og det kan faktisk være farligt.
Søvnapnø er en svær grad af snorken, hvor der midlertidigt lukkes helt til i svælget og derfor også for vejrtrækningen. Og den tilstand kan have følgesygdomme.
Skulle du lide af søvnapnø, er der heldigvis behandling at få.
For nogle kan et lille kirugisk indgreb, hvor man retter lidt i gane eller næse være nok – for andre, skal der mere omfattende midler til.
Det mest almindelige hjælpemiddel ved søvnapnø er det man kalder for en CPAP-maskine. Maskinen giver luft gennem en ansigtsmaske, man har på om natten og modvirker derfor de vejrtrækningspauser, der giver søvnproblemer.
Fra børn og fulde folk skal man høre … snorken.
Det er ikke kun alkoholindtag og overvægt hos voksne, der kan være skyld i snorken. Også børn kan snorke.
Her er den mest almindelige årsag, at mandler eller polypper er forstørrede og derfor generer vejrtrækningen.
Det er overvejende mænd, der snorker. Cirka halvdelen af alle mænd snorker, og hele 10-20 procent af alle mænd snorker hver eneste nat.
Når du er gravid, svulmer dine slimhinderne op – også dem i næsen. Det er helt ufarligt og meget almindeligt.
Psykolog Peter Askou Jakobsen skelner mellem relevante og irrelevante lyde. De irrelevante ignorerer vi – og det er den box, man som partner skal lære at putte lyden af snorken i.
En relevant lyd, er en lyd, vi skal handle på. Det kan eksempelvis være en ny lyd, vi aldrig har taget stilling til før. En irrelevant lyd tiltrækker omvendt ikke vores opmærksomhed, fordi vi kender den og allerede ved, at vi ikke skal bruge den til noget.
Derfor handler det som partner om at træne sig selv til at vide, at snorken er en irrelevant lyd, vi kender, og som ikke kræver handling fra os.
Mennesker kan lære at sove i højlydte områder, som krigszoner eller nær højlydt trafik, og det er netop fordi, lyden med tiden er blevet velkendt og derfor irrelevant. Lyden kræver ikke handling, fordi man allerede har taget stilling til den.
Du sover højst sandsynligt ofte, mens din partner snorker, men når du bliver opmærksom på lyden og lader den irritere dig, bliver snorken umuligt at kombinere med den gode søvn. Det handler om at lære lyden at kende og at erkende, at du faktisk godt kan sove, mens snorkenen brager derud af.