Har du først betændelse i munden, kan bakterier nemt sprede sig til resten af kroppen. Tag mundsundheden alvorligt, lyder opfordringen.
BETÆNDT TANDKØD er ikke så harmløst, som man skulle tro. Det kan på den lange bane føre til betændelse og sygdom uden for munden.
“Pyt, jeg springer over i aften”.
Kan du nogle gange slække på tandbørstningen, fordi du er træt? Det er verdens dårligste idé – kun overgået hvis du også aflyser dit eftersyn hos tandlægen.
“Sundhed i munden hænger tæt sammen med sundhed uden for munden,” siger Christian Damgaard, der er lektor på Tandlægeskolen ved Københavns Universitet.
Faktisk er der en bekymrende sammenhæng mellem at have betændelse i munden og at udvikle alvorlige sygdomme som type 2-diabetes, leddegigt og hjerte-kar-sygdomme.
Lige nu undersøges det, om betændelse også kan føre til øget risiko for demenssygdomme.
SYGDOM I MUNDEN kan føre til sygdom et andet sted i kroppen, hvis bakterier spredes gennem kredsløbet.
Åreforkalkning medfører forsnævring og tilstopning af kroppens pulsårer, som giver dårligt kredsløb.
Udviklingen er et naturligt alderdomstegn. Hvis der er betændelse i kredsløbet, fx fra munden, speedes processen op, og det kan give hjerteproblemer og blodpropper.
Parodontitis-patienter har generelt højere kolesterol i blodet.
Ubehandlet type 2-diabetes forværrer tandproblemer og omvendt. Det sker, hvis bakterier spredes fra munden.
Betændelsen kan bidrage til at ændre sukkerstoffet, så immunforsvaret eksempelvis bliver dårligere til at reagere på bakterier.
Samtidig bliver man mindre følsom over for insulin, så blodsukkerindholdet forbliver højt i længere tid efter indtag af kulhydrater.
Gigtpatienter har øget risiko for at få parodontitis – og parodontitis-patienter har omvendt også øget risiko for at få gigt.
I det sidste tilfælde er årsagen, at en særlig bakterie spreder sig fra munden til blodomløbet. Den kan ændre på sammensætningen af DNA'et, som fører til, at et af kroppens egne proteiner fejlagtigt opfattes som en trussel af immunforsvaret, der derfor vil angribe.
På den måde kan bakterier både starte og sætte fart på gigtsygdom.
TIP
Har du leddegigt, bør du få behandling for evt. parodontitis hos tandlægen. Har du parodontitis, bør du tjekkes for symptomer på gigt hos lægen.
Her gik vi og troede, at det kun var usund livsstil som fed mad, rygning, alkohol og for lidt bevægelse, der forårsagede sygdommene.
Hvordan kan dårlig mundhygiejne bidrage til, at man bliver syg?
Forklaringen ligger i de mange bakterier, som bor i mundhulen. De skal død og pine holdes nede med grundig tandbørstning, så de ikke fremprovokerer betændelsessygdommen parodontitis (også kendt som paradentose), forklarer Christian Damgaard.
En enkelt tandkødbetændelse er ikke farlig, men går den ikke væk med grundig tandbørstning og mellemrumsrensere, skal du være opmærksom.
“Forstyrres tænderne ikke af en tandbørste, dannes der et lag af bakterier på tænderne, som kan føre til betændelse i tandkødet.”
Dermed risikerer den yderste barriere på tandkødet at blive nedbrudt, og så er der det, som Christian Damgaard kalder “en motorvej for bakterier på tænderne over i blodbanen”.
På den måde kan en tandkødsbetændelse ende med at give betændelsestilstande andre steder i kroppen.
Immunforsvaret, der normalt bekæmper bakterier, er desværre ikke til megen hjælp her.
Det påvirkes nemlig også, så det både bliver dårligere til at reagere på bakterier og i nogle tilfælde fejlagtigt kan angribe vores egne celler.
Læs også: Styrk dit immunforsvar
Den gode nyhed er, at tandkødsbetændelse og parodontitis både kan forebygges og kureres.
“For mange vil det være nok at holde tænderne rene og få en tandrensning hos tandlægen indimellem.”— Christian Damgaard, lektor på Tandlægeskolen, Københavns Universitet
De mere alvorlige tilfælde af parodontitis kræver kirurgi, men for alle gælder, at betændelsen kan helbredes helt.
Så slipper du både for blødende tandkød og tandtab, og mindst ligeså vigtigt: Du banker også risikoen for at få en alvorlig sygdom betragteligt ned.
Det kan derfor ikke understreges nok, hvor vigtigt det er at have en fast rutine med at gå til tandlæge.
“Tandlægen kigger også efter tegn på sygdom andre steder i kroppen, for de vil ofte blive afsløret i munden af fx forandringer på slimhinder, syreskader på tænderne osv.,” siger Christian Damgaard.
Finder tandlægen tegn, bliver du opfordret til at kontakte egen læge.
Kommer du ikke afsted til eftersyn af tænderne, kan du derimod sagtens gå med en ubehandlet parodontitis. Det mener man, at 4 ud af 10 danskere gør. Kun 12-14 procent af de ramte bliver behandlet for det, viser opgørelse.
Der går altså tusindvis af mennesker rundt uden at ane, at de er syge i munden. Og at de dermed bærer på en tikkende bombe for at blive alvorligt syge.
“Parodontitis kommer typisk først, og senere udvikler man så leddegigt, diabetes og hjerte-kar-sygdomme,” siger lektoren.
Læs også: Gigt – sådan reagerer din krop
Et studie viser, at danskere under 60 år har 6,6 gange større risiko for at få hjertekarsygdom, hvis de har parodontitis, end hvis de ikke har betændelsessygdommen.
Men kan du så være sikker på, at tandlægen opdager betændelsen?
“Ja, tjek for parodontitis er en del af standardundersøgelsen hos både tandlæger og tandplejere,” forsikrer Christian Damgaard.
GODE RUTINER er afgørende for at forebygge mundsygdom i stedet for at skulle behandle dem senere.