Sådan laver du en lækker og (næsten) sprød blomkålspizza
En pizza med blomkålsbund. Jo, den er god nok. Vi guider dig til at lave en sund og (næsten) sprød blomkålspizza med masser af grønt. Og så får du 4 opskrifter med forskelligt fyld.
En pizza med blomkålsbund. Jo, den er god nok. Vi guider dig til at lave en sund og (næsten) sprød blomkålspizza med masser af grønt. Og så får du 4 opskrifter med forskelligt fyld.
Du skal ikke sammenligne blomkålspizza med en klassisk italiensk hvedemelspizza. Så er det sagt. En blomkålspizza bliver aldrig lige så sprød.
Men blomkålspizza er et lækkert og sundt alternativ til den traditionelle variant, og pizza-smagen og mætheden er helt i top. Tag os bare på ordet.
Men hvorfor er blomskålspizza sundere? Hvor mange kalorier er der i blomkålspizza? Kan man lave vegansk blomskålspizza? Og hvordan laver man den bedste blomkålspizza? Få svar på dine spørgsmål her – og find inspiration i vores lækre opskrifter på blomkålspizza.
Blomkålspizza kan laves på mange forskellige måder. Uanset hvad er det dog virkelig simpelt, og en blomkålspizza kræver hverken æltning eller hævning. Easy peasy.
Du kan også se her, hvordan du nemt og hurtigt kan lave en blomkålspizza og dermed få en fornemmelse af, hvordan konsistensen på selve ‘dejen’ skal være.
Måske er du stødt på blomskålspizzaen før og har tænkt, at blomkål og pizza måske ikke lyder som den mest oplagte kombination.
Men der er flere fordele ved at hive blomkålen frem og bruge den i din pizza. Blomkålspizza er særligt god for dig, der:
Mange af os har svært ved at nå op på den mængde grøntsager, vi anbefales at spise dagligt. Og vi kæmper med at tænke grøntsagerne endnu mere ind i hverdagens middagsretter.
Men ved at erstatte den almindelige pizzadej af hvedemel med en pizzabund af blomkål, er det ingen sag. Det er langt sundere med en blomkålspizza, da en enkelt pizza kan give dig en hel dagsration af grøntsager.
Spiser du oven i købet salat som tilbehør til din blomkålspizza, er der ikke et øje tørt.
Vil du have endnu mere grønt ind i hverdagen, så prøv vores grøntsagskur!
Ja, en blomkålspizza kan sagtens være glutenfri. Du behøver slet ikke komme mel eller gryn i din blomkålspizza-'dej', og det betyder, at blomkålspizza derfor er et godt bud på en glutenfri ret.
Et måltid bliver ikke nødvendigvis sundt af at være fri for gluten, men det udskældte protein kan for nogle skabe ravage i tarmsystemet med oppustethed og utilpashed efterfølgende. Nogle tåler simpelthen ikke gluten, men hos en del af os andre skyldes det faktisk slet ikke gluten, men det faktum, at glutenholdige kornarter som hvede er rige på nogle særlige kostfibre, der fodrer bestemte tarmbakterier, som producerer meget luft.
Hvis du har erfaring med, at meget brød (som jo er hovedbestanddelen i en almindelig pizza) gør dig oppustet, kan en pizza med blomkålsbund derfor være svaret på dine drømme og give dig en pizza-aften, der ikke efterlader dig på sofaen med åben bukseknap.
Der er langt flere kulhydrater i en almindelig pizzadej i forhold til en “pizzadej” af blomkål.
Derfor er er blomkålspizza særdeles velegnet, hvis du følger en LCHF-diæt eller bare gerne vil undgå at sparke unødigt hårdt til dit blodsukker.
Det er naturligvis forskelligt fra opskrift til opskrift, men som hovedregel vil en pizzabund af blomkål indeholde færre kalorier end en traditionel pizzadej, som er lavet på hvedemel, på trods af, at der ofte vil være mere fedt i blomkålsbunden.
Det skyldes, at der er rigtigt meget energi i den mel, der danner basen i en almindelig pizzabund, hvorimod der stort set ikke er energi i den blomkål, der danner basen i blomkålsbunden.
Herunder kan du se, hvor mange kalorier, protein, fedt, kulhydrat og kostfibre der er i en almindelig pizzabund kontra blomkålspizza. Der er tale om bunde på henholdsvis 450 gram og 1.000 gram rå vægt.
Du kan sagtens bruge andre fintrevne grøntsager til at lave en pizzabund fx selleri, broccoli, gulerod, kikærter eller squash.
Du kan også bruge skiver af aubergine eller en halveret portobello-svamp som pizzabund.
Blomkålspizza er dog især populær som alternativ til almindelig pizzadej, da blomkål, trods sin karakteristiske duft, har en meget mild smag.
Som med den klassiske pizza, så er der fri leg, når det gælder topping på din blomkålspizza.
Men især er en blanding af laks, avocado, frisk spinat og smøreost en vinderkombination, når det gælder topping til din blomskålspizza.
Du kan også sagtens ty til den klassiske topping og bruge traditionel tomatsauce, skinke og ost på din blomkålspizza. Hvis du bruger tomatsauce, er det en god idé at bage blomkålspizzaen i lidt ekstra tid, hvis du vil undgå at bunden bliver alt for blød.
Find inspiration til, hvilken topping du kan bruge på din blomkålspizza i vores opskrifter
Det er svært at få en blomkålspizza til at blive lige så sprød, som vi kender det fra stenovnspizzaen fra det lokale pizzaria.
Et tip til at få en mere sprød bund kan være at overhælde blomkålen med kogende vand før brug. Her er det vigtigt at presse væden godt ud af blomkålen efterfølgende, så bunden ikke bliver smattet i stedet.
Alternativt kan du tilføje en sprød salat eller grøntsagsstave som tilbehør. På den måde kan det give lidt mere ‘sprødhed’ til retten, samtidig med at du får endnu mere grønt indenbords.
Du kan godt lave en vegansk blomkålspizza. Du skal blot erstatte ægget i blomkålspizzaen med Husk, loppefrøskaller, mandelmel eller kikærtemel, som gør, at “dejen” bliver klæg alligevel.
Her er vores opskrift på en vegansk blomkålspizzabund.
Her kan du se vores bud på 4 forskellige opskrifter på lækker og smagfuld blomkålspizza.
Laks, blomkål og pizza er måske en lidt utraditionel kombination, men vi kan love dig for, at du skal prøve den her blomkålspizza!
Det er svært ikke at tage et ekstra stykke af denne blomkålspizza med stegte svampe, havgus-ost og persille. Men det må du altså også godt!
Hvis du gerne vil spise endnu flere grøntsager, så er den her blomkålspizza det perfekte bud. Her får du udover kylling både kål og champignoner som fyld på din blomkålspizza.
Her får du en blomkålspizza med det klassiske fyld, som vi alle elsker. Fordi kombinationen af tomatsauce, parmaskinke, artiskokhjerter og god ost aldrig har fejlet!