Blomkålspizza med kylling, ost og tomat

45 minutter
484 kcal

Pizzadej lavet på en bund af blomkål. Helt uden mel – men fyldt med fantastisk smag.

Blomkålspizza – glutenfri, low carb og keto-venlig opskrift

HJÆLP SPRØDHEDEN PÅ VEJ – Knug al væden ud af blomkålen, efter du har revet den.

© wichmann+bendtsen

Blomkålspizza med kylling, ost og tomat

Undgå at skærmen slukker

Ingredienser

2 personer

  • 200 g blomkål
  • 2 æg
  • 33 g parmesan
  • 1⅓ spsk. pulveriserede loppefrøskaller
  • ½ tsk. havsalt

Topping:

  • 3⅓ spsk. tomatpassata (mosede tomater)
  • 83 g frisk mozzarella
  • 100 g kylling
  • ½ tsk. ekstra jomfruolivenolie
  • Havsalt
  • Sort peber, friskkværnet
  • 2 spsk. basilikumpesto
  • 1⅓ håndfuld rucola
  • Lidt høvlet parmesan
  • ½ tomat

Sådan gør du

  • Varm ovnen op til 200 gr.
  • Riv blomkål helt fint (evt. i en foodprocessor). Bland med æg, revet parmesan, loppefrøskaller og salt. Lad blandingen hvile i 10 min.
  • Fordel på en bageplade med bagepapir. Det skal ca. fylde 2⁄3 af bagepladen. Bag i 20 min.
  • Smør tomatpassata på den bagte bund. Bræk mozzarella i mindre stykker, og fordel ligeledes på bunden. Bag i 15 min., til osten er blevet gylden.
  • Steg kyllingebrystet ca. 6 min. på hver side i lidt olie. Drys med salt og peber, og skær i tynde skiver.
  • Top pizzaen med kylling, pesto, rucola, parmesan og tomat i skiver.

TIP! Glem forestillingen om en stenovnsbagt pizza! Det her er noget andet. Men også godt. Du kan hjælpe sprødheden lidt på vej ved at knuge al væden ud af blomkålen, før du bruger den.

LÆS OGSÅ: Hvordan får jeg en sprød blomkålspizza?