Chili sætter forbrændingen i vejret, sukker sløver stofskiftet, og hele systemet går ned uden jod. Myter er der nok af, men hvad er rigtigt og forkert, når det kommer til vores stofskifte og maden på tallerkenen?
STOFSKIFTE – Der skal skrues gevaldigt op for tålmodigheden, hvis du vil tabe dig og har for lavt stofskifte.
Vi har alle et. Nogle har et langsomt, andre har et hurtigt. De fleste af os har et helt normalt et. Og så er der dem, der har et, der er for langsomt eller for hurtigt. Vi taler om stofskiftet.
Cirka 5-10 pct. af os kommer til at døje med stofskifteproblemer på et tidspunkt i vores liv, og risikoen er størst for kvinder, ligesom den stiger med alderen. For nogle vil det være forbigående problemer, fx efter en graviditet. For andre er stofskiftet en kilde til livslang medicinsk behandling.
Op mod hver 6. kvinde udvikler faktisk en medicinkrævende stofskiftesygdom i deres liv ifølge tal fra Stofskifteforeningen.
Symptomerne på en stofskiftesygdom afhænger af, om stofskiftet er for højt eller for lavt, men tæller alt fra uro i benene, hjertebanken og vægttab til vægtøgning, koncentrationsbesvær, forstoppelse og infertilitet.
Og så er der symptomer, som mange tror er lig med en stofskiftesygdom, men ikke nødvendigvis er det. Klassikeren er, at man tror, man har et forhøjet stofskifte, fordi man er typen, der kan spise og spise uden at tage på. Dét har dog ikke nødvendigvis noget med ens stofskifte at gøre; man kan også “bare” have en høj forbrænding af mange andre årsager.
Stofskifte og forbrænding bruges fra tid til anden synonymt, men vi bør skelne mellem de to: Stofskifte henviser som regel til den “biokemiske” omsætning af energi – altså det, der har med hormoner at gøre – mens forbrænding som regel refererer til musklernes energiforbrug.
Vores forbrænding er altså det, der kan forandre sig. Det kan forandre sig afhængigt af vores livsstil, mens stofskiftet er mindre påvirkeligt af vores valg. Sandsynligvis fordi vores stofskifte er med til at bestemme vores vægt, har der i mange år været stor interesse for, om man kan påvirke sit medfødte stofskifte.
Kalorieberegner – Hvor mange kalorier har jeg brug for?
Hvor nemt ville det ikke være, hvis man kunne skrue op og ned efter behov? På nettet og i diverse bøger støder du på masser af tips og tricks til at påvirke stofskiftet, som ikke nødvendigvis har noget med virkeligheden at gøre. Derfor har vi lavet et virkelighedstjek på de mest almindelige myter.
DELVIST SANDT.
Dit stofskifte kan være lidt lavt, og det kan være meget lavt, og din mulighed for at tabe dig vil afhænge heraf.
For mennesker med normalt stofskifte siger man som tommelfingerregel, at man kan tabe et kilo om ugen ved at begynde at spise sundere. Ét kilo om ugen er til gengæld urealistisk, hvis du har et for lavt stofskifte. Også selvom du er velmedicineret.
Et slag på tasken lyder, at du skal regne med at tabe dig fire gange så langsomt. Så det er svært – og sværere end for alle andre – men ikke umuligt. For mange er det enormt demotiverende, at det går så langsomt, og hvis du døjer med mange andre symptomer, er det heller ikke sikkert, at vægttab står højest på listen.
Men hvis dit stofskifte er lavt og du drømmer om at ændre din figur, kan det hjælpe at bruge et målebånd, så du ikke kun fokuserer på vægten. Du kan også supplere med en måling af din fedtprocent. Det vil en diætist kunne hjælpe med.
FALSK.
Mange har sikkert hørt historien om, at chili skulle sætte gang i både det ene og det andet. Men stofskiftet påvirker det altså ikke. Chili kan ganske rigtigt hæve din puls i et øjeblik og få dit hjerte til at slå et ekstra slag, hvilket ganske, ganske kort øger forbrændingen.
Men selv den effekt går væk, hvis man vænner sig til den stærke smag. Så spis chili, hvis du kan lide det, men gør det ikke for dit stofskifte.
SANDT.
4-tallet og 3-tallet i stofskiftehormonerne T4 og T3 refererer faktisk til antallet af jodmolekyler, som de to hormoner skal bruge i deres struktur for at fungere. Så jodmangel påvirker ikke bare dit stofskifte – det saboterer det.
Hvis du ikke får nok jod, vil du få lavt stofskifte og med tiden udvikle struma, som er en tilstand, hvor skjoldbruskkirtlen vokser sig synligt større på halsen. Siden 2000 har vi beriget salt med jod, så jodmangel ses sjældnere.
Er du forfalden til havsalt, sydesalt, himalayasalt og andre af de mere trendy salttyper, så er det værd at være opmærksom på, at disse typer salt ikke beriges med jod. Tang, fisk og skaldyr er generelt gode kilder til jod.
FALSK (for de fleste).
Det har fået sig et dårligt ry de sidste par år, men forskningen taler sit tydelige sprog: Gluten er skidt for stofskiftet, hvis du har cøliaki – altså ikke kan tåle gluten – men kun i det tilfælde og ellers ikke.
Når det er sagt, så har personer med stofskiftesygdommen hashimoto, en autoimmun sygdom, som forårsager en kronisk betændelsestilstand i skjoldbruskkirtlen, en øget risiko for at have cøliaki sammenlignet med den øvrige befolkning.
LÆS OGSÅ: Lynguide til en glutenfri kost
Men gluten ser altså ikke ud til at være et generelt problem for stofskiftepatienter. Hvis du ikke synes, du tåler gluten, kan du skære ned på hvedemel, men opsøg en diætist, inden du fjerner alt gluten fra din kost.
GLUTEN – er ikke umiddelbart et problem for stofskiftepatienter.
FALSK.
Det ved vi ikke direkte. Sukker er dog tomme kalorier, og hvis du har problemer med vægten, tager sukker plads fra bedre kalorier, så det kan være en god idé at undgå under alle omstændigheder.
DELVIST SANDT.
Hvis du sulter dig og taber dig, går kroppen automatisk i gang med at spare på energien og gøre dig mere sulten. Din forbrænding bliver altså lavere, og du vil nok tage på igen, når du stopper din kur.
Dine stofskiftehormoner kommer dog ikke helt ud af kurs. Ligesom alle andre skal stofskiftepatienter sørge for ikke at tabe muskler, når de forsøger at gå ned i vægt. Tab af muskelmasse er nemlig med til at sætte forbrændingen ned.
LÆS OGSÅ: 9 myter om faste – er det sundt eller usundt?
Så konsultér en læge og diætist, før du afprøver diverse fastekure, hvis du døjer med stofskiftet og får medicin.
FALSK.
Du må gerne undgå de goitrogene stoffer, du finder i fødevarer som soja, kål og spinat, hvis du ikke kan lide dem, men for dit stofskifte er det lige meget.
I teorien ser de goitrogene stoffer ud til at kunne blokere for noget stofskiftemedicin, hvis man samtidig har jodmangel, men i praksis er det ikke noget, du skal bekymre dig om.
KÅL – er blandt de fødevarer, nogle tror, er skidt for stofskiftet pga. goitrogene stoffer. Men den påstand er der ikke hold i.
DELVIST SANDT.
Har du en stofskiftesygdom, kan det påvirke din vægt i både den ene og den anden retning. Når det er sagt, så anbefales stofskiftepatienter at spise sundt, og dér er antiinflammatorisk lidt af en 12-talskost.
Den efterlever både de danske kostråd og middelhavsdiæten, og der kommer hele tiden ny forskning. Men nogle synes også, den er dyr, at den ikke tager højde for, hvad der er i sæson, og at den ikke er klimavenlig nok. Og mindre kan også gøre det.
SE OGSÅ: Antiinflammatorisk kostpyramide
Så hvis man har tid og råd, er det fint at spise antiinflammatorisk, men ikke nødvendigvis bedre end andre sunde diæter. Det er oplagt at få hjælp fra en diætist til at finde den rette, individuelle kost.
Kilde: Stofskifteforeningen _OV