Hvis det kniber med at få nok grøntsager indenbords, kan du finde hjælp i supermarkedets frysemontre. Her får du alle fordelene serveret.
FROSNE GRØNTSAGER har et blakket ry for at være langt mindre sunde eller anvendelige end de friske. Det er faktisk unfair.
Kender du det at stå i supermarkedet med et flakkende blik, for hvad skal du købe for at få aftensmaden klar på 30 minutter? Og det skal helst være sundt.
Den situation får alt for mange af os til at fokusere på kød og stivelse, og så kommer grøntsagerne i anden række. Bare tanken om at skrælle, snitte, koge og bage dem kan simpelthen være for uoverskuelig.
Læs også: Sund aftensmad – på max. 30 minutter
“Hvis alternativet er ikke at få sine 6 grøntsager om dagen, så er frosne grøntsager et godt alternativ,” siger seniorforsker Jette Jakobsen fra DTU.
Har du svært ved at få øje på det gode ved frosne grøntsager? Så bliv klogere på argumenterne her.
I en rapport fra 2023 har seniorforsker Jette Jakobsen været med til at undersøge næringsindholdet i frosne grøntsager sammenlignet med de friske varianter.
“Vores undersøgelse viste, at frosne grøntsager, som ikke er blevet tilberedt, har de samme næringsstoffer som friske – bare ikke altid i helt samme mængde,” siger hun.
Læs også: Top 3: Her er de sundeste grøntsager
Indholdet af såkaldt tørstof er lavere i de frosne end i friske grøntsager, og det kan have betydning for det lidt lavere næringsindhold.
Det er dog ikke de store forskelle, der er tale om. Grøntsagerne fryses ned lige efter, at de er høstet, så langt størstedelen af vitaminindholdet bevares.
Så selvom de fleste foretrækker den sprøde friske variant, så får du altså stadig et solidt, sundt og næringsrigt alternativ ved at hive en pose frosne bønner med hjem.
Når du køber en pose grøntsager fra frost, kan du let og elegant springe over den del af processen, der hedder rensning og udskæring, for det har producenten allerede fikset for dig.
“Det er nemt at åbne en pose og putte indholdet i en gryde eller i ovnen," siger madkonsulent Gitte Breum og fortsætter:
“Havde vi ikke frostvarer, ville vi mangle nogle af de lette løsninger på de travle dage.”— Gitte Breum, konsulent i omlægning til økologisk mad
Til daglig er hun direktør for firmaet MAD til hver DAG, der leverer måltider til ældre i eget hjem og på plejehjem i fem kommuner, og skal sikre højst muligt kvalitet af maden.
Læs også: Spar tid og spis sundere med meal prep
Hun understreger dog, at nogle grøntsager, som fx majs, ærter og grønne bønner, bedre bevarer smag og konsistens end andre, som fx blomkål og broccoli.
Få hendes køkkenråd til, hvordan du bedst laver mad af frosne grøntsager her.
Selve tilberedningsformen har også meget at skulle have sagt. Ikke en levende sjæl vil løfte øjenbrynet, hvis du tilføjer frosne grøntsager i en suppe eller en sammenkogt ret – altså i sammenhænge, “hvor de bliver kogt mere”.
Til gengæld er grøntsagerne fra frost knap så indbydende, hvis de optræder på tallerknen som et tilbehør i sig selv.
“Jo mere alene grøntsagerne står, jo mere ukulinarisk. Gulerødder og rodfrugter ville jeg altid vælge friske,” siger Gitte Breum.
Det er en kombination af smag og konsistens, som giver en følelse af, om vi kan lide maden. Hvis du er i tvivl, kan du se, om maden bliver spist.
“Alle de grøntsager, der bliver spist, er en god idé,” fastslår Gitte Breum.
Frosne grøntsager gør sig også godt i bl.a. supper, wok og tærter. Få en samlet oversigt over, hvordan du bruger dem bedst, her.
MULIGHEDERNE er mange, hvis du vil lave mad med frosne grøntsager. Få inspiration til større brug.
Har du før prøvet at måtte tømme grøntsagsskuffen i køleskabet, fordi porrerne er blevet slatne og gulerødderne bløde? Så ved du, hvor meget man kan ærgrer sig over, at man igen ikke nåede at bruge grøntsagerne i tide.
Med frostvarer har du den klare fordel, at holdbarheden er markant længere end ved de friske varianter. Generelt skal du regne med 10-12 måneder, fordi grøntsager har et lavt fedtindhold.
Læs også: Så længe kan din mad holde sig i fryseren
Holdbarheden er måske særligt en fordel for den lille husstand, fordi det er let at tage en lille portion grøntsager ud af en frostpose og lade resten ligge i fryseeren. Dermed kan du lettere have et større udvalg at vælge imellem, end hvis du skulle købe alle grøntsagerne ind i frisk form.
Frostvarerne får altså point for deres høje næringsindhold og de lette løsninger. Men når det kommer til smag og konsistens, kan de stadig ikke slå friske råvarer.
Det er der råd for.
“Vi skal blive langt dygtigere til at bruge grønt i sæson, og så supplere op med det frosne der, hvor det er nødvendigt. Det er helt klart om vinteren, at de har deres største berettigelse," siger hun.
Fra november til maj har vi på vores breddegrader ikke meget andet end rodfrugter og kål at trylle med i køkkenet, som du kan se på denne oversigt – lige til at printe ud til køleskabet.
“Hvis alternativet er, at vi springer grøntsagerne over, er frostvarer en god mulighed,” siger Gitte Breum.
Klar til at gå i køkkenet? Her finder du gode råd til, hvordan du bedst anvender frosne grøntsager i madlavingen, inklusiv en oversigt med de forskellige typer.
TÆNK KREATIVT Tænk kreativt når du serverer grøntsager for børn, så de fatter interesse for vitaminbomberne.
Baby spiser grøntsager med stor fornøjelse.
Det er mange forældres hovedbrud at få poderne til at spise tilstrækkeligt med grønt. Det kan betale sig at gå varsomt frem med de af frostvarerne, der let skifter konsistens og smag.
“Hvis vi serverer en broccoli fra frost, og de ikke kan lide det, så ender det med, at de heller ikke kan lide den friske,” siger madkonsulent Gitte Breum.
Hun råder til, at du prøver dig frem og lægger mærke til, i hvilken tilberedningsform de frosne grøntsager bliver mest spist af børnene. Skal de skjules, er sammenkogte retter det bedste bud.
TIP!
Små børnefingre vil elske at få serveret optøede ærter eller majs som tilbehør til maden. Friske grøntsagsstænger af fx gulerod, agurk og peberfrugt er også et hit.
KILDER: Gitte Breum, konsulent i omlægning til økologisk mad og direktør i MAD til hver DAG og Jette Jakobsen, Seniorforsker, DTU Fødevareinstituttet