Hvorfor vejer du egentlig det, du gør? Skyldes det mon lavt stofskifte, dine gener, dine muskler, eller at du spiser meget salt? Læs med, når vi her tjekker de største skrøner om din vægt.
Bliv klogere på, hvad der ligger bag tallet på din badevægt her.
Der florerer mange (mere eller mindre gode) bud på, hvorfor vi vejer det, vi gør. Vil du gerne vide, hvad der ligger bag det drilske tal på din badevægt, så læs med. Her i artiklen giver vi dig nemlig et sandhedstjek af 9 vægtmyter.
Nogle af os er overbeviste om, at det må skyldes et lavt stofskifte, når vægten skyder i vejret, selvom vi nærmest intet spiser. Det er dog yderst sjældent, at overvægtige har en lavere forbrænding end normalvægtige. Faktisk er det netop det modsatte, der er gældende. Jo mere du vejer, jo højere hvilestofskifte har du, og jo mere energi forbrænder du, når du træner.
Symptomer på lavt stofskifte
Vores kropsvægt er styret af mange forskellige gener, hvoraf man kender ca. 100 af dem. Tilsammen forklarer de dog mindre end 3 pct. af, hvorfor nogle bliver overvægtige frem for andre.
Man har især forsket i FTO-genet. Genet findes i alle mennesker, men det er kun omkring 16 pct. af os, der har en variant, som gør os mere disponerede for overvægt end andre. Det er altså ikke forkert at sige, at man godt kan arve en tendens til overvægt, men det er imidlertid sjældent tilfældet.
Er man bærer af FTO-fedmegenet, har man heller ikke sværere ved at tabe sig, når man går på kur, end mennesker, der ikke bærer genet, har forskning vist.
Det er ikke forkert at sige, at muskler vejer mere end fedt. Faktisk næsten 20 pct. mere. Det skyldes, at fedtceller primært er opbygget af triglycerider, som vejer mindre end de proteiner og det vand, som muskelceller består af. Desuden er grundstofferne i muskelceller generelt tungere end dem, der er flest af i fedtceller.
Hvis du er veltrænet, kan du altså godt have et højt BMI, selvom du har en relativt lav fedtprocent.
Hvis du vejer mange kilo for meget, kan det være gavnligt for din motivation at tabe de første par kilo lidt hurtigt. Men hvis du taber dig hurtigt uden at motionere, vil du tabe en del muskelmasse, og fordi forbrændingen sidder i muskelmassen, risikerer du dermed at tage det hele på igen, når du dropper din kur og vender tilbage til din normale kost.
Det vigtigste for at opnå et varigt vægttab er, at du taber dig ved at kombinere kost og motion. Ved at træne øger du nemlig din følsomhed over for stoffet leptin, et hormon, der påvirker mæthedscentret i hjernen, så du bevarer din mæthed længere.
Vil du gerne have et langvarigt vægttab?Vi giver dig her 12 tips til at gå ned i vægt - og blive der.
Nej, du kan ikke bare spise løs, selvom du træner meget! Om du øger din kropsvægt, afhænger af, om du opretholder en neutral energibalance. Det vil sige, at du ikke indtager mere energi, end du forbruger. Hvis dit mål med træning er at holde vægten, udgør en times ret hård træning altså ikke et fripas til at gå amok i slik eller junkfood.
1 times hård motion ca. 600 kcal =
Sådan spiser du optimalt, når du træner.
At være slank betyder ikke nødvendigvis, at man er sund. Hvis du motionerer meget, ikke ryger og spiser sundt, er du ikke i risiko for at få livsstilssygdomme, selvom du vejer for meget. Til sammenligning vejer rygere som regel et par kilo mindre end ikke-rygere, men er ikke af den grund sundere. Det er med andre ord bedre at være fed og fit end at være slank og sløv.
Hvor meget du vejer, kan svinge meget afhængigt af din væskebalance, og hvor meget mad du har i tarmene. Faktisk kan din vægt svinge helt op til 2,5 kilo om dagen. For at få et retvisende billede af din vægt er der mindre udsvingninger, hvis du vejer dig om morgenen efter toiletbesøg, og før du har spist eller drukket. Det vigtigste er dog, at du vejer dig på omtrent samme tidspunkt hver uge, så du bedre kan sammenligne målingerne.
Et stort saltindtag binder væske, og det betyder, at der samler sig mere væske i kroppen. Det betyder, at blodtrykket stiger, og at der kommer ekstra tryk på nyrerne, som vil forsøge at udskille væsken. Når du spiser mad med masser af salt, vil din krop derfor ikke alene se mere overvægtig ud, end den egentlig er – den vil også føles tungere.
Om du tager på i vægt, handler i bund og grund om, hvorvidt du indtager mere energi, end du bruger hen over dagen. Et bestemt måltid vil altså have samme effekt på din vægt, hvis du spiser det kl. 9, som hvis du i stedet indtog den samme mængde energi kl. 20.
Selvom du måske ikke er særlig aktiv sidst på dagen, vil noget af den opmagasinerede energi fra det sene måltid nemlig blive brugt om natten, hvor du faster og lever af den glukose og de fedtstoffer, som leveren og fedtvævet giver.
Mærker du ofte sult inden sengetid, så kan du her finde 5 sunde godnat-snacks.
Kilde: Bente Klarlund Pedersen, overlæge, professor og medforfatter til “100 myter om motion og vægttab"
